Sitemap | Avanceret søgning | Dine dokumenter

15 år og voksen

Efterhånden som JP Explorer kommer længere og længere ud i de fattige områder i Mexico, stiger eftertænksomheden. Hvordan kan det være, at de mest hjælpsomme og gæstfrie mennesker ofte er dem med mindst at byde af?

Publiceret 10-03-2001

San Cristobal, de las Casas, lørdag den 10. marts 2001


15 år og voksen (1)
Jakob og Jamilla venter på, at Jorge får lappet dæk på Explorer-bilen.

Man sidder på en slidt sofa og tænker over, hvordan en lille knægt kan blive voksen så hurtigt som denne Jorge, vi har overladt ansvaret for reparation af Explorerbilen til.

Min egen søn derhjemme på otte år kan ikke huske, hvad man lige har sagt, heller ikke finde sine egne sko, og man skal fortælle ham, at han skal tage sin tallerken ud fire gange, før det sker.

Jorge derimod. Han er 15 år, chef og eneste ansat i et lappeværksted langs hovedvej 180 et stykke uden for Villahermosa. Han har flere års erfaring i at lappe bil- og lastvogndæk, end skribenten af denne logbog har som journalist. Jorge er en tavs mand. Han tjekker ventilen. Den er utæt.

»Det er slangefri dæk,« siger Mik, Explorervognens tekniske førerhund.

»Nej,« modsiger Jorge ham tørt og er allerede i gang med at hæve bilen og skrue hjulet af. Nogle sekunder senere har han fundet to huller på slangen. Med en på en gang simpel og avanceret teknik nærmest brænder han lapperne fast. Hans sikkerhed giver os tillid. Han arbejder hurtigt og ved præcist, hvad han gør.

»30 pesos,« siger han, hans tredje ord til os den dag. Man diskuterer af flere grunde ikke med Jorge. Jorge har arbejdet i værkstedet, siden han var ganske lille. Ved siden af ligger familiens hus. Der står stakke af gamle dæk og et par bilvrag. Faderen arbejder ikke længere hjemme. Moderen og søsteren serverer frokost til Jorge og behandler ham som den voksne familieforsørger, han for længst er blevet.

I Mexico opleves virkeligheden fra en anden side. Arbejdstidsregler, hviletid, mindsteløn, sikkerhedsregler og fagforeninger er ikke en by i dette land. Aldersgrænsen er flydende. De små børn begynder at arbejde, så snart de kan holde en kost eller plukke en majs.

Prøv at nævne feriepenge, forældreorlov og rentefradrag for en mexicaner. Han vil tro, du taler om det paradis, han hver eneste uge knælende beder for at havne i.

Explorer-holdet er på en rejse gennem et enestående geografisk og kulturelt område. Fra Chihuahua ørkenen i nord til Chiapas' indianske bjerge i syd. Jo længere væk fra USA, vi kommer, jo fattigere bliver befolkningen og jo mere skrider deres grænser og normer.

Vi kører i en luftafkølet bil med ubegrænset økonomi til at sikre dækning af vores basale behov i det øjeblik, de måtte opstå. Aftenerne står på varm mad og hotelsenge med hvide lagner. Vi suser forbi mennesker, der pløjer markerne med heste og okser for ploven. Der hakker i jorden med de bare næver og for hvem en traktor er noget, man ser i kataloger eller i TV. Der sender deres børn ud at tjene, før de har haft mulighed for at lære det mest elementære i skolen.

Det virker chokerende på os en gang imellem. Synet af mennesker i en så barsk virkelighed kan være svært at absorbere. Inden i os foregår processer, der kan være svære at gennemskue. Måske bliver man kynisk, måske åbnes ens øjne for, at livet ikke kan tages for helt så givet, som man let kommer til i en tryg hverdag som den danske.

Vi tvinges til at tænke over, hvorfor det er dragende at møde mennesker i andre lande. Men vi er ikke sikre på, hvad oplevelserne egentlig giver os med i den mentale bagage.

Der er stort derude. Det føler vi på flere måder. Ikke kun ved alle de snese af timer til langt ud på nætterne, vi har siddet i det kongeblå rovdyr for at køre Mexico igennem fra nord til syd.

Men mennesket er stort. Den fattige mexicaner har givet os en lærestreg. Ved sin hjælpsomhed, sin gæstfrihed og sin nationale stolthed. Gåderne er dog stadig mange.

Hvordan kan det være, at de mest hjælpsomme og gæstfrie mennesker ofte er dem med mindst at byde af? Mens klodens rigeste som os har så travlt med passe os selv....at vi helt glemmer, at det hele er slut lige om lidt? jpexplorer@hotmail.com

Gem eller send Logbog

Landeportræt