Sitemap | Avanceret søgning | Dine dokumenter

Kurs mod junglen

Jungleturen er startet. Forude venter strabadser, sved og moskitobid.

Publiceret 21-03-2001

Finca Ixobel, Guatemala, onsdag den 21. marts 2001

Holdkaptajn Jakob har overladt lederposten til tempeljægeren Christian Christensen, der den næste uges tid skal vise os vej til en ukendt maya-hule.

Christians første opgave var at føre os ud af Guatemala By. Da han i cirka en time havde forvildet sig rundt med os på slæb i byens centrum, begyndte vi at tvivle på, om vi var i gode stifinder-hænder.

Men det viste sig, at stifinder-delen i Christians hjerne bare lige skulle vågne efter den lange flyvetur fra Danmark. Kort efter rullede vi i hurtigt tempo mod Finca Ixobel, ekspeditionens udgangspunkt.

Nu da Jakob ikke længere er rigtig holdkaptajn, havde resten af holdet endelig mulighed for at sætte sig op mod ham. Siden Explorer-turens begyndelse har han nasset på Sophies og Peters slik og chips. I dag faldt hammeren. Efter at han havde fyldt munden med andre folks godter, smed vi ham ind i Christians bil. I bytte fik vi vores nye holdkammerat Henrik Herold, slangeelsker og direktør for Randers Regnskov.

Først var der glæde over den nye medpassager. Han var et tiltrængt frisk pust i det efterhånden noget sammenspiste selskab. Men efter et stykke tid begyndte han i malende beskrivelser at fortælle om egnens mange giftige kryb. I bakspejlet kunne Mik se Sophie og Peter på bagsædet. Deres ansigter fortrak sig i væmmelse, mens Henrik Herold fortalte om klapperslanger, kvælerslanger, krokodiller og andre dyr, som han så frem til at møde på vores tur.


Kurs mod junglen (1)
TV-Peter fylder. Hans utal af pakkenelliker og smarte dimsedutter er gået over gevind. Derfor måtte vi smide ham op på ladet af tempeljæger Christensens bil, hvor han filmede vores bil fra nye vinkler.

Efter seks timers kørsel nåede vi frem til vores overnatningssted. Sophie og Peter flygtede fra dyreelskeren, der først indhentede dem ved middagsbordet. Her delte han endnu en dyreoplevelse ud.

»Da jeg kom hjem fra en tur i Amazonas, havde jeg fået et nyt husdyr. En larve havde boret sig ind i mit ben. Lægen kunne ikke finde den, så jeg sprøjtede selv brintoverilte ind i bulen. Og en dag, hvor jeg sad på toilettet og trykkede lidt på bulen, sagde det pludselig splat. En stor hvid larve fløj ud og klaskede mod væggen,« fortalte Henrik Herold.

Resten af holdet tyggede lidt på den historie, mens de kiggede på kartoffelmosen på deres tallerkener.

Gem eller send Logbog

Landeportræt
Hvis du vil vide mere