Sitemap | Avanceret søgning | Dine dokumenter

Krig på tømmer tværs over grænsen

De ansatte hos Adams Lake Lumber er ikke begejstrede for amerikanerne for tiden. En amerikansk told truer deres virksomhed og dermed deres job.

Af HEIDI PLOUGSGAARD
Publiceret 27-05-2003

Adams Lake

Ved flodbredden af Thompsons River nær cowboybyen Kamloops ligger der en savmølle. Adams Lake Lumber hedder den.

En middelstørrelse savmølle i canadisk målestok, hvor de næsten 200 arbejdere er glade for at være, og hvor ingen har haft et uheld i over fem år.

I flodvandet neden for møllen flyder tømmeret. En lille båd skubber fyr-, ceder- og grantræ hen til en sliske, der konstant sørger for at føde savmøllen. I vandet under tømmeret flokkes fiskene, for at snappe de insekter, som træerne bringer med sig, og derfor tiltrækkes også lystfiskere. På den anden side af savmøllen står store rækker af tilskårede brædder på lige rækker, parat til at blive solgt til USA, Japan og Canada. Trods motorlarmen virker her roligt.


Krig på tømmer tværs over grænsen (1)
Brent Coates har arbejdet ved Adams Lake Lumber i 27 år. Her står han på den lille manøvredygtige båd, som han bruger til at skubbe stammerne hen til selve savmøllen.

Men bag den summende idyl lurer en ubehagelig økonomisk og politisk verden.

En verden, hvor USA vil beskytte sine savmøller mod canadiske og omvendt. Og hvor den stærkeste vinder.

»Vi vil have den told fjernet. Hvis det skal være profitabelt at drive en savmølle i Canada, skal den told væk,« siger Ron Vautour, tømmeropkøber på Adams Lake Lumber.

Ron Vautour taler om den told på 27,2 pct., som amerikanerne har lagt på canadisk tømmer.

Han er 31 år gammel og headhuntet fra Halifax på østkysten til at komme til Adams Lake Lumber og arbejde på vestkysten. Og Ron Vautour flyttede gerne de par tusinde km. At arbejde med træ har altid været et ønske for ham.

»Men på den her måde er det sjove gået ud af det,« siger han.

Canadisk statsstøtte

Årsagen til tolden er, at amerikanerne mener, at den canadiske regering støtter de canadiske savmøller. I Canada er 95 pct. af skovene nemlig ejet af staten, der for et halvt århundrede siden garanterede savmøllerne adgang til tømmer. Adams Lake Lumber er for eksempel sikker på at få 40 pct. af sit tømmer leveret fra staten. Det giver de canadiske savmøller en fordel i forhold til konkurrenterne i USA, hvor kun 20-25 pct. af skovene er statsejede, og hvor der i øvrigt ingen garantier følger med.

Alligevel mener Ron Vautour, at den amerikanske told er »ren protektionisme.«

»Og der ingen virksomheder, der kører med så store fortjenester. Selv kører vi lige præcis i nul i øjeblikket ,« siger han.

»Den virkelige årsag er, at de amerikanske savmøller har svært ved at konkurrere med os. Både fordi de er for mange, og at der derfor ikke er føde nok til alle savmøller. Det presser prisen på træ op. Men også fordi de ikke har effektiviseret, som vi har,« siger Ron Vautour og erkender, at forskellen på markedsprisen på træ og det sikre træ fra den canadiske stat kan være på op til 10 pct.

»En langsigtet ansvarsbinding fra statens side var måden at få virksomheder til at investere i savmøller. At fjerne vores tilgang til tømmer vil være at fjerne en del af sikkerheden under savmølle-industrien i British Columbia (BC).«

Erhverv i krise

Tømmerindustrien, der står for 14 pct. af alle jobs i BC, er den største bidragsyder til økonomien i provinsen, der fremstiller en fjerdel af alt tømmer i Nordamerika. På grund af tolden i USA, som er Canadas største aftager af tømmer, er der imidlertid krise i erhvervet, og BC Lumber Trade Council (sammenslutningen af tømmerhandlere) regner med, at 15.000 hugst- og savmøllearbejdere allerede har mistet deres job. Et tal der formentlig vil stige til 30.000, hvis ikke tolden snart bliver fjernet, mener sammenslutningen. Allerede nu har tolden kostet canadiske tømmerhandlere op mod tre mia. kr. Næsten en tredjedel af det beløb, som amerikanerne hver år køber tømmer i Canada for.

Selv om Adams Lake Lumber i øjeblikket ingen penge tjener, kører savmøllen altså foreløbig videre. Men det er ikke med varme følelser for amerikanerne, som arbejderne føler truer deres job for at hytte deres eget skind.

»Amerikanerne gemmer sig i busken og undlader at komme til pointen. De forsøger at beskytte sig selv, men vil ikke sige det højt. De er fuldstændig ligeglade med, at de er skyld i, at 1000 her mister deres job, hvis det bare kan holde én i arbejde i USA. I hvert fald er det en måde at få det, ligesom de vil have det,« råber Wayne Gerlitz.

Det er nødvendigt at råbe. Store fyrretræsstammer, der er 100-150 år gamle, kommer kørende ind på nogle larmende transportbånd i baggrunden. Her bliver de målt af en automatisk scanner, der også vender træet, så det bliver udnyttet bedst muligt, når det bliver skåret ud i brædder. Træet er vådt, når det kommer op på transportbåndet. Det kommer lige fra vandet, som beskytter træet mod vind og vejr og samtidig sparer virksomheden for en masse oplagringsplads.

Tre generationer

Heller ikke Rob Schmith, der har arbejdet hos Adams Lake Lumber i 30 år, er begejstret for den amerikanske handlemåde.

»Hvis virksomheden ikke tjener én dollar, så gør jeg heller ikke,« siger han, der er den midterste af en generation på tre, der arbejder i savmøllen. Han søn har arbejdet der i snart tre år, mens han far er gået på pension.

Rob Schmith sætter sig op i sin gaffeltruck igen og kører væk. Solen står højt på himlen, og det er en af de første rigtige sommerdage. Klokken er 15.30, det er fyraften for nogle, og begyndelsen på en arbejdsdag for andre. Larmen fra maskinerne forsvinder midlertidigt.

»Vi har forsøgt at nedsætte omkostningerne mest muligt og øget produktionen med 10 pct. for at udnytte al kapacitet. Det eneste problem er, at det er også den løsning, andre har valgt, og derfor presser meget tømmer i øjeblikket prisen ned,« fortæller Ron Vautour.

WTO-afgørelse

Om USA har ret, når landet påstår, at de canadiske savmøller bliver støttet af staten, bliver afgjort af verdenshandelsorganisationen WTO i løbet af en uges tid. Men Ron Vautour er ikke i tvivl.

»Den canadiske tømmerindustri bliver ikke støttet,« siger han.

John Pickard, der er arbejdet hos tømmervirksomheden i 27 år, er heller ikke i tvivl, men tror ikke det nytter noget.

»Hvis amerikanerne ikke får deres vilje på den ene måde, så finder de blot en anden vej,« siger han og går hen til sin bil og kører hjem.

explorer@jp.dk

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten

Gem eller send Artikel


Krig på tømmer tværs over grænsen 2
Foto: Annelene Petersen