Sitemap | Avanceret søgning | Dine dokumenter

Med meloner mod Texas

Vi står ved en skillevej. Efter 18 dages storslåede oplevelser har vi forladt Mexico og er kørt ind i det underlige, men sjove caribiske land Belize.

Publiceret 13-03-2001

Belize By, Belize, tirsdag den 13. marts 2001

Under aftensmaden diskuterer vi - intenst kunne man kalde det - om vi gjorde det rigtige på vores vej ned gennem Mexico. Om vi fik mødt mexicanerne. Om vi fik beskrevet deres smukke land og rige kultur på en tilfredsstillende måde.

Vi har kørt næsten 4000 kilometer i Mexico - ad bjergveje, ørkenveje og dyre betalingsmotorveje. Fra nord til syd. Mødt kaktusdyrkere i Chihuahua, indianere i Chiapas og den internationale metropol-mexicaner i verdens største by. Turen var længere, end vi troede. Vi føler os stressede.

Men der er andre, der har langt mere travlt.

På en tankstation stod Valentin Granados og fyldte 300 liter diesel på sin kølevogn, der var fuld af vandmeloner. Han skulle netop til at køre den modsatte tur af os.

Melonerne skulle afleveres i Texas i overmorgen klokken to. Han havde 48 timer til en tur, der tog os 14 dage.

»Jeg kører direkte. Jeg har nogle piller, som tager trætheden. De er virkelig gode, det rene amfetamin. Man kan købe dem på apotekerne, hvis man har en recept,« sagde han med et skævt blik i øjet.

Den altid moralske kaptajn Jakob antydede, at det kunne være farligt.

»Sådan er arbejdsbetingelserne for os lastvognschauffører,« svarede Valentin Granados, grinede skruppelløst og larmende og stak os en stor, saftig vandmelon fra lasten.


Med meloner mod Texas (1)
Valentin Granados kører sin lastvogn 48 timer i træk med meloner til Texas. Explorer får en stor saftig en, før Valentin doper sig og tager af sted.

Da vi endelig fandt et rimeligt hotel i Belizes hovedstad sent om aftenen, gik det op for os, hvor smadrede vi var. Sophie gik omkuld og dukkede først op dagen efter. De andre stirrede på hinanden med glasøjne, indtil den kvikkeste gjorde opmærksom på, at ingen havde sagt noget i ti minutter, så hvorfor ikke gå i seng.

I morgen har vi tænkt os at tage ud på en koralø i det Caribiske Hav ud for Belizes hovedstad, hvor det siges, at verdens mest dovne folk bor. Ikke at vi vil have noget til fælles, naturligvis. Vi vil blot studere fænomenet.

Og sidde en times tid under en palme.

Gem eller send Logbog

Landeportræt
Hvis du vil vide mere