Sitemap | Avanceret søgning | Dine dokumenter

I diplomatiets tjeneste

Vores to dage i Mexico By gik med stress og jag. Miljøforkæmperen, som vi interviewede, sluttede samtalen med at ønske os god rejse. Før han blidt lukkede døren ind til sit lille miljø-kollektiv midt i den forurenede by, tilføjede han kryptisk: »Hvor I end er, så lyt til jeres intuition.«

Publiceret 09-03-2001

Mexico By, Mexico, torsdag den 8. marts 2001

Rådet var ikke helt tosset i en by, hvor det kan være fatalt, hvilken taxachauffør man vælger at stole på.

Senere på aftenen viste det sig, at det med intuitionen også kunne bruges i mindre farlige situationer. Vores u-udviklede intuition havde sagt os, at vi nok hellere måtte tage pænt tøj på til middagen med den danske konsul og ambassadørparret i Mexico By.

Men da vi hen på eftermiddagen kom tilbage til vores hotel, fortalte receptionisten, at konsulen havde ringet for at sige, at det var en uformel middag.

»Fint,« tænkte vi og gik hvert til sit.

Fem minutter i afgang væltede Sophie søvndrukken ud af sit rum i jeans og vandrestøvler. Jakob var nyklippet, men havde valgt at iføre sig en åbentstående skjorte og læderbukser. Et outfit, der passede glimrende til et dansegulv. Kun Mik og Peter havde lugtet lunten og bar pænt tøj.

For dem, der aldrig har sat fod i ambassadeverdenen, kan vi her afsløre, at uformel påklædning betyder skjorte, lærredsbukser, valgfrit slips og feminint tøj til kvinderne. Det opdagede vi, da vi kom frem.

Heldigvis gjorde det ikke så meget. Ambassadørparret var befriende uhøjtidelige. Konsulen viste sig at have en spændende fortid i kunstnerkredse, og vi blev budt på god mad og rødvin.

Hen på aftenen mente Jakob, at han skulle gøre gengæld for al den hjælp under forberedelserne til turen, som vi havde modtaget fra ambassaden . Han havde bemærket, at konsulens stereoanlæg ikke virkede.

Som den store teknik-haj, vores holdleder ikke er, brugte han den førnævnte intuition. Han gav stereoanlægget et par faste håndkantsslag. Straks strømmede liflige toner til alles overraskelse pludselig ud af højtalerne. Konsulen og de øvrige gæster betragtede mundlamme seancen fra sofaen.

Og efter at vi således havde sat vores fodaftryk i det danske ambassademiljø, gik vi hjem i seng. Vi vidste, at vi tidligt om morgen skulle sætte sejl mod Chiapas, hvor der er langt mellem de bonede gulve.

Gem eller send Logbog

Hvis du vil vide mere