Sitemap | Avanceret søgning | Dine dokumenter

Farvel til fortiden

Mayaindianerne får lov til at bevare deres hemmelighed. Den lukkede grotte i junglen vil ikke findes. I hvert fald ikke af os.

Publiceret 28-03-2001

Nueva Esperanza, Guatemala, tirsdag den 27. marts 2001

Den dansk-ledede arkæologiske ekspedition er slut for JP-Explorers vedkommende. I morgen kører vi videre mod nye oplevelser. Vi vil savne vores holdkammerater fra ekspeditionen.

De har vist os, hvordan man fjerner tæger på kroppen med et Dankort. De har skabt uforglemmelige konservesdåse-måltider og fortalt røverhistorier omkring lejrbålet.


Farvel til fortiden (1)
Indianerne i Nueva Esperanza har taget imod os med storsindet venlighed. De har betragtet os som rumvæsner fra det ydre rum. Til gengæld har vi - bare ved at være der - bidraget med en underholdning, som de sent vil glemme.
Foto: Mik Eskestad

Vi vil også savne folkene i Nueva Esperanza. At få lov til at bo side om side med sky indianere midt i junglen har været en vidunderlig oplevelse.

Den første aften på bopladsen landede vi som en UFO fra det ydre rum. Generatoren brummede. Store lamper gjorde natten til dag. Vi medbragte satellit-telefoner og computere til et sted, der hverken har strøm eller fjernsyn.

I begyndelsen holdt vi os på afstand af indianerne. Vi var blevet fortalt, at det kunne være farligt at røre ved deres børn eller overtræde andre kulturelle regler, som vi ikke kendte til. Frygten for indianerne har været uden grund. I løbet af de seneste fem dage har de langsomt nærmet sig med generte smil og åbne hjerter.

De har hentet æg, bananer og brænde til os. De har vist os, hvordan man hænger hængekøjer op, og deres talsmand, Don Rigoberto, har kæmpet vores sag. Han har sat sin egen position og anseelse på spil for at få Machaca-indianerne til at stole på os.

Under den bagende sol og nattens klare stjerner har vi fået lov til at se, hvordan maya-indianernes efterkommere lever. Ved flodens bred har vi fulgt sladderen om, hvem der skal giftes med hvem. Mens mændene var i marken, har kvinderne i løbet af dagen stået på afstand og betragtet vores lejrliv. En gang i mellem har de slået sig ned og fortalt lidt om livet i byen.

Bopladsens børn har været vores tro følgesvende, der har rumsteret rundt i lejren og leget i sandet med vores tomme konservesdåser. Selv om vi ikke deler fælles sprog, har vi fået opbygget en fælles humor og en måde at kommunikere på, der har skaffet os nye venner i indianerland.

Det var vemodigt at sige farvel.

Vi delte ud af slik, mad, tøj, toiletpapir og benzin.

Som et lyn fra en klar himmel stak en ældre indianerkvinde hånden frem. Hun greb en af hænderne, der uddelte slik og fyldte den med jordnødder.

Vi skulle have lidt godter til resten af vores Explorer-tur.

Gem eller send Logbog

Landeportræt