Sitemap | Avanceret søgning | Dine dokumenter

Fra kaktus til tequila

JP Explorer har været på tequila-fabrik og fundet ud af, at den gode tequila slet ikke drikkes med citron og salt.

Af JAKOB RUBIN, JAMILLE SOPHIE ALVI og MIK ESKESTAD (foto)
Publiceret 11-03-2001

Chihuahuas ørken

Der er euforiserende stoffer i kaktussen. Derfor bliver man vild, siger tequila-mesteren Jose Daumas. Han har brygget tequila i 50 år og hævder, at hans vare er en af Mexicos bedste.

Grunden til det findes ude i ørkenen. På Juan Daumas destilleri benyttes kun vilde kaktus.

De står med stor afstand på Chihuahuas stegende, knastørre stepper. Han bruger kun vilde sotol-kaktusser og tilsætter ingen kunststoffer.

»Citron og salt, er I rigtig kloge,« siger Jose Daumas med en skæv grimasse. »Ikke denne her tequila.«


Fra kaktus til tequila (1)
Kun hjerterne af sotol-kaktussen bruges til fremstilling af tequila.

Som cognac
Han skænker nogle solide glas af husets fineste "Sotol Añejo" i sit kombinerede kontor og laboratorium. Blandt kolber og måleinstrumenter lader vi kaktusmosten glide ned. Den er blød og mørk som den fineste cognac. De sidste dråber trygler om mere nede fra svælget. Vi må kæmpe mod tequilaens djævel, der umærkeligt forsøger at lokke os ud på vildskabens festpladser.

Brugt som papir
Næste dag tager vi ud i ørkenen for at se, hvor Juan Daumas' kaktus kommer fra. I timevis kører vi gennem et bjergrigt landskab. Da vi endelig kommer til en gård for enden af hjulsporet, er der ingen hjemme. Alle er ude og høste kaktus.

Sveden glider i en lige bane fra 16-årige Raimundos pande langs halsen ind under trøjen. Han hugger kaktus. Kun hjertet i planten bruges, og det er godt beskyttet af kraftige stængler med pigge.

Raimundos familie har altid arbejdet med kaktus. I uger ad gangen forlader de byen og bosætter sig blandt klapperslanger, gift-edderkopper og vilde hunde på den forfaldne gård.

»Det er ikke det værste job. Tequila-fabrikken betaler godt for sotol-hjerterne. Men arbejdet slider én op. Der er langt mellem planterne,« siger Raimundo

Tequila er indianernes drik. Den blev brugt under religiøse ritualer som et middel til at komme nærmere guderne. Indianerne udnyttede alle dele af kaktussen. Noget blev til papir, andet til stof. De lavede mad af bladene, og piggene blev brugt til at torturere fanger.

Da spanierne ankom til Mexico, forelskede de sig i tequilaen og forfinede fremstillingsmetoden. I dag rangerer de bedste tequilaer på lige fod med de bedste mærker fra Frankrig, Skotland og Spanien.

Hårdt arbejde
På Jose Daumas' fabrik mærkes den rugbrødsagtige duft fra de bagte og pressede sotol-hjerter overalt. Arbejdet er hårdt og varmt. Temperaturen omkring de store ovne er over 60 grader. Saften gærer af sig selv. Efter få dage har man den rå tequila.

I lagerrummet sies den for fluer og hældes på håndblæste flasker. Et par glas og man føler en direkte forbindelse til aztekernes gamle guder.

Hvis ikke, så i hvert fald til en tur ud i euforiens tåger - og en massiv hovedpine dagen derpå.

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten

Gem eller send Artikel

Fra kaktus til tequila
JP Explorer har været på tequila-fabrik og fundet ud af, at den gode tequila slet ikke drikkes med citron og salt.
Se billedserie