Sitemap | Avanceret søgning | Dine dokumenter

Nyt forsøg på at åbne Mayagrotten

Vi havde bidt negle i flere timer, da ekspeditionens forhandlerhold endelig dukkede op sent i aftes. Glæden over, at de kom hjem i god behold, overskyggede den dårlige nyhed om, at Machacha-landsbyen endegyldigt havde besluttet sig for ikke at lade os åbne grotten.

Publiceret 25-03-2001

Nueva Esperanza, Guatemala, søndag den 25. marts 2001

Alligevel var der begravelsesstemning i vores lejr i udkanten af Nueva Esperanza. Nogle drak lidt rom. I gløderne fra bålet så vi projektet smuldre. Sent på natten fik tolken Pedro en idé.

»Vi tager til Poptun og opsøger borgmesteren. Hvis vi kan få ham til at tage til Machaca og tale dem til rette, vil de måske give sig. Jeg ved, at de kæmper for at få kommunen til at forbedre hjulsporet ud til deres boplads. De vil ikke turde sætte sig op imod ham,« sagde Pedro.

Som sagt så gjort. Næste morgen tog Jakob, arkæologen James Brady og Pedro afsted til Poptun. Resten af holdet kunne se frem til endnu en vente-dag i lejren.

Og hvordan får man sådan en dag til at gå. Sophie forsøgte at lære lidt om kvindeliv på bopladsen.


Nyt forsøg på at åbne Mayagrotten (1)
Landsbyens kvinder i Nueva Esperanza er forargede over, at JP Exploreres Sophie lader mændene vaske op og lave mad.
Foto: Mik Eskestad

Isq er qeqchí-ordet for kvinde. Det er ikke altid verdens sjoveste job at være kvinde i indianerland. Man må gerne ses, men ikke høres. Som 14-årig bliver man gift og føder det første af de cirka syv børn, som hver af bopladsens kvinder har.

Det fortalte den fnisende indianerkvinde Aralena hende.

Når Sophie er alene, tør bopladsens kvinder nærme sig og tale lidt. Nogle gange står de ved et hushjørne. Hvis ekspeditionens mænd kigger væk, sniger de sig frem og vifter Sophie hen til dem. De ryster fortvivlet på hovedet, når hun fortæller, at hun bor sammen med 11 mænd, der hverken er hendes mand eller far. De griner, når hun kejtet vasker tøj ved floden, og bliver forargede over, at hun lader mændene vaske op og lave mad.

Livet på bopladserne her i junglen er stærkt kønsopdelt. For eksempel har den nærliggende boplads Machacha to små købmandsbutikker. En til hvert køn.

Kønsopdelingen gælder også en lille journalistkvinde fra Danmark.

Hun må ikke deltage i forhandlingerne med indianerlandsbyerne. Hvis vi skulle få lov til at åbne i grotten, må hun heller ikke være med til det. Machacha-indianerne har gjort det klart, at kvinder under ingen omstændigheder må betræde grottens hellige rum.

Det sidste gjorde hende grædefærdig.

»Man må tolerere andres kultur og indordne sig,« sagde hun sammenbidt og fandt sig i være den sidste, der bliver hilst på eller talt til.

Efter tre dage i indianersamfundet er tolerancen dog begyndt at krakelere.

Hun føler sig tilovers og nytteløs. Det gør de andre nu også, har foto-Mik betroet hende. Sophie glæder sig til at komme hjem til kvindefrigørelsens hjemland, hvor kvinder stadigvæk får mindre i løn end mænd, men hvor de i det mindste ikke skal være ydmyge.

Gem eller send Logbog

Landeportræt