Sitemap | Avanceret søgning | Dine dokumenter

På jagt efter maya-hemmeligheder

Gulvet i den hellige mayagrotte Cueva de las Pinturas er fuld af store huller. Nat og dag gennemgraver røvere grotten for at finde mayakunst, der sælges til lyssky kunstelskere. JP Explorer tog til en af Guatemalas mest interessante grotter.

Af JAKOB RUBIN og JAMILLA SOPHIE ALVI, Jyllands-Postens udsendte medarbejdere
Publiceret 31-03-2001

Flores

Flagermus basker forbi grottens stalaktitter, da lyset fra lommelygterne vækker dem. En skorpionedderkop kravler henover væggen og forsvinder hastigt i et hul.

I 1997 udgravede og kortlagde den anerkendte amerikanske arkæolog James Brady den katedral-store grotte uden for Flores i provinsen Petén. Nu er han tilbage som luksusguide for JP Explorer.

»Jeg glemmer aldrig den første gang, jeg trådte ind i grotten. Der var potteskår over alt. Da jeg så nærmere på dem, gik der en kuldegysning igennem mig. Det var de tidligste potteskår, jeg nogensinde har set i Guatemala. De var alle fra 350 år før vor tidsregning. Sådan en grotte havde jeg ledt efter i årevis,« fortæller han.

I et af grottens mørkeste rum er en inskription med hieroglyffer i sort-røde farver. Grotten gemmer også på dyre- og menneskeansigter, som er indhugget i væggene.

»Der var ingen tvivl i mit sind. Vi befandt os i et af de vigtigste pilgrimscentre i Petén, hvor mayakulturen havde sit højsæde. Vi kortlagde hulen, fotograferede inskriptionen og indsamlede hundrede sække keramik-skår,« siger James Brady.


Potteskår
James Brady har indsamlet 100 sække potteskår fra grotten. Alle stammer fra 350 år før vores tidsregning.
Foto: Mik Eskestad

De udviskede hieroglyffer i inskriptionen er stadig en uløst gåde.

»Vi er ved af dø af nysgerrighed efter at vide, hvad der står på den. Kun en glyf er blevet tydet. Den betyder "at besøge", og vi genkender den fra andre betydningsfulde mayagrotter,« siger han.

Tre zoner
Alle mayagrotter er delt op i tre zoner. Den lyse zone ligger tættest på grottens indgang og er oplyst af dagslyset. Tusmørkezonen er den del af grotten, hvor middelklassen tilbad guderne. Allerbagerst i grotten er mørket uigennemtrængeligt. Disse rum kaldes »den mørke zone«, og er den mest hellige del af grotten. Her fik kun ypperstpræsterne, konger og adelige adgang.

James Brady er gået videre ind i den mørke zone. For at komme ind i det hellige område må han gå igennem en indgang i en fire meter høj stenmur. Mayaerne byggede muren for at afskærme den hellige mørke zone fra resten af grotten. James Brady slukker sin lommelygte og sætter sig til rette på en sten.

»Når man sidder her i mørket er det nemt at forestille sig det religiøse liv, der har været i grotten, « siger han.

Hovedgudens tempel
Cueva de las Pinturas er den største af fem grotter, der ligger ved siden af hinanden. James Brady forestiller sig, at området uden for grotterne har lignet de farvestrålende markeder, man ser rundt om i Guatemala i dag. Et hav af boder har solgt offervarer og fakler til de mange pilgrimme. Han mener desuden, at hver grotte har været dedikeret en forskellig gud, men at Cueva de las Pinturas har tilhørt hovedguden. Den såkaldte Dalens Herre.

»I midten af grotten har der været en tempellignede trappe. På toppen tæt på grottens loft er der foregået store ceremonier med et stort antal tilskuere,« siger James Brady.

Der er ingen tvivl om, at tusinder af krukker er blevet ofret til Dalens Herre. Når man træder på jorden i grotten, skaber lyden af knækkende keramik ekko.

»Der er også foregået selvofringer, hvor folk har ofret blod fra deres egne ører, ansigtet og genitalierne. Vi har fundet nåle lavet af dyreknogler og knivspidser lavet af vulkansten. Enkelte menneskeknogler er også dukket op af jorden. Det er almindeligt, at grotterne viser tegn på menneskeofringer, som oftest af børn,« siger James Brady.

Plyndringer
Pludselig tænder han lommelygten igen. I mørket har han anet et stort hul.

»De fandens røvere,« siger han og sætter sig på hug foran hullet.

I den mørke zone var der oprindeligt et lille kammer inde i grottevæggen. Mayaerne havde dækket indgangen til med sten.

»Vi har set lignede kamre i næsten alle de 100 grotter, som jeg har arbejdet i. Men alle stederne er vi kommet for sent. Røverne har nået at bryde muren ned. Så vi ved ikke, om kammeret har været en begravelsesplads for konger, eller om det har gemt på andre værdier. Det er til at græde over,« siger han.

Plyndringerne er grunden til, at James Brady kun arbejdede ti dage i grotten.

»Jeg vil ikke arbejde her, så længe lokalsamfundet ikke vil gøre noget ved plyndringerne. Jeg har arbejdet i mange grotter, hvor røvere har ødelagt alting. Det er ikke til at bære. Derfor sætter jeg nu nogle kriterier, før jeg accepterer en opgave,« siger han.

Alligevel har han dog ikke helt opgivet tanken om at udforske grotten igen.

»Det gode ved røvere er, at de er dumme. De graver store huller. Jorden smider de rundt om i grotten, og det skåner faktisk meget af den oprindelige overflade, som vi så kan grave ned til.«

Han fingerer ved en halv røgelseskål, der ligger ved hullet. Efter at have studeret den indgående, begraver han den nænsomt i det sand, som røverne har smidt op fra hullet.

»Så finder de den måske ikke lige med det samme, « siger han og sukker.

Religiøse udrensninger
James Brady kan ikke svare på, hvorfor mayaerne holdt op med at bruge grotterne. Gennem de seneste tredive år har han udgravet den ene grotte efter den anden for at finde beviser på, at de forskellige mayagrupper udslettede hinandens religiøse steder, når de havde overvundet stedets befolkning.

»Jeg vil vædde på, at denne grottes fald har noget at gøre med Peténs mægtigste mayaby Tikal, der i løbet af det andet århundrede efter vor tidsregning blev den største bystat,« siger han.

Prøver af potteskårene viser, at grotten blev brugt indtil slutningen af det første århundrede. Det passer tidsmæssigt med, at Tikal begyndte at blive en stærk magtfaktor i området.

»Jeg tror, at Tikals indbyggere har ført krig mod det folk, der brugte denne grotte som religiøst centrum. Da Tikal vandt, blev dette tilbedelsessted smadret. På den måde fordrev man guden og besejrede dens tilbedere,« siger James Brady.

Dræbende tørke?
Grottefascinationen har holdt ved gennem årerne. James Brady mener, at grotterne endda kan løse den mystiske gåde om hele mayarigets fald.

»Mange arkæologer mener, at mayaerne dræbte hinanden i krige. Jeg tror ikke på, at præindustrielle krige kunne dræbe så mange. Jeg tror nærmere, at en slem tørke udraderede dem. Her kan grottens stalaktitter måske hjælpe os. Hvis man tager prøver af dem, kan man se miljøforandringer. Måske kan stalaktitterne vise, om der virkelig forekom tørke eller ej, men vi mangler stadig den rigtige teknik,« siger James Brady, mens han lyser ned i endnu et plyndringshul.

»Når jeg drømmer, drømmer jeg om at finde en hule som denne. Og være den første til at betræde den - før røverne,« siger han og begiver sig ud mod dagslyset.

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten

Gem eller send Artikel

Cueva de las Pinturas
Gulvet i den hellige mayagrotte Cueva de las Pinturas er fuld af store huller. Nat og dag gennemgraver røvere grotten for at finde mayakunst, der sælges til lyssky kunstelskere. JP Explorer tog til en af Guatemalas mest interessante grotter.
Se billedserie