Sitemap | Avanceret søgning | Dine dokumenter

Bombeangreb i Cuba

Det var nat, da bomberne faldt. Først én, der fik mig til at springe op i sengen, så én endnu tættere på, der fik ruderne til at klirre.

Af JAKOB RUBIN og CHRISTIAN THYE-PETERSEN

Publiceret 16-12-2003

Bayamo

Så er man vågen. Sanserne er tændt. Hurtige rids af en nødplan: Skal man løbe ned i jordhøjde fra femtesalsværelset uden tøj på. Skal man tænde lys for at finde sit tøj og derved blive et lettere mål for terroristerne. Skal man gemme sig under dynerne, anspænde sin høresans og afvente omgivelsernes reaktion.

Ingen af delene. Med sengetæppet om den bare mås springer jeg ud på gangen, hvis ene langside er åben til det fri.

Fjerne lysglimt

Da ser jeg lysglimt i det fjerne og mærker endnu to eksplosioner, denne gang så trykbølgen blafrer i sengetæppet.

Hjertet springer op i halsen. Et luftangreb tydeligvis. Eksplosioner med dynamit ville ikke afgive lysglimt, vurderer jeg, blottet for militær ekspertise, som jeg er.

Hvorfor er ingen andre ude i natten for at finde ud af, hvad der sker. To kraftige eksplosioner til.

Klokken er tre eller fire, jeg ved det ikke, da mit ur er blevet stjålet, og fra et naboværelse lyder høje toner fra en amerikansk tjubang film.

Der er ingen på gangen. Havde det været Palle Alene i Verden, havde jeg taget sporvognen, men jeg er rent faktisk vågen. Jeg går en etage ned, hvor de andre har deres værelser. Et kolossalt brag til. Heller ingen på gangen dér.

I hotellets have går en kvinde og fejer, ser jeg deroppe fra!

Okay, den lokale fejer (på det tidspunkt af natten), mens bomberne falder en om ørerne. Det er for mærkeligt. Jeg går i seng igen. Luftangrebet må være ufarligt, årsagen vælger jeg at afklare dagen efter.

Jeg falder i den dybeste søvn. Drømmer at min nabo vil sælge mig et brugt, ovalt gulvtæppe, da mobilens alarm vækker mig med et klassisk mesterværk på Nokiaorgel.

Halv syv. Endnu en dag truer, vi har planer fra den årle morgenstund. Og bomberne?

Forsvarsdag

De skyldtes den cubanske Forsvarsdag, der afholdes hvert kvartal, hvor befolkningen skal træne deres roller i landets civile forsvar.

Et falsk bombeangreb er en fast ingrediens, der ikke bringer cubanerne ud af fatningen, hvilket den ældre herre fortæller med et godmodigt grin, der får den kinesiske elevator til at ryste.

Man havde de andre da ikke bemærket bomberne?

Jo, Thye var sprunget op i sin seng som en fjeder, men vidste ikke, hvordan han skulle reagere og sov derfor igen.

Lars opdagede i sin dybe søvn slet ikke bomberne. DR-Peter var kommet til samme konklusion:

en bombe i haven

gør ingen gnaven

Gem eller send Logbog

Hvis du vil vide mere