Sitemap | Avanceret søgning | Dine dokumenter

Tempeljægerne måtte give op

Den danske maya-ekspedition i Guatemala er afblæst. Års planlægning og en del penge er spildt. Men tempeljæger Christian Christensen og hans hold lægger nye planer.

Af JAKOB RUBIN og JAMILLA SOPHIE ALVI, Jyllands-Postens udsendte medarbejdere
Publiceret 28-03-2001

Finca Ixobel

Han var hummerrød i hovedet, gennemblødt af sved og havde sviende øjne af nætter uden søvn, da han vandrede ind i teltlejren i indianerlandsbyen Nueva Esperanza.

Den danske tempeljæger og amatørarkæolog Christian Christensen var så tæt på sit mål, som han kunne uden at nå det. Den sidste chance for at gennemføre udgravningen af en lukket maya-grotte, han opdagede i 1992, var gået i vasken. Efter fire dages forhandlinger med fjendtlige qeqchí-indianere i Machaca-landsbyen brød sammen, satte ekspeditionen sin lid til en indianer, der red ind i teltlejren en sen aften.

Indianeren sagde, at den lukkede grotte slet ikke var i Machaca, men i et bjerg, vi kunne se i horisonten. Grunden til, at Christensen havde taget fejl - sagde indianeren - var, at der de seneste par år var blevet fældet så meget jungle, at det er svært at orientere sig. Naturen så ganske anderledes ud.

Christensen og hans hold plus en qeqchí-tolk, mexicanske Sergio og en lokal stifinder satte ud fra lejren kl. 6. I 39 graders varme kom de opkogte og udmattede tilbage til lejren midt på eftermiddagen. Historien om grotten i det fjerne bjerg var en and.

Den første danskledede, arkæologiske ekspedition til mayaernes land i 66 år var dermed slået endelig fejl. Indianeren havde håbet at kunne slå plat på dem. Han havde slet ingen grotte at tilbyde.

Flere års arbejde
Christensen var grædefærdig. Han havde igennem flere års arbejde sikret sig delvis finansiering af ekspeditionen. Hans eget hold - inklusive ham selv - havde selv betalt deres rejse. For de indsamlede penge havde han fået den anerkendte amerikanske maya-arkæolog James Brady til at stille op med to grotteeksperter samt mønstereleven Sergio. For ikke at nævne Danmarks Radio og Jyllands-Postens Explorerhold, der havde kørt 6000 kilometer for at støde til ham i Guatemala.


Tempeljægerne måtte give op (1)

Tre udmattede og skuffede ekspeditionsdeltagere - fra venste Christian Christensen, Henrik Herold, og Bjarne Adsbøll

»Jeg er simpelthen helt smadret,« sagde Christian Christensen, mens sveden endnu haglede ned ad kroppen efter den lange tur over de jungleklædte bjerge. »Jeg er ansvarlig for, at alle disse mennesker er her. Ingen af dem når frem til den grotte, de alle havde regnet med skulle ende med at blive en vigtig videnskabelig oplevelse.«

Hans tøj var smurt ind i snavs og revnet et par steder. De udtrådte støvler kunne næppe længere sælges i en UFF-genbrugsbutik. Han grinede og sagde, at der ikke var noget at gøre, men det var tydeligt at se, at nederlaget gik ham dybt på. Den 44-årige tempeljæger - det kalder han sig selv - røg for hurtigt af sine smøger. Talte for hurtigt og febrilsk. Han havde i knap en uge arbejdet i døgndrift for at redde sin ekspedition. Den var strandet på den mest mystiske vis, som man sandsynligvis ikke havde kunnet gardere sig imod.

Christian Christensen har siden 1978 gennemført et lille dusin mindre ekspeditioner til Guatemala. Men denne ekspedition er den første, hvor han har fået officiel tilladelse fra Guatemalas indenrigsministerium til at udgrave. Ekspeditionens 11 deltagere og deres tekniske udstyr var ikke så nemt at få frem til grotten som hans tidligere to- og tremandsgrupper.

Indianerne i Machaca blev ekspeditionens overmænd. Måneder i forvejen havde hans forhandlere været i Machaca for at opnå indianernes accept. Alle tre gange var svaret, at landsbyen ville lade ekspeditionen passere til grotten, der kun ligger et par kilometer fra Nueva Esperanza på Machaca-siden af Machaquila-floden.

Grotten med den 1500 år gamle mur 70 meter fra indgangen bliver nu liggende beskyttet af de genstridige, men stolte qeqchí-indianere. Den fjerklædte slangegud beskytter fortsat grotten.

»Det er den dårligste fødselsdag, jeg nogensinde har haft,« sagde Christian Christensen, der fyldte år samme dag, som ekspeditionen blev erklæret for slut. I den forløbne uge havde tempeljægeren med sit smittende væsen vundet alles hjerter. Selv om det ikke var småt med drillerier over, at hans grottetur ikke blev til noget.

Amerikansk forsøg
Mens amerikaneren James Brady med sin trup vil bruge det næste par uger på at opmåle andre maya-grotter, har Christensens hold ikke klare planer endnu. Muligvis vil deltagerne slikke sårene ude ved kysten, muligvis gå på maya-jagt i andre, mere venligsindede egne.

Det blev aften på Finca Ixobel, det skønne landsted, hvor vi også holdt til for en uge siden. Der var mere trøst til Christian Christensen. Efter maden tog museumsdirektør Henrik Herold fra Randers Regnskov en pakke frem til fødselsdagsbarnet. I den lå et par splinternye vandrestøvler, specielt beregnet til junglebrug. Et stort smil bredte sig på Christian Christensens trætte ansigt.

Nu er han klar til at lede efter nye maya-grotter og tempelbyer.

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten

Gem eller send Artikel

Hvis du vil vide mere