Sitemap | Avanceret søgning | Dine dokumenter

Tilbage til rødderne

JP Explorer tog en båd fra det yderste af civilisationen og fandt en paradisø. Henry Heerup malede det, John Lennon sang om det, Alex Haley skrev om det. Men vi gjorde det. Tog tilbage til rødderne.

Publiceret 17-03-2001

Caye Caulker, Caribien lørdag d. 17. marts 2001

Vi forlod den materielle verdens kyniske krav og gav kommercialismens ensporede verdensorden weekendfri. En bådtur fra civilisationens sidste udpost lå en paradisø, hvor lyst styrede dagens gang. Der tog vi til.

Vi ankom efter 22 dages hårdt arbejde og sejtrækkende kørsel ned gennem det sydlige USA, Mexico og Belize. De fleste dage har budt på natarbejde til klokken et-to stykker og op tidligt og ud at køre. Da vi satte fod på Caye Caulker, gik vi i stå.

Den caribiske ø er ikke ligefrem præget af skabertrang og igangssætteriver. Dens befolkning er efter århundreders forkert livsførelse uegnet til arbejde. Den kan kun hygge sig og slappe af. Grine, danse og lave børn. Læg dertil: Drikke rom.


Tilbage til rødderne (1)
Jah Man, Sista Sophy, Meek Man og Camera Man, fire originale rastamænd på en ø i Caribien tager tilbage til deres rødder.

Vi var forsvarsløse som blodfattige, understimulerede provinspiger foran en Scientology missionær på Vesterbrogade. Som en strømhvirvel trak Caye Caulkers livsfilosofi os lette ofre med ned. Vi gik i stå med de stillestående.

Den første til at overgive sig var DR Langt Derudes Camera Man, der smed sine selvrensende overlevelsesgevandter, dækkede en kridhvid topmave til med et spraglet klæde og filtrede sig så grundigt ind i en hængekøje, at det tog 24 timer at få ham ud.

Sista Sophy indtog et dansegulv, hvilket fik de lokale til at skovle fygræstågerne til side for at se, hvordan det gøres med stil, man! Yeah! Efter kort tid var der kø for at byde hende op. Kræet fra Holbæk var i sit es. En imitation af hendes pakistanske fars Tajs dansestil tog især kegler.

Meek Man trådte ind i et højere mentalt leje, eller i hvert fald et andet. Med en bøllehat trukket ned i panden spankulerede han stiligt i et adstadigt tempo op og ned ad hovedgaden i byen. Væk var nervøsitet og påpasselighed med det elektroniske udstyr. Hans indre opdagelsesrejse kulminerede, da han oplevede de lokale danse "punta" - deres lemmer roterer så hurtigt, at man frygter, de ryger af.

Jah Man rullede et mindre arsenal af hawaii-skjorter frem fra sine kufferter. De må være sluppet forbi revisionen, da vi hjemmefra havde strikse krav om, at hver mand kun måtte have en sportstaske personligt udstyr med i bilen på grund af pladsproblemer.

Livet i relief

Synet af de tilsyneladende ubekymrede folk på Caye Caulker satte vore egne liv i relief. I sammenligning med deres afslappede livsindstilling virkede det, som om man hjemme i Danmark knoklede livet af sig selv for om aftenen at være blevet rigere, men sønderbombet af træthed.

Ingen af os mente, at han eller hun kunne holde ud at leve på den caribiske perle af en koralø i længere tid. Men lidt. Her kunne man stresse af. Det har vi alle sammen brug for i vores dagligdag derhjemme. Hvad er det, der er galt, spørger vi os selv og hinanden. Som på alle mulige andre rejser har vi set mennesker leve livet anderledes og har besluttet, at vores egne liv også trænger til en revision. Men som altid kommer man bagefter hjem og har glemt det. Hvorfor?

Vi kan ikke svare, desværre. Vores møde med Caribiens livsnydere varede kun kort. Rastaman-grinet forsvandt fra vores fjæs igen. Dagen efter piskede vi atter rundt på landevejen.

Drømmen lever stadig. Men den er svær at bruge til noget.

Gem eller send Logbog

Hvis du vil vide mere