Sitemap | Avanceret søgning | Dine dokumenter

Tak for en god fiasko

Selv en fiasko kan være en stor oplevelse. Måske endda større end den ønskede succes.

Publiceret 31-03-2001

Guatemala By, Guatemala, lørdag den 31. marts 2001

Efter 36 dage er endnu en JP Explorer tur slut. Grejet er pakket ned og exploratørerne gået hvert til sit. Når disse spalter læses, sidder Mik, Peter og Sophie sandsynligvis og spiser rundstykker og læser søndagsaviser om morgenbordet i Farum, Århus og på Amager. Mens Jakob er på vej hjem til sin pind i Brasilien.

Vi har drønet fra USA over Mexico og Belize til Guatemala. Fra verdens rigeste og mest magtfulde land til et af de fattigste, hvor hundredetusinder af indbyggere stadig slikker sårene efter 36 års brutal og morderisk borgerkrig.

Vi havde sat os mange mål før afrejsen. Som altid i disse egne bliver det endelige udbytte anderledes. Latinamerikansk mentalitet er ikke velegnet til langtidsplanlægning og heldigvis for det. I Explorersammenhæng er kontinentet perfekt. De uventede oplevelser, strabadserne og til dels farerne skaber gode historier. Få steder på kloden kan tilbyde så stor kulturel mangfoldighed inden for så lille område.

Tilbage til fiaskoen, der blev til sejr. Klimaks på turen til Den Fjerklædte Slanges Land skulle have været deltagelse i en arkæologisk ekspedition til en lukket mayagrotte i Guatemalas Peten provins, der for 1200 år siden var centrum for det fascinerende mayarige.

En flok qeqchí-indianere blev bremseklods for tempeljægeren Christian Christensens ekspedition og for JP Explorers fremfærd. Indianerne nægtede os adgang til grotten, der ligger på deres territorium. Efter fem dages forhandlinger måtte vi give op. De vandt, og det er måske det bedste.

Mayagrotten bevarer sine hemmeligheder. Vi havde alverdens tilladelser i bagagen og ganske gode motiver. Åbnes grotten ikke af autoriserede arkæologer, gravrøves den med stor sandsynlighed.

I nederlagets stund havde vi rejsens største oplevelse. I fem dage lå vi i teltlejr hos andre qeqchí-indianere i landsbyen Nueva Esperanza. De viste os deres verden. Vi mødte et mildt og venligt folk, der er glemt af politikerne i Guatemala By og i det store hele lever som for århundreder siden.

I den oplevelse blev JP Explorer forenet med sin sjæl. Kernen i Explorerrejserne er netop at møde klodens mennesker uden for alfarvej; de som normalt aldrig rammes af mediernes søgelys og som med deres måde at tænke og leve på gør os klogere på livet.

Vi takker dem. I de dage fandt de en vej til vores hjerter, som ikke lukkes igen.


Tak for en god fiasko (1)
Explorerholdet, da alt var fryd og gammen. I et wildwest badekar på et gammelt nedslidt hotel i Chihuahua i Mexico står de muntre eunukker klar til at polere fruens fodballer.
Foto: Mik Eskestad

Bilen er et medlem af Explorer, der ofte overses. Den har med sin megen rejseerfaring stor personlighed. Måske lidt for stor. Samlingen af underlige klenodier i bilen var i hvert fald ved at blive så stor, at det blev nødvendigt at rydde op i bunkerne.

Det kostede lugtekransen fra Sahara livet. Væk med den og dens lakridskonfektdunst, der har hærget bilens indre siden efteråret 1998. En afrikansk halskæde gik i en million stykker og blev støvsuget op af en lille fyr i Guatemala. Australske papskilte røg også, lige som nummerpladen fra Canada. En uldengel af ukendt oprindelse fik ligeledes marchordre.

Der er faktisk rigtig ordentligt derinde nu. Og god plads til mere habengut fra flere fjerne himmelstrøg på de kommende Explorerture. Den næste går til de russiske stepper, hvor der skulle være rig lejlighed til at få mere ragelse at skabe stemning med.

En keramikjulemand fra Alaska og en orange lykkeædelsten fra Brasilien overlevede rengøringen. De to i forening vil også i fremtiden føre Explorer sikkert frem mod mange flere sejre og vidunderlige fiaskoer.

Gem eller send Logbog

Landeportræt
Hvis du vil vide mere