Sitemap | Avanceret søgning | Dine dokumenter

Om Dire Straits og skønhed

Vi er på hjul igen.

Af Jakob Rubin, Christian Thye-Petersen og Foto: Lars Krabbe

Publiceret 10-12-2003

Havana

Havana bliver mindre i bakspejlet, mens vi overhaler Chevrolet'er fra 50'erne, og Dire Straits overdøver enhver fornuftstanke med den geniale »Sultans of Swing«, og Lars fortæller, hvordan han og vennerne spillede luftguitar på Helles klubværelse, hvor væggene var tapetseret med et motiv af nyudsprunget bøgeskov.

»Tænk sig, det er 25 år siden,« siger Lars og ser ud ad sideruden.

Og sådan kan man gå hen og blive helt eftertænksom af den samme musik en eftermiddag i december et kvart århundrede senere på Cuba.

Jeg sidder bag rattet, Jakob, der jo formelt bærer titlen kaptajn, har udbedt sig tid til at skrive på bagsædet. Det er altid inspirerende at følge en kollegas arbejdsproces, og nu giver Jakob os et indblik i, hvordan hans artikler bliver til.

Han hviler hovedet på nakkestøtten, øjnene er lukkede, armende dasker ned langs siden, mens resten af kroppen og computeren på skødet ryster nænsomt i takt med det ujævne cubanske vejnet.


Om Dire Straits og skønhed (1)
Jakob tænker dybt (meget dybt) over sin store Havana-artikel i bilen på vej til Cienfuegos.
Foto: Lars Krabbe

Det forklarer en del.

Vi kører på motorvejen mod Cienfuegos i sydøst nær Svinebugten, vi har været på Cuba i syv dage. Hvis vi havde glemt det, bliver vi mindet om det, da vi ser to mænd ligge under en lyseblå Buick for at skifte dæk eller gearkasse. På motorvejen, i overhalingssporet.

Vi er på Cuba.

Der er ikke meget, der er mere befordrende for lommefilosofi end monoton bevægelse, musik og landskab, der passerer. Med en uges erfaring - hvordan skal man beskrive Cuba, tænker jeg.

På Cuba er det, som om skønheden nægter at lade sig undertrykke uanset vægten af det, der tynger den ned.

Den er der i Havanas storslåede forfald. Den er der, når livsglæden skinner igennem armoden.

Den er der, når en hestekærre, kun oplyst af en lille metalbeholder med flammende gas og med to svin i kærren, dukker op i mørket, lige uden for turistområdet i Cienfuegos.

Og skønheden er der, når den mørke Tamara på et øjeblik forvandler sig fra en, nå ja, ikke helt almindelig, kvinde til en forførerisk furie, mens hun ryger en cigar.

Min gamle dansklærer Ole, der kunne finde et fallossymbol i en telefonbog, ville slå flik-flak over Tamaras rygning.

Jakob er vågnet. Vi er tilfredse i bilen, det har været en god dag på Cuba. Aftaler er faldet på plads, og selv Lars og jeg - holdets maveplagede, insektangrebne neurotikere - er i bedring.

»Det er fobi mellem os,« siger Lars.

explorer@jp.dk

Gem eller send Logbog

Hvis du vil vide mere