Logbøger

På ''hellig'' jord
Vi er på hellig jord. Jord betrådt af store sagnfigurer. Hverken barnebanditten Billy the Kid eller alle tiders cowboy filmhelt, John Wayne, havde været noget uden New Mexicos golde natur.

Statsløse exploratører
En hånd bankede vildt mod bilens bagende og fik Jakob til at træde hårdt på bremsen.

Stærke sager
Mexico, Mexico, hvilket herligt sted .. bindegalt og dejligt. Det er slut med amerikansk effektivitet (og fast food mad). Nu er vi et sted med iltre, kaotiske latinere.

Bierne og blomsterne
Vi lagde narkobyen Ciudad Juarez bag os og satte kurs mod syd.

Brev hjemmefra
Vi er ikke alene. Det seneste par dage er det væltet ind med emails fra læsere, der ønsker at kommentere den igangværende Explorer-ekspedition.

Hotel del Nortes letbenede kavaleri
JP Explorer lever i kraft af klodens kulturelle rigdom. Det viser sig, at hver afkrog af planeten har sin egen historie. JP Explorer er havnet i Chihuahua ørkenen i det nordlige af Mexico, hvor historierne nærmest står i kø for at blive fortalt.

Kære mor og far
Kære mor og far. Hver dag kører vi gennem smukke landskaber og små forfaldne byer, der minder mig om cowboy-film. Og jeg ser det hele. Som regel fra bagsædet.

Tag en barbacoa
Stemningen var næsten ond i bilen. Mik havde kørt i otte timer og var smadret af træthed, men havde alligevel ikke rigtig lyst til at dele rattet med de tre andre chauffører i bilen.

Blåt hår
Tusmørket havde lagt sig, da vi i går aftes kørte bilen over en bjergkam og pludselig så et ocean af lys-prikker foran os. Et kæmpeskilt bød "Velkommen til Mexico By".

Indianerne marcherer
Det svier i øjnene. Smoggen er tilbage som en skiddengul tågebanke over verdens største by. Børnene med det blå hår er væk. Hårspray sælgeren har solgt sit lager, og det er atter grå dagligdag for byens 22 millioner mennesker.

Explorers kvindelige side
Stilen er lagt om på JP Explorer. Takket være Sophie, der fra starten satte sig i respekt hos sine tre erfarne kollegaer.

I diplomatiets tjeneste
Vores to dage i Mexico By gik med stress og jag. Miljøforkæmperen, som vi interviewede, sluttede samtalen med at ønske os god rejse. Før han blidt lukkede døren ind til sit lille miljø-kollektiv midt i den forurenede by, tilføjede han kryptisk: »Hvor I end er, så lyt til jeres intuition.«

15 år og voksen
Efterhånden som JP Explorer kommer længere og længere ud i de fattige områder i Mexico, stiger eftertænksomheden. Hvordan kan det være, at de mest hjælpsomme og gæstfrie mennesker ofte er dem med mindst at byde af?

Tag ikke et nej for et nej.
Benene rystede under os efter fem timers kørsel igennem bjergområdet i Chiapas. Med nød og næppe havde vi undgået at kollidere med modkørende rallykørere, der legede rally i de knivskarpe sving. En halv time før lukketid, ankom vi til mayaruinerne i Palenque, og Sophie kunne endelig tage hænderne væk fra øjnene og kigge på junglen.

''Giv os noget ananas''
Vi nærmede os grænsen mellem Mexico og det caribiske lilleput-land Belize med en anelse nervøsitet.

Med meloner mod Texas
Vi står ved en skillevej. Efter 18 dages storslåede oplevelser har vi forladt Mexico og er kørt ind i det underlige, men sjove caribiske land Belize.

Klamt kryb
»Aldrig har jeg set en kvinde smide bukserne så hurtigt,« råbte Mik. »Skynd jer, drenge.« Jakob og Peter kom rendende. Det ville de ikke gå glip af. Sophie stod på hotelgangen i trusser og hvinede.

Multikulturelt fjernsynskiggeri
Vi skulle til at diskutere slagplanen for næste uge, da holdleder Jakob irriteret kastede fjernbetjeningen fra sig på sengen.

Mytteri på Explorer
Det nærmede sig mytteri på Bounty Øen. Vi var taget til den underskønne paradisiske ø Caye Caulker i det Caribiske Hav ud for Belize, hvilket bekom exploratørerne vel.

Tilbage til rødderne
JP Explorer tog en båd fra det yderste af civilisationen og fandt en paradisø. Henry Heerup malede det, John Lennon sang om det, Alex Haley skrev om det. Men vi gjorde det. Tog tilbage til rødderne.

Døden på landevejen
Vi mødte døden i dag. Den kom i form af fire mennesker. De stod ved landevejen hundrede kilometer efter grænsen mellem Belize og Guatemala og viftede desperat med armene. Vi kørte forbi dem.

Nattens indre film kører
Vi drømmer meget for tiden. Dagens voldsomme oplevelser påvirker nattens indre film.

Rend mig i traditionerne
Man skal høre meget, før ørerne falder af. Sophies ører er ved at falde af. Sådan føles det i hvert fald, når hun hver aften lytter til holdkammeraternes fortællinger om, hvordan verden er gået helt af lave.

Kurs mod junglen
Jungleturen er startet. Forude venter strabadser, sved og moskitobid.

Forhandling med indianerne
Ekspeditionen mod den lukkede maya-grotte er blevet forsinket. Indianerne omkring Machaquila Floden er ikke venligt stemt. De vil ikke have, vi piller ved deres ruin.

Indianerøjne i mørket
I mørket lyser ildfluer og indianerøjne. Øjnene kan vi se, når vi lyser ud i mørket med vores lommelygter. De tør ikke nærme sig.

Indianere bremser Explorer-holdet
Mens denne logbog skrives, er den danskledede arkæologiske ekspedition til en hidtil ukendt maya-grotte i Guatemalas jungle stoppet af vrede indianere. Deltagerne blev truet af macheter.

Nyt forsøg på at åbne Mayagrotten
Vi havde bidt negle i flere timer, da ekspeditionens forhandlerhold endelig dukkede op sent i aftes. Glæden over, at de kom hjem i god behold, overskyggede den dårlige nyhed om, at Machacha-landsbyen endegyldigt havde besluttet sig for ikke at lade os åbne grotten.

Nyheder kommer om natten
Ved midnat opstod der tumult i lejren. Vi sov sødeligt, da en stemme tvang os tilbage til virkeligheden.

Farvel til fortiden
Mayaindianerne får lov til at bevare deres hemmelighed. Den lukkede grotte i junglen vil ikke findes. I hvert fald ikke af os.

Hvad med en bæltedyrsbøf?
Surhed i bilen. En vil have mad, en anden vil finde et hotel så hurtigt som muligt, en vil starte tidligt næste morgen, en anden sove længe for en gangs skyld.

Storbydrømme
Vi er tilbage i Guatemalas stinkende, beskidte og farlige hovedstad. For få dage siden sad vi under funklende stjerner i junglen omgivet af indianere. Nu er nattehimlen over vores hoveder svagt rosa af forurening og neonlys.

Om lidt bliver der stille
Fra vores hotel kan vi se og høre flyvemaskinerne fra lufthavnen lande og lette. Det er en irriterende lyd. Den er svær at sove til. Lyden minder os om, at vi snart skal sidde alt for mange timer i et fly på vej mod det grå og kolde Danmark.

Tak for en god fiasko
Selv en fiasko kan være en stor oplevelse. Måske endda større end den ønskede succes.