Sitemap | Avanceret søgning | Dine dokumenter

Sørøvernes paradis

Engang var Belize et paradis for sørøvere. Her levede de et fredeligt liv, når de ikke var på havet for at røve de spanske skibe, der var på vej hjem fra plyndringstogter i maya-indianernes land.

Af JAKOB RUBIN og JAMILLE SOPHIE ALVI
Publiceret 18-03-2001

Belize City

Det er i det 18. århundrede. Den skotske sørøver Ewan Usher står forklædt i kvindetøj på kajen i Belize City.

Han har plyndret havene i en hel måned. Nu er han kommet i land for at få en god kop rom og lidt kvindeligt selskab. Men når man er en eftersøgt pirat, kan man ikke bare vandre rundt, som man vil. Derfor kvindetøjet, der skjuler Ewan Usher's sande identitet, mens spanierne undersøger skibene ved kajen for at finde ham og hænge ham i den nærmeste galge.

Usher's tipoldebarn, 45-årige Roland Usher, står på hovedgaden i Belize City. Han klukker af latter, mens han fortæller historien om sin forfader. Under det lilla pirattørklæde glimter de mørke øjne i hans sorte ansigt.

»Min tipoldemor må have været en af de kvinder, som Ewan Usher søgte selskab hos, når han gik i land. Vores familie har i hvert fald fået hans efternavn, og nogle af os har også hans blå øjne,« fortæller han.

Belizes første indbyggere var maya-indianere. Efter de spanske erobrere havde udryddet de fleste af dem, landede briterne. De var enten eventyrere, pirater eller englændere, der udførte piratgerningen med en personlig tilladelse fra den engelske dronning Elizabeth I. Ofrene for deres sørøvergerning var spanske fartøjer på vej tilbage til Spanien med lastrummet fyldt til randen af mayaernes sølv og guld. De pirater, der ikke havde den engelske dronnings tilladelse, plyndrede også gerne de engelske skibe, der var fyldt med kostbarheder røvet fra de spanske skibe.

Piraternes rev
I dag er der kun få pirater tilbage. Og de er for det meste bilforhandlere eller hotelejere, der tager ublu priser for deres værelser, mener den 70-årige amerikaner Emory King. Siden han for 30 år siden led skibbrud ud for Belizes kyst, har han levet i landet og skrevet 40 bøger om dets historie.

»Koralrevet uden for Belize beskyttede piraterne. De store spanske skibe havde svært ved at forfølge dem ind over revet. Derfor ligger der i dag flere spanske skibe på havbunden ud for kysten. Desuden var Belizes mange øde øer også udmærkede gemmesteder, hvor piraterne kunne slappe af og nyde livet,« fortæller Emory King.

En af de mest berømte pirater i Belize var en skotsk pirat ved navn Peter Wallace. Omkring 1670 gjorde han havene usikre.

»Desværre ved vi ikke meget om ham. Vi ved kun, at han havde 18 skibe under sin kommando. Og jeg går ud fra, at han blev en velhavende, ældre herre. Forudsat at fjenden ikke fik fat på ham og hængte ham for hans ugerninger,« siger King.

Piraterne sejlede deres bytte tilbage til England sammen med store mængder af træ fra Belizes mahogniskove. Med tiden ankom britiske tømmerfolk til landet og skabte en tømmerindustri med afrikanske slaver som arbejdskraft. Pirater, tømmerfolk og slaver levede sammen. Senere kom nye etniske grupper til, som også blev blandet ind i det, der i dag er en kulturel rodebutik, der stadig har den engelske dronning som statsoverhoved.

Svært for sørøvere
Roland Usher er en af sammenblandingerne. Han er stolt af sine skotske aner.

»Min tipoldefader er skyld i de mange gode historier, som jeg har underholdt mine kammesjukker med, mens jeg selv sejlede. Jeg har dog aldrig overvejet at genoptage familiens gamle erhverv. Det er vist blevet for svært i dag med radarer og alt sådan noget. Men jeg hørte for nyligt, at en yacht var blevet bordet af nogle indfødte længere nede af kysten, så måske er pirateri ikke helt uddødt,« fortæller han.

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten

Gem eller send Artikel


Rolan Usher
Rolan Ushers tipoldefar var sørøver.
Foto: Mik Eskestad