Sitemap | Avanceret søgning | Dine dokumenter

Indianerøjne i mørket

I mørket lyser ildfluer og indianerøjne. Øjnene kan vi se, når vi lyser ud i mørket med vores lommelygter. De tør ikke nærme sig.

Publiceret 23-03-2001

Nueva Esperanza, Guatemala, fredag den 23. marts 2001

Sophie sidder og skriver, da hun pludselig mærker noget bag sig. Ti indianere har taget mod til sig og kigger med på computerskærmen.


Indianerøjne i mørket (1)
Tempeljæger Christian Christensen laster muldyr.

Jakob smiler træt til dem. Dagen har været lang og udmattende. Den startede med et brag. Explorerbilens dæk eksploderede, da vi skred ned i en grøft. Hjulskiftet udviklede sig dramatisk. Donkraften gled, og bilen væltede til siden. Det lykkedes os at få den op igen og at få sat nyt hjul på.

Derefter bumpede vi videre mod en landsby, hvor beboerne forskrækkede betragtede vores bjerg af bagage. Her skal bilen stå til næste uge. Arme muldyr blev pakket så tungt, at benene rystede under dem.

Det tog resten af dagen at fragte tingene på muldyrsryg til bopladsen Nueva Esperanza. Stærkt svedende ankom vi sidst på dagen. Vi har nu kun nogle timers gang til vores mål maya-grotten.

Vi havde som aftalt medicin og skolemateriale med til bopladsen. Da papiret og blyanterne kom til syne, tilkaldte lederen Don Gilberto byens børn.

»Det er til jer. Så I kan skrive og tegne i skolen,« sagde han. Børnene nærmede sig kassen og fik hver en pose. De jublede og fnisede ustyrligt.

Vi fik lov til at sætte lejr op ved bopladsens lille skole. Explorerholdet måtte kæmpe en ulige kamp mod to genstridige telte, der krævede en ingeniøreksamen for at stå, som de skulle. Heldigvis kom den danske tempeljæger Christian Christensen til hjælp. Efter en time var teltene sat op, og et lille bål brændte lystigt.

Selv om mørket var ved at falde på, skulle det store spørgsmål afgøres med det samme. Er den mayagrotte, vi skal åbne, blevet gravrøvet eller ej.

Sergio, den mexicanske arkæologistuderende, der er med på Christian Christensens ekspedition, rejste sig stivbenet op fra jorden og gik med en lokal tolk mod landsbyen Machaca, der ligger ved grotten, for at få sagen afgjort.

Sent på aftenen vendte han endelig tilbage. Med gode nyheder. Grotten er ikke gravrøvet. Og vi kan få lov til at åbne den i morgen. Vi skal bare lige krydse to floder og kæmpe os gennem tæt regnskov.

Gem eller send Logbog

Landeportræt