Sitemap | Avanceret søgning | Dine dokumenter

Levende igen efter 250 mio. år

JP-Explorer nærmer sig Mexico, men stoppede forinden ved de berømte underjordiske huler i Carlsbad. Her er videnskaben ved at finde svaret på vores oprindelse.

Af JAKOB RUBIN, JAMILLA SOPHIE ALVI og MIK ESKESTAD (foto)
Publiceret 27-02-2001

Carlsbad

Biologen Russell Vreeland gravede i 250 millioner år gamle saltformationer i det sydlige USA og fandt et udslukt mikroskopisk væsen, som han vakte til live.

Væsenet var en bakterie. Fra før mennesket overhovedet var i nærheden af at dukke op på jorden. Den havde ligget indespærret i et saltkrystal, blev befriet og fik flydende føde i form af næringsholdige væsker i stil med dem, den havde levet i i en tidsalder kaldet permians.

Da bakterien begyndte af formere sig, troede Russell Vreeland ikke sine egne øjne. Organismen var 225 millioner år ældre end den hidtil ældste oldtidsbakterie, videnskabsmænd havde bragt til live. Og en anden ting: Den var os. Vi var den engang. Hemmeligheden om arternes oprindelse kom nærmere en løsning.

I de berømte huler i Carlsbad i det sydligste USA lever fortiden i bedste velgående. Hulerne i 200 - 700 meters dybde er skabt for 250 millioner år siden. De har bragt ny viden om levende organismers overlevelsesevne. Og sprængt grænserne for, hvad videnskaben troede muligt.

»Intet er umuligt«
»Hvad bliver det næste. Bakterier på 500 millioner år eller en milliard? Intet er umuligt. Bakterier kan åbenbart aldrig nogensinde dø helt,« siger hulespecialist og vedligeholdelsesdirektør for Carlsbad-hulerne, Dale Pate.

»Med den viden kan vi i princippet finde levende organismer fra andre planeter. Taler man om halve eller hele milliarder år, er en rejse fra en fjern planet til Jorden eller omvendt pludselig ikke utænkelig,« siger han.

Vi ringer til Russell Vreeland på hans arbejdsplads, West Chester Universitet i Pennsylvania. Han er af den entusiastiske, varmblodede type, der er ét med sin videnskab. Men befriende god til at formulere sig. Han får ordet:

»At vække en bakterie til live, efter at den har være indespærret i 250 millioner år lærer os en ting: Livet er stærkt. Det finder sin vej. Det er sejlivet, stædigt, overlevelsesdygtigt. Når det står foran umulige forhindringer, søger det mod at garantere sin overlevelse. Dinosaurerne dør, men livet overlever. Mikrobernes overlevelse er fantastisk. Deres modstandsdygtighed overrasker os gang på gang. Vores planet er designet, så den kan bevare liv.«

Dr. Vreeland er ikke til at stoppe. Opdagelsen tog ham flere år at forberede og indbragte international berømmelse.

3,8 mia. år
»Da bakterien blev fanget i saltkrystallet hang USA, Europa, Afrika og Sydamerika sammen. New Mexico var hav i stil med Middelhavet i dag. Havet tørrede ud. Der blev dannet lag af salt. Der fandtes fisketyper, reptiler og insekter. Livet, som vi kender det, var ved at blive skabt,« siger han og fortsætter:

»Der var endnu ingen fugle og kun få primitive planter, men mange bakterier. Ret avancerede bakterier. Vi tror, bakterier er primitive, men det er ikke rigtigt. Deres udvikling var meget længere end vores. Dyr og planter er stadig under stor forandring. Slet ikke færdige. Vi er stadig ikke i stand til at udnytte de omgivelser, vi har. Da dette bakterie blev spærret inde, havde bakterierne udviklet sig gennem 3,8 mia år. Det opnåede formidable evner til at udnytte sine omgivelser. Dyr, planter og mennesker er til sammenligning endnu i dag kun børn i et tidligt stadium.«

»Vi kommer ikke til at finde dyr som dem fra filmen Jurassic Park. De fysiologiske krav kan ikke løses. Mens bakterier er encellede, har dyr lever, lunge, nyre som skal fungere, hvis det blev vakt til live igen. Når et bakterie tørrer ind, tørrer det helt ind. Det forandrer sig til en spore. Et plantefrø, måske, er nok det mest avancerede, man kunne vække til live. Årtusindgamle rejeæg er vakt til live, ligesom en afrikansk fisk , der kan overleve tørke i årevis ved at transformere sig til en mudderkugle, som den kryber ind i for at tørre næsten helt ud.«

Saltkrystaller åbnet
»Det var ikke svært at vække bakterien til live. Vi åbnede saltkrystallet forsigtigt. Tog væsken ud og lagde bakteriet i en anden væske, vi ved har eksisteret i millioner af år. Vi ventede måneder. Som regel var resultatet negativt indtil en dag, cellerne begyndte at dele sig, Der var liv igen. Vi var nervøse for at have taget fejl og gjorde det hele om igen, for at bevise vores arbejde.«

»Da det viste sig, at denne organisme havde overlevet i 250 millioner år, gjorde det os ydmyge. Vi fattede stor respekt for dette liv, der kunne klare sig så lang tid, langt længere end noget menneske havde kunne drømme om. Bare den havde kunnet tale,« sværmer dr. Vreeland.

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten

Gem eller send Artikel


Carlsbad
En 250 milioner gammel bakterie er fundet 700 meter under jorden og vækket til live i Carlsbad, New Mexico.
Foto: Mik Eskestad