Sitemap | Avanceret søgning | Dine dokumenter

Tag ikke et nej for et nej.

Benene rystede under os efter fem timers kørsel igennem bjergområdet i Chiapas. Med nød og næppe havde vi undgået at kollidere med modkørende rallykørere, der legede rally i de knivskarpe sving. En halv time før lukketid, ankom vi til mayaruinerne i Palenque, og Sophie kunne endelig tage hænderne væk fra øjnene og kigge på junglen.

Publiceret 11-03-2001

Palenque, Chiapas, søndag den 11. marts 2001

Vi vidste godt, at vi ikke ville nå ruinbyen i tide for et besøg. Men vi ønskede at få tilladelse til at komme ud til området tidligt næste morgen, så vi kunne filme solopgangen over mayaernes mystiske by, før turisterne skræmte ånderne fra tidligere tiders beboere væk.

Til alt held nåede vi at få fat på chefen for Palenque-ruinerne. Han var en høj, halvskaldet mand, der ikke ligefrem faldt bagover i glæde over, at fire danske exploratører ville tale med ham. Han havde tydeligvis regnet med at dagens arbejde var ovre, og at han kunne skynde sig hjem til konens chilifyldte kødgryder.

»Nej, I kan ikke besøge området før åbningstid. Det skal man ansøge om flere uger i forvejen,« svarede han, men indvilligede dog i et kort interview om områdets historie.

Men i Mexico er et nej ikke nødvendigvis et nej. Efter interviewet fik kaptajn Jakob os alle til at følge med hen til et børnekunst-projekt i området. Jakob havde luret, at børnene var ruin-chefens bløde punkt.

Det tog et halvt hundrede børnetegninger af en skål æbler og et uvist antal ler-fugle, før chefen tøede op. Men så kunne vi også få lov til at filme og komme derud midt om natten, hvis det var det, vi ville.

»At få aftaler med folk i dette land drejer sig om menneskelig kontakt. Jeg tror, at det er lige som danske erhvervsfolk i Brasilien. De må tilbringe en hel dag omkring svømmepølen med at snakke om alverdens ligegyldige ting med deres kommende forretningsforbindelse, før aftalen er i hus,« sagde Jakob, da vi satte os ind i bilen.

Med tilfredse smil nikkede vi alle bekræftende - mens Jakob trykkede speederen i bund for at komme væk, før ruin-chefen skiftede mening.

Gem eller send Logbog

Landeportræt
Hvis du vil vide mere