Sitemap | Avanceret søgning | Dine dokumenter

Døden på landevejen

Vi mødte døden i dag. Den kom i form af fire mennesker. De stod ved landevejen hundrede kilometer efter grænsen mellem Belize og Guatemala og viftede desperat med armene. Vi kørte forbi dem.

Publiceret 18-03-2001

Guatemala, søndag den 18. marts 2001

Alle mennesker havde fortalt os, at man aldrig stopper, når man kører på vejene i Guatemala. En diplomat havde endda rådet os til at køre videre, selv hvis vi kørte en person ned. I dette land er menneskene ødelagt af overgreb, vold og fattigdom. Hvert år forsvinder folk sporløst, biler bliver røvet og passagererne dræbt.

En tavshed bredte sig i bilen, mens vi alle tænkte det samme. »Vi kan da ikke bare køre videre, eller kan vi?«.

Vi satte farten ned og kørte ind til siden. Da vi bakkede, løb en ung canadisk pige hen til bilen. Mik rullede vinduet ned.

»En mand er styrtet med sin motorcykel. Han er slemt tilredt,« forklarede hun.

Vi fulgte med hende hen til en stejl grøftekant.

»Har I noget vand, vi kan give ham?« spurgte en af dem.

Sophie fandt en flaske i bilen, mens resten af holdet forsøgte at sætte satellit-telefonen op for at ringe efter hjælp. Da hun kom tilbage til grøftekanten, ville hun give flasken til den af turisterne, der havde bedt om vand. Ingen ville tage imod flasken.

Hun gik ned i grøftekanten og så manden. Han lå på ryggen. Blanke gule øjne stirrede op i trækronerne med en efterglans af et svagt forvirret udtryk. Fra et sted i baghovedet piblede blod ud på stenene og græsset.

»Undskyld mig,« hviskede Sophie til ham på spansk og satte sig på hug. Han sank ikke vandet, som hun hældte mellem hans læber. Da hun tog hans hånd, så han ikke skulle møde døden alene, vældede kvalmen op i hende. Han var fuldstændig kold. Han var død.

Hun slap hånden, som havde den givet hende stød. Febrilsk kravlede hun op fra grøften og kastede vandflasken fra sig. Resten af holdet fik standset en bil, som kørte videre til den nærmeste by for at hente hjælp.

Vi og de fire turister tænkte det samme. Det gjaldt om at komme væk, før politiet ankom. Blev vi mistænkt for at have kørt ham ned, kunne alt ske. Det guatemalanske politi er ikke berygtet uden grund.

Peter brød stilheden i bilen.

»Gad vide, hvilken familie der ikke får far hjem i aften,« sagde han og kiggede på de små hytter langs vejen.

Gem eller send Logbog

Landeportræt