Sitemap | Avanceret søgning | Dine dokumenter

Narkogrænsen

Likvideringer foran børnehaver og kirker. Røverier og overfald. Et menneskeliv er kun lidt værd i Mexicos narkohovedsæde, grænsebyen Ciudad Juarez. Hovedparten af al narko i USA kommer fra Mexico.

Af JAKOB RUBIN, JAMILLA SOPHIE ALVI og MIK ESKESTAD (foto)
Publiceret 03-03-2001

Ciudad Juárez


DAGENS FANGST
Det mexikanske narkopoliti i Ciudad Juarez slæber dagens fangst af marihuana til politigården, hvor det skal ligge sammen med de 12 tons, der siden 1. januar er beslaglagt.

Der stinker af hash hos politiet i den mexicanske grænseby Ciudad Juárez. Den søde duft breder sig på gårdspladsen og ud på gaden. Den stammer fra dagens fangst af marihuana.

Det halve ton rygegræs lå gemt i kasser med vaniljekiks på ladet af en lastbil. Egentlig var det lykkedes de tre knægte i lastbilen at slippe over grænsen til USA. Men der var de blevet nervøse, da en amerikansk politibil havde fulgt efter dem. De var vendt rundt og kørt tilbage over broen til Mexico. Og så gik det hele galt for dem.

Vaniljekiks-forklædningen var ikke nok til at vildlede de mexicanske narkohunde. Nu sidder knægtene i en fængselscelle i baggården, hvorfra de har fri udsigt til den narko, der nu vil sende dem mange år i fængsel. Fra rummet ved siden af dem er stanken endnu stærkere. Der ligger 12 tons pot, resultatet af de seneste ugers beslaglæggelser.

I den ene ende af gårdspladsen er 40 biler klemt inde mellem hinanden, nogle af dem luksuriøse limousiner. De er blevet brugt af narkosmuglere og er konfiskeret. I en af bilerne fandt politiet heroin under instrumentbrættet. I en anden var flere kilo kokain gemt i benzintanken.

Blandt bilerne står en snes seje fyre i kampdragter og forbereder sig til nattens arbejde. Halvdelen af dem er soldater fra hæren, den anden halvdel er medlemmer af en eliteenhed i politiet. Nogle er i civil, men som de andre med et maskingevær i hånden og et par pistoler under linningen.

Blodig krig
Der er god grund til den svære bevæbning. Ciudad Juarez er centrum for indsmugling af narko til USA. I fire år har byen desuden lagt gader og stræder til en blodig krig mellem narkokartellerne om magten i underverdenen.

Indtil juli 1997 var narkosmuglingen domineret af den berygtede narkobaron Amado Carrillo-Fuentes. Da han døde efter en fejlslagen plastik-operation, startede den voldsomme narkokrig, der endnu raser.

Det alvorligste problem er likvideringerne på åben gade. Sidste år foregik der 62 af slagsen. Alle med tilknytning til kampen mellem gangsterne. For første gang i lang tid er der pause mellem mordene.


POLITICHEFEN
"For to måneder siden indledte vi en ny kanpagne, der blandt andet mangedoblede patruljeringen i byens mest belastede områder. Det har virket. I 20 dage har vi ikke haft en likvidering"

»Krigen mellem dem er gået helt over gevind. Folk bliver likvideret foran børnehaver og kirker. For to måneder siden indledte vi en ny kampagne, der blandt andet mangedoblede patruljeringen i byens mest belastede områder. Det har virket. I 20 dage har vi ikke haft en likvidering,« fortæller politichef Lorenzo Aquino Miranda.

Udbredt korruption
Han tiltrådte sit embede kort før jul, da Mexico for første gang i over 70 år skiftede regeringsparti. Partiet PRI havde da haft magten siden 1920'erne og var blevet kendt for politisk undertrykkelse og korruption. Da partiet PAN overraskende vandt valget sidste år, betød det omvæltninger på mange områder i Mexico, også inden for narkobekæmpelse.

»Det mexicanske politi har altid været præget af korruption. De lave lønninger gjorde politifolk til lette ofre for pengestærke narkokarteller,« siger politikorpsets presse-chef, Manuel Del Castillo.

»Men med nye folk ved magten har tingene ændret sig. Siden vores politichef tiltrådte, har vi på kun to måneder allerede konfiskeret næsten ligeså meget som hele sidste år.«

Magtfulde karteller
Der er brug for nye initiativer, hvis narkosmuglingen og den vold, der følger i kølvandet, skal bremses. Mexico er de seneste 10 år blevet et af verdens førende lande inden for narkokriminalitet. To tredjedele af kokainen i USA og næsten al marihuana smugles ind over grænsen mellem fra Mexico.

I mange år var mexicanerne kun smuglere, men i starten af 80'erne ændrede det sig. Amerikanerne øgede patruljeringen ved kystvejene, som var de colombianske narkokartellers foretrukne smuglerrute. Snart blev den 3000 kilometer lange uvejsomme landegrænse mellem Mexico og USA til den mest brugte. Det benyttede de mexicanske narkobaroner sig af.


BESLAGLAGT
Selv om politiet beslaglægger meget narkotika, udgør det kun en brøkdel af den mængde, der smugles over grænsen

De får halvdelen af det narko, de smugler ind. Det har gjort de mexicanske narkokarteller magtfulde og stenrige. De kontrollerer nu narkodistribution i det centrale og vestlige USA.

Men i Ciudad Juarez er problemet ikke, at narkotikaen smugles fra byen og ind i USA. Tværtimod.

»Hvis bare alle stofferne kom helt ind i USA, ville vi have langt færre problemer. Men det gør de ikke. Mere og mere narko bliver her. Nu har vi 15.000 stiknarkomaner alene i Juárez,« siger politichef Lorenzo Aquino Miranda.

Uden for politigården, der ligger i et slumkvarter, har en flok børn og kvinder samlet sig. De har hørt rygtet om den store lastbil med pot og vaniljekiks og håber, at kiksene vil blive delt ud. Det bliver de ikke.

For de fleste af de ansatte i narkopolitiet er dagen snart omme. De kan vende hjem til deres familier forvisset om, at de i dag har fået fat i endnu en portion af den narko, der smugles ind i USA.

Selv om det kun er en brøkdel.

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten