Sitemap | Avanceret søgning | Dine dokumenter

De tavse har fået stemme

36 års borgerkrig i Guatemala sluttede for fem år siden. Hundredtusinder af ofre for bestialsk tortur bærer på minderne uden at turde nævne dem for nogen. En dansk kvinde har brudt tavsheden.

Af JAKOB RUBIN og JAMILLA SOPHIE ALVI, Jyllands-Postens udsendte medarbejdere
Publiceret 23-03-2001

Guatemala By

Pigen var otte år. Året var 1981. Stedet en landsby i bjergene. Guatemalas borgerkrig rasede på 21. år mellem hæren og guerillaerne. Modbydelighederne tog til. Pigen fortæller:

»Hæren stormede en dag ind i landsbyen. De bandt min far til et træ. Nogle af dem holdt mig, for at jeg skulle se, da de hakkede ham ihjel med macheter.«

Pigen er nu voksen og et af Guatemalas mange ofre for borgerkrigen. Det er første gang, hun fortæller om de begivenheder, der ødelagde hendes liv.

»De dræbte ham ikke med det samme. Han sad ned. De skar maven op på ham, så indvoldene væltede ud over hans ben,« fortæller hun med en svag stemme, der knækker over. Hun og hendes mor levede et år sammen i frygt, da grusomhederne gentog sig.

»Soldater invaderede landsbyen. De trak min mor ud af huset og dræbte hende. Bagefter fangede de min tante, der var gravid. De bandt hende og snittede maven op fra skødet til brystet. De trak babyen ud og løftede den op. Den sprællede. Så lagde de babyen på hendes mave, for at hun kunne amme den. Da var hun død,« fortæller kvinden under løfte om anonymitet.

»Det gør så ondt at tænke på. Det gør ondt.« Hun stønner. Lyden kommer fra dybt i hendes maltrakterede sjæl.

200.000 dræbt
Kvinden fortæller sin historie til den danske journalist Lotte Holmens båndoptager. I tyve år har maya-kvinden levet alene med mindet. Hun er blot en af mange. Guatemalas borgerkrig blev officielt erklæret for overstået for fem år siden. I løbet af 36 år blev mindst 200.000 mennesker myrdet eller tortureret ihjel. Tusinder forsvandt - uden at nogen i dag ved, hvad der er blevet af dem.

Da Lotte Holmen vil trøste kvinden, efter at interviewet er slut, og lægger sin hånd på hendes arm, farer hun sammen med et chok. Som et jaget dyr trækker kvinden sig utilnærmeligt bort med ordene: »Det var alt. Det var min historie.«

Mange af de overlevende blev udsat for grusomheder af en karakter, kun de færreste kan forestille sig mulig, forklarer den 47-årige Lotte Holmen. Ene kvinde har hun startet et projekt for behandling af de psykiske sår hos guatemalanske torturofre. Projektet har vundet international opmærksomhed.

»Pigens historie er ikke noget særsyn. Borgerkrigen var bestialsk. Begge parter førte terrorkampagne imod civilbefolkningen. Hæren var dog langt den værste.«

Lotte Holmen sidder på en parkbænk i bjergbyen Chimaltenago. Hun har siden 1999 indsamlet vidnesbyrd om borgerkrigens overgreb. Med et sjældent tillidsforhold til de normalt sky indianske mænd og kvinder har hun fået dem til at fortælle deres historie til sin båndoptager. For de fleste var det første gang, de fortalte den til nogen.

»Det var utroligt hårdt. De hentede forfærdelige minder frem fra deres indre. Jeg har siddet i timevis og tudbrølet med dem på de mest utrolige steder,« siger Lotte Holmen.

Psykiske sår
Der er ikke noget overblik over, hvor mange mennesker, der i dag er psykisk ødelagte efter at have været udsat for tortur, enten direkte eller indirekte. Et forsigtigt gæt går på, at en halv million af Guatemalas 12,5 mio. indbyggere har været udsat for tortur. De fleste af ofrene tilhørte Guatemalas indianske flertal. De er fattige analfabeter med tradition for at nære mistillid til myndighederne.

»Det er oplevelser så forfærdelige, at de fleste har forsøgt at skjule dem. Ikke engang den nærmeste familie har fået sandheden at vide. Tavshed er et dybtliggende træk i den indianske mentalitet, men desuden har de også været bange for repressalier. Selv venner og familie kunne blive tvunget til at afsløre dem under tortur,« siger Lotte Holmen.

Den Forladtes historie
Lotte Holmen er taget til Chimaltenago for at mødes med en kvinde, der lod sig interviewe sidste år. Kvindens navn er Jyllands-Posten bekendt, men hun er ligeledes garanteret anonymitet. Hun ønsker at blive kaldt 'La Desolada' - Den Forladte.

»Jeg fortalte Lotte min historie, fordi hun blev præsenteret for mig af en kvinde, jeg har tillid til. Jeg havde længe ønsket at fortælle nogen om det, men turde ikke. Da det skete, var det som om noget lettede inde i mig. Som om jeg fik luft,« siger Den Forladte.

Hun mistede sin mand i 1983, da hæren brød ind i deres hjem, fjernede ham og dræbte ham efter tortur. Lotte Holmen spiller interviewet for hende på sin computer. Tårerne triller fra hendes øjenkroge, da hun hører sig selv fortælle om den forfærdelige tid. De omfavner hinanden.

Da hun har tørret øjnene, siger hun tak til Lotte Holmen. Den danske kvinde har været skyld i, at hun nu føler, hun kan komme videre.

»Efter at jeg havde talt med Lotte, talte jeg med andre kvinder herfra. Det viste sig, at de havde oplevet det samme. Der var flere og flere, ja næsten alle havde lignende oplevelser, som de aldrig havde talt om. Jeg fandt ud af, hvor mange vi er.«

I dag er Den Forladte glad for, at hun valgte at dele sin historie med omverdenen. Hun ønsker, at eftertiden får den rigtige viden om de blodige år, og om hvad der i virkeligheden skete i Guatemala.

»Ellers forvansker regeringen bare historien. Det sker så ofte,« siger hun.

16 af Lotte Holmens stærkeste interviews er med støtte fra blandt andre Danida og Center for Torturofre udgivet på cd. De skal udsendes på lokale radiostationer i Guatemala og, hvis der bliver penge til det, oversættes til landets 14-15 indianske sprog.

»Indianerne har ingen adgang til bøger eller anden information. Mange af dem kan slet ikke læse. Derfor kender de ikke til deres egen historie. Det er meningen, at de skal have en mulighed for at behandle deres oplevelser ved at lære historien at kende.«

Forsoning
Lotte Holmen har samlet de 16 interviews i en lyd-billed montage på internettet på adressen www.para-nunca-olvidar.org, der betyder 'For at det aldrig bliver glemt'. Internet-siden har modtaget international opbakning og ros fra blandt andre formanden for FN's sandhedskommission i Guatemala, spanieren Fernando Casteñon.

»Lotte Holmens projekt kan spille en vigtig rolle i forsoningsprocessen i Guatemala, hvor parterne stadig nærer mistro til hinanden. Ikke mindst fordi den sande historie om den lange konflikt bliver skrevet, men i allerhøjeste grad også for at give ofrene en mulighed for at behandle deres mentale sår,« siger han.

Når disse linjer læses, er Lotte Holmen rejst til Guatemalas fjerne provinser for at opsøge sine interviewpersoner og vise dem resultatet. De færdige cd'er er indtil videre strandet i den guatemalanske told. Hvis myndighederne opdager, at hun udfører, hvad de vil kalde undergravende virksomhed, kan det give Lotte Holmen store problemer.

»Det er ikke et halvmissionsk kald, der får mig til det her. Men hvis verden får at vide, hvad der er sket i Guatemala, så vil det måske ske mindre i fremtiden. Det er mit stille håb,« siger Lotte Holmen.

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten

Gem eller send Artikel


Lotte Holmen
Foto: Mik Eskestad