Sitemap | Avanceret søgning | Dine dokumenter

At have eller ikke at have

I et anfald af inspiration fortalte spøgefuglen Lars en historie fra den gamle østblok:
En kone kommer ind i en butik.
»Undskyld, jeg skulle bede om et lille brød og to boller,« siger hun, hvortil ekspedienten svarer:
»Kære frue. Her har vi ikke fisk..det er inde ved siden af, de ikke har brød.«

Af JAKOB RUBIN, CHRISTIAN THYE-PETERSEN og LARS KRABBE (foto)

Publiceret 09-12-2003

Havana

I morges oplevede vi en variant af historien ved morgenbordet.

Jakob kommer ind i restauranten på vores hotel, som altid som sidste mand et kunst-kvarter forsinket.

»Må jeg bede om en omelet med tomat,« siger han, hvortil den kvindelige tjener svarer:

»Vi serverer ikke tomat om morgenen.«

Vi andre ville - med vores indhøstede erfaringer fra denne Cuba-odyssé - i samme øjeblik have erkendt nederlaget og valgt omeletten med ost.

Jakobs reaktion vender vi tilbage til.

Tilbage på ekspeditionens første dag mistede jeg min tandbørste, men tog det roligt i forvisning om, at en tandbørste kan købes på enhver velassorteret tankstation, og vi var jo på vej ud ad landevejen, så det...

Det skulle ikke gå sådan. Da tandbørster og kvinder er noget, mænd ikke deler, nåede jeg at gro en solid pels på tænderne, mens jeg konstaterede, at landets få tankstationer ikke er tandbørstemæssigt velassorterede.

I sandhedens interesse skal det siges, at der selvfølgelig kan købes tandbørster i Cuba, bare ikke de steder vi kom forbi. Først efter tre dage fandt jeg én i en dollarbutik på et hotel i Viñales.

Da var folk begyndt at springe tilbage, når jeg talte til dem, som var de gået ind i en højspændingsledning.

Cubanerne har ikke meget, når det kommer til materielle ting, og det prøver de på alle måder at råde bod på.

Et af de mere vedholdende forsøg på at slå os for en dollar, var da en gammel mand tilbød at tørre vores forrude med en snavset klud.

Vi holdt for rødt og vinkede afværgende, hvilket fik ham til at kaste sig op på køleren og gribe fat i vinduesviskerne. Først da han tabte en citron, han af uopklarede årsager havde i hånden, slap han sit tag.

Hvad cubanerne mangler i materielle goder, kompenserer de for i livsglæde. Som for eksempel den halvtossede og helsnavsede ældre mutterfit på frokostrestauranten.

Også hun besejrede os med sin charme og sneg sig til at give Danmarks Radios Peter et ordentligt kys, han blev så rørt - og chokeret - over, at hun fik den dollar, hun bad om, på stedet.


At have eller ikke at have (1)
De cubanske kvinder er fuldstændigt eksalterede over ekspeditionens prægtige danske mænd. Her bliver DR's Peter Wath snigkysset af en smækker model på den lokale bar i Havana.

Og Jakob under morgenmaden?

Han smilede indtagende til servitricen, sagde noget på spansk, vi ved ikke hvad, hvorefter han forsikrede, at i Cuba kan både alt og intet lade sig gøre.

Fem minutter efter stod hans omelet med tomat selvfølgelig foran ham.

explorer@jp.dk

Gem eller send Logbog

Hvis du vil vide mere