Sitemap | Avanceret søgning | Dine dokumenter

Bierne og blomsterne

Vi lagde narkobyen Ciudad Juarez bag os og satte kurs mod syd.

Publiceret 01-03-2001

Chihuahua ørkenen, Mexico, torsdag den 01. marts 2001

Morgenmaden indtog vi i en lille restaurant midt ude i ingenting. Matadorerne på de gamle tyrefægterplakater kiggede ned fra væggen, mens den sødmefulde servitrice Marí serverede. Hun kurrede og lagde hovedet på skrå, mens hun stillede kaffe, æg i chili-sovs og omeletter på bordet.

Den kurrende lyd tog til, da Mik sagde ordet omeletter. »Åh, det er fantastisk at høre ham sige omeletter. Det kan jeg forstå. Det ville være frygteligt, hvis jeg slet ikke forstod jer. Så skulle jeg jo tale engelsk,« henåndede hun, mens holdets drenge smeltede.

Marí er bare en ud af de mange fantastiske kvinder her i landet. Nogle af dem er smukke. Andre er overvægtige eller bærer for meget makeup. Men det betyder intet for deres sensualitet. Hvorend Explorer-holdets mænd kommer frem, modtages de med kokette smil, lange øjenvipper, der blafrer i vinden, og en kvindelighed, der kan slå mænd omkuld. Måske er det solen, der får de mexicanske kvinder til at blomstre. Og såmænd også hankønsvæsnerne.

De mexicanske mænd er generelt ikke særligt smukke. Men når de spadserer rundt i gaderne, opfatter de sig selv som fuldblods mandfolk. Og det spiller ingen rolle, om de har en eller tyve tænder i munden, om de er smukke eller har et ansigt, der er en tro kopi af Elefantmandens. Døren bliver holdt for Explorer-holdets kvindelige islæt. Hun får gratis drinks og et lille blink med øjet.

Bagsiden af medaljen er de mexicanske mænds ligefremme seksuelle tilkendegivelser. De kan virke en anelse chokerende på en dansk pige, der ikke er vant til at skulle høre sin krops forskellige anatomiske dele blive kommenteret højlydt, mens hun for eksempel står i en telefonboks.

Men det er landets skyld. Det mente en ældre mand, der hjalp Explorer-holdet med at finde vej.

»Vi elsker kvinder, god mad og et godt glas vin. Og de tre ting lever vi for. Det bliver vi nødt til. Jorden her er svær at opdyrke, og der er meget fattigdom. Hvis vi altid skulle gå og tænke på det, ville vi blive deprimerede,« sagde han.

Gem eller send Logbog

Landeportræt