Sitemap | Avanceret søgning | Dine dokumenter

Mayaernes historie

Mayaerne var det mest udbredte indianske folkefærd. I storhedstiden dækkede de hele Yucatan-halvøen foruden Belize, Guatemala, halvdelen af Honduras og en smule af El Salvador.

Publiceret 20-07-2007

Forskerne diskuterer i dag stadig tidspunktet for deres oprindelse. I forbindelse med arkæologiske udgravninger i Belize har man dateret en række maya-efterladenskaber til 2400 år f. kr. Det er tidsmæssigt før de dateringer, man har vedrørende olmekerne, der ellers altid har været antaget for at være den indianske moderkultur.

Den klassiske maya-periode er tidsrummet fra år 300 til 900 i vores tid. Den sidste del af deres tidsperiode er omgærdet af megen mystik. I nogle af de fundne maya-ruiner ser det ud som om, at beboerne er rykket op med rode fra den ene dag til den anden og draget bort. I slut-perioden blev der ikke bygget flere templer, og samfundsorganisationen kom først på fode igen, da toltekerne indvandrede i samme periode og pustede nyt liv i kulturen.

Mens orden og organisation efter sigende var kendetegnende for højlandskulturerne, så var mayaerne styret af tiden, der forudsagde og styrede menneskenes liv. Solen var livets kerne, og om det var tidspunktet for majsplantning eller religiøse ritualer, så blev alt styret efter avancerede kalendere, der var langt mere udviklede, end hvad man kendte til i Europa.

Mayaerne var de ypperste astronomer og astrologer blandt de indianske civilisationer. De kunne måle Venus's kurs over himlen og forudsige solformørkelser. Den verdslige kalender bestod af 365 dage, og det er også antallet af trappetrin på maya-templet i byen Chichen-Itza, hvor der er et kuppelformet tårn, der har fungeret som et slags stjerneobservatorium.

Det var kun de højtuddannet præster, der beskæftigede sig med stjerner. De var også blandt de få i mayaernes samfund, der beherskede skriftsproget, der bestod af mere end 800 enkelttegn, som hver dækkede et begreb.

Byen Chichen-Itza er interessant. Både fordi det var her, toltekerne ankom, da de udvandrede fra Tula, men byen har også en stor boldbane. Banen er et slags stadium, hvor et rituelt indiansk spil foregik. Hvordan reglerne for boldspillet har været, er stadig uklart, men man mener, at spillet har drejet sig om at få en lille bold i modstanderens kurv, der var placeret i hver ende af den 100 meter lange bane. Det er ret sikkert, at man spillede om den store ære at blive ofret til guderne. Men om det har været vinderne eller taberne, der blev ofret, vides ikke.

Templerne i Palenque , Tikal og før nævnte Chichen Itza var blandt de største bysamfund, hvoraf ingen rigtigt dominerede hinanden, Men hvorfor de allerede var forladt eller kun havde få beboere tilbage, da spanierne ankom i år 1511, er uvist.

Gem eller send Undervisningsartikel