Sitemap | Avanceret søgning | Dine dokumenter

My way or the highway

»Han er forlovet med en baderotte fra Fårevejle,« siger Lars pludselig og trækker sin nyindkøbte cubanske baseballkasket ned i panden. Et øjeblik er der stille i bilen.

Af JAKOB RUBIN, CHRISTIAN THYE-PETERSEN og LARS KRABBE (foto)

Publiceret 12-12-2003

Santa Clara

Jakob kører. DR's mand, Peter, har - som han har fået for vane - taget ørepropper i, fordi Lars nu engang fastholder, at man ikke kan høre Lou Reed synge om The Wild Side uden at skrue helt op.

Ringe veje

Lars' ord hænger i luften.

»Hvad?« spørger jeg.

»Ja,« forklarer Lars: »He followed the bad road for a while.«

Vi kigger ud på vejen igen.

Han har ret - selv efter cubanske forhold er vejen ringe. Vi er på vej op i bjergene nord for Trinidad, og dagen har lagt beslag på en af de tre af slagsen i december, som statistisk set giver regn i Cuba.


Og det i en grad så små floder løber ned ad de stejle veje og eroderer den i forvejen hårdt belastede asfaltering.

»Det er på de dårlige veje, de gode historier ligger,« belærte kaptajn Jakob os for et par timer siden på det kommunistiske partikontor i Santa Clara, hvor Che Guevaras monument står.

Det var meningen, at vi skulle møde en af den gode Che's nære venner fra revolutionen.

I stedet havde myndighederne arrangeret et møde med en krigshistoriker, som med glæde minutiøst ville gennemgå revolutionen.


My way or the highway (1)
En gigantisk kyskage bag på cyklen i Snata Clara.
Foto: Lars Krabbe

Eneste alternativ var at køre op til partikontoret i én bjergby, tage en partifunktionær med videre til en anden - endnu mindre - bjergby, hvor der ifølge efterretningerne skulle bo en gammel mand, som kendte Che.

Da vi kom frem, viste det sig så, at manden ikke sådan var direkte ven med Che, men dog havde været med ham under et af revolutionens vigtigste slag.

Endnu en blaffer

Jakobs plan var at fortsætte over bjergpasset og ned til Trinidad, og med Jakob er det My way or the highway - min måde eller ingen nåde.

Jakob mener, at der er for lidt kærlighed i verden, hvorfor han deler rundhåndet ud af den. Platonisk og velment, selvfølgelig.

Han samler endnu en blaffer op - trods vores vage protester fra det trange bagsæde.

»Vær nu lidt menneskelige,« siger han, og vi åbner døren for en kvinde og en stor taske.

Dødens kurve

I nogle skarpe sving længere fremme har Jakob mere end svært ved at holde bilen fast på vejen.

»Ahh, det er dødens kurve,« siger vores passager og forklarer, at den hedder sådan, fordi mange har taget den ud over skrænten. Senere ser vi biler blive klodset op midt på vejen.

»Ingen kører i bjergene, når det regner så meget. Aquaplaning,« siger kvinden.

Jeg ser på Jakob og tænker: »Han er forlovet med en baderotte fra Fårevejle.«

Gem eller send Logbog

Hvis du vil vide mere