Sitemap | Avanceret søgning | Dine dokumenter

Kvinder og krokodiller

»Nu skal jeg fortælle dig, hvordan du gør, hvis du vil have fat i en kvinde,« siger Alfredo og anlægger et listigt udtryk i sit sorte ansigt. Han henvender sig til Jakob, men vi andre havde nok lyttet med for en sikkerheds skyld, om vores spanskkundskaber slog til.

Af JAKOB RUBIN, CHRISTIAN THYE-PETERSEN og LARS KRABBE (foto)

Publiceret 05-12-2003

Guanahacabibes

Man kan ikke vide, hvornår man får brug for et godt råd.

»Du ser dem lige I øjnene,« fortsætter Alfredo, »og kalder dem hen til dig med hånden. Sådan her.«

Mens han fortæller, har Alfredo, for at demonstrere, fæstnet sit blik til højre for Jakob, i øjnene på en kvinde, der sidder på kontoret ved indkørslen til Guanahacabibes - det store naturreservat i det vestligste Cuba.

Hun bliver godt nok siddende, men det får os ikke til at betvivle holdbarheden af Alfredos erfaringer. Vi har at gøre med en mand, der har rigeligt af dem.

Alfredo er 37 år, han har været gift fire gange, og han er lige blevet bedstefar.

Han er dyrlæge og en af de mange cubanere, der arbejder med noget andet end det, de er uddannede til. Alfredo er i stedet parkbetjent og guide i Guanahacabibes, og lidt senere sidder han i JP Explorers Folkevogn, hvor han fortæller om vegetationen og dyrelivet, mens vi bevæger os mod Cubas vestligste punkt.

Alfredo minder os for anden gang i dag om, at tilgangen til det modsatte køn her i Cuba kan antage helt andre former end hjemme i gode gamle, hæmmede Danmark.

Et par timer tidligere samlede vi to nydelige - kvindelige - blaffere op. Fem minutter inde i samtalen fortalte de, at de var single, at landsbyens mænd ikke var sagen, og spurgte så, om vi var interesseret i at blive deres kærester.

Vi sagde naturligvis sandheden, at vi er lykkeligt afsat i Danmark.

»Ja, men de er her jo ikke nu,« konstaterede de, og så skulle de heldigvis af...

»Stop bilen her,« siger Alfredo, »Jeg skal vise Jer noget.«

Vi er midt i naturreservatet i selskab med kæmpekrabber, kalkungribbe og flere leguaner, end man kan forestille sig.


Kvinder og krokodiller (1)
Jakob og en eremitkrabbe i mangroveskoven i naturreservatet Guanahacabibes. Læg mærke til, hvorledes bæstet har klippet Jakobs yndlingspind over.
Foto: Lars Krabbe

Alfredo trækker os med ind i den tætte bevoksning og ned til en søbred. Globetrotteren Lars er med sine hvide sportsstrømper i sandaler ikke tryg ved skovbunden, der er fyldt med termitter, bladskærermyrer og eremitkrebs med kæmpekløer.

Af samme grund vælger Lars, ligesom jeg, at gå langs søbredden, selv om Alfredo tager en rute påfaldende længere op i vegetationen. Forklaringen får vi, da Alfredo sætter sig på hug og peger ud på søen.

»Se,« hvisker han.

Vi ser øjnene og snuden på en krokodille stikke op af vandet.

»Sig mig, kommer de også her op på bredden,« spørger jeg.

Alfredo svarer bekræftende, han ved altså noget om både kvinder og krokodiller. Man kan ikke udelukke, at der i Alfredos univers er et vist slægtskab. Vi vælger skovvejen tilbage til bilen.

Da vi kommer ud af reservatet, forslår Lars, at Alfredo kunne hænge et skilt op på kontoret:

»Parken er lukket. Øglen ligger under måtten.«

explorer@jp.dk

Gem eller send Logbog

Hvis du vil vide mere