Sitemap | Avanceret søgning | Dine dokumenter

Naturen ville os ikke

Anasazi indianerne i New Mexicos ørken grundlagde for knap 1000 år siden et af Nordamerikas mest sofistikerede samfund med huse så store som hele landsbyer. De havde desværre valgt et forkert sted at brillere.

Af JAKOB RUBIN, JAMILLA SOPHIE ALVI og MIK ESKESTAD (foto)
Publiceret 24-02-2001

Chaco Dalen

Det kunne ikke lade sig gøre. Men det var tæt på.


Phoebe Werito
Phoebe Weritos forfædre forsøgte at tæmme ørkenen. Det lykkedes - næsten.
Foto: Mik Eskestad

Anasazi'erne skabte et af de største og bedst organiserede indianske samfund i Nordamerika. I en dalslette i New Mexicos barske ørken byggede de huse i flere etager med over 600 værelser. De konstruerede brolagte landeveje mellem deres 75 byer, alle trukket som efter en snor i overensstemmelse med himlens stjernetegn.

Lige pludselig var det slut.

Anasazi indianerne forlod deres imponerende boligkomplekser i sten, træ og ler. Huse, hver især på størrelse med en hel lille by. Lod resultaterne af århundreders hårdt arbejde forfalde. Phoebe Weritos forfædre levede i Chaco Dalen. Hun voksede op i den mennesketomme ørken, som datter af en navajo indianer - anasaziernes fjender som med tiden skulle ende med at opsluge dem.

»Dette sted kaldte mine forfædre for Una Vida - Et Liv. Her levede de i deres kæmpehuse, alle var lige, der var fred,« siger den 38-årige kvinde, mens ørkenens sidste solstråle falder over ruinerne af det største af de store huse, Pueblo Bonito - Den Smukke By.

Helligt område
I dag er cirklen sluttet for Phoebe Werito. Hun har været rundt omkring i USA, men er nu tilbage. Som parkbetjent i det naturreservat, der er oprettet i Chaco Dalen.

»Området er helligt for mig. Min oldefar var en stor indianerleder. Men jeg føler ikke så meget længere. Jeg kan mærke, forfædrenes historie bliver mindre vigtig. I dag er det mit arbejde at høre til her.«

Kulden tager til. Der ligger sne i klippesprækkerne. Vinteren er lang og pivende kold. Sommeren stegende hed og knastør.

Mellem de flade klippeformationer på sletten i 2200 meters højde blæser en skarp vind. Udtørrede buske hvirvler forbi som bolde af kvas. Trods den ugæstfri natur var det Chaco Dalen, anazasierne i tidens morgen valgte som centrum for deres civilisation.

Vi er i det nordamerikanske Midtvesten, i det tyndest befolkede og fattigste af USA, ved grænsekrydset mellem New Mexico, Arizona, Utah og Colorado. Hvor store flokke af bisonokser og mammut elefanter tiltrak jægerfolk for 10.000 år siden.

Anasazierne kom fra nord. Omkring vor tidsregnings begyndelse opgav de tilværelsen som nomader på evig jagt efter mad og begyndte at dyrke jorden. De lærte at plante majs og squash af indianere fra Mexico. Husbyggeriet udviklede de selv.

Fra 800-tallet blev husene større og højere. Anasaziernes kultur nåede sit højdepunkt omkring 1100-tallet. Husene var komplekse systemer af gange og rum over flere tusinde kvadratmeter. De drev fast handel med turkis-smykker, papegøjefjer og keramik så langt væk som til det sydlige Mexico. I dag 1000 år efter står anasazierne som USA's største arkæologiske skat. Endnu omgivet af mere mystik end klare svar.

»Vi ved ikke præcist, hvad der fik Anasazi kulturen til at falde sammen,« siger Tim Maxwell, direktør for Institut for Arkæologiske Studier på New Mexicos Museum.

»Men der er klart, at det dårlige klima gjorde den afgørende forskel. Før de forsvandt var der en tørkeperiode på 30 år,« siger han fra sit kontor i delstatens hovedstad Santa Fe.

»Anasazierne kunne være blevet rigtig store. Naturen ville bare ikke lade dem. De valgte simpelthen det forkerte sted.«

Landet døde
Der findes flere teorier for anasaziernes pludselige opbrud. Tørken er en. Det kan også være, at de udpinte jorden så meget, at den ikke længere kunne tilplantes. Tim Maxwell hælder til den sidste teori.

»Anasazierne misbrugte landet. De fældede alle træerne, brugte jordens ressourcer, der skete erosion dengang, nøjagtig som nu. Landet døde. De giver nutidsmennesket en lektion: Uden at tænke på miljøet dør man.«

De op imod 5000 anasazi indianere i Chaco Dalen forlod byerne og vandrede syd, vest eller nord, hvor de blev integreret med andre stammer. I dag tilhører USA's indianere samfundets nederste. Det kan der imidlertid ændres på i de kommende år. Løsningen hedder spillelidenskab. Den amerikanske regering lader indianerne have monopol på at drive kasinoer, og dillen er også nået anasazierenes efterkommere.

Ved Kamel Klippen nord for Santa Fe skød et kasino op for syv år siden. Det drives af Tesuque stammen, der er efterkommere af de gamle anasazier. Når 65 procent af overskuddet er betalt til staten, er resten stammens. Pengene skal efter hensigten gå til at bygge skoler og reparere landsbyens gamle huse.

»Vi har fået chancen for at kunne hjælpe vore stamme til at finde fodfæste i den moderne verden,« siger Brian Jagles, viceguvernør for stammens 474 indbyggere.

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten

Gem eller send Artikel


Chaco
Anasazi indianerne grundlagde for knap 1000 år siden i New Mexicos ørken et sofistikeret samfund med huse så store som hele landsbyer.
Foto: Mik Eskestad