Sitemap | Avanceret søgning | Dine dokumenter

Aztekerne

Aztekerne blev de sidste af de mellemamerikanske storkulturer. Man mener, at folket måske indvandrede fra det nordlige Mexico eller sydlige USA.

Publiceret 17-04-2007

Aztekerne mødte et land, der bestod af diverse krigssvækkede bystater. Fra dette kaos rejste de uvelkomne indvandrere aztekerne sig. De var velorganiserede krigere, der som en slags nutidige lejesoldater hjalp først den ene og dernæst den anden af de stridende byer i blodige krige, der svækkede mayaerne og toltekernes greb om landet.

I 1325 observerede aztekernes præster en ørn på en kaktus med en slange i næbbet ude på en lille ø i den store Texcoco-sø. Atztekernes overgud havde befalet dem at slå sig ned på det sted, hvor de så sådan et syn. Og som sagt så gjort. Og det selv om ørnen var set midt ude i en sø.

I første omgang byggede de en by på tømmerflåder, men med tiden brugte de pælefundamenter. Byen kom til at hedde Tenochtitlan - og er i dag Mexico By. I byens storhedstid mener man, at Tenochtitlan husede mellem 80.000 og 250.000 indbyggere. Byen var opbygget som en pyramide. Bygningerne blev højere og højere ind mod byens midte, hvor det højeste punkt - det store tempel - lå.

Aztekernes samfund var hierarkisk opbygget med en halv-guddommelig konge som overhoved.

Byen var beboet af krigere, en stor middelklasse, en adelig overklasse samt et virvar af indianere, der kom med de store købmandskaravaner til og fra byen.

Aztekerne inddrog mayaernes og toltekernes religioner i deres egen kultur. Religionen gennemsyrede samfundet. I følge de aztekiske legender var solen og jorden blevet ødelagt fire gange, og de levede i den sidste femte periode. Deres overgud var krigsguden Huitzilopochtli, hvis navn betyder kolibri.

Når aztekerne gik i krig for at skaffe mere jord og krigsfanger til at ofre til de guder, der måske ville udrydde deres samfund, kaldte de det for blomsterkrige. Og der var brug for ofre til at holde sig gode venner med de guderne. I midten af det 15. århundrede blev det aztekiske samfund ramt af en serie af naturkatastrofer, hvilket resulterede i fejlslagne høster og hunger.

Aztekerne måtte udvide deres område for at skaffe mere føde. Gennem blodige krige underlagde de sig det meste af Mellemamerika. Strukturen i det aztekiske samfund blev opretholdt gennem frygt - og med et stadigt større landområde og en voksende mellemklasse blev det svært for aztekerne at kontrollere de store landområder.

Det blev en fordel for den spanske erobrer Hernandez Cortés , da han i 1519 satte fod i Mellemamerika. Aztekernes konge Moctezuma II troede, at Cortés var den guddommelige Quetzalcóatl - alias toltekerprinsen Tolpiltzin, der var vendt tilbage, og mange af indianerstammerne så Cortés som en guddommelig frelser fra de grådige og krigeriske aztekere.

Gem eller send Undervisningsartikel

Hvis du vil vide mere