Sitemap | Avanceret søgning | Dine dokumenter

På bjørnejagt

Grizzlybjørnen er et symbol på den canadiske vildmark, men flere og flere steder trænger mennesket ind i bjørnenes levesteder for at minere eller drive skovbrug. I provinsen Alberta undersøger biologen Gordon Stenhouse, hvordan bjørn og menneske bedst kan leve sammen.

Af HEIDI PLOUGSGAARD og ANNELENE PETERSEN (foto)
Publiceret 24-05-2003

Hinton

Bib! Bib! Bib!

»Vi er meget tæt på den nu.«


På bjørnejagt (1)
Biologen John Lee peger på fodaftrykket af en 150-200 kg tung grizzlybjørn i nærheden af et af holdets fælder i Fox Creek, 90 km nord for Hinton. Bjørnen gik dog ikke i fælden, der i stedet var blevet ødelagt af mennesker.

Rovdyrbiolog Gordon Stenhouses stemme skratter i helikopterens radio.

Bibbet bliver højere. Det minder om en monitor på et hospital.

»Prøv at flyve lidt til venstre. Den er dernede et sted,« fortsætter Gordon Stenhouse gennem radioen.

Både Petersen og Plougsgaard spejder ligesom piloten John Sommer og Gordon Stenhouse mod jorden og forsøger at skelne granernes skygger fra den grizzlybjørn, der formentlig gemmer sig 15-20 meter under os. Det indikerer den efterhånden temmelig høje lyd, der kommer fra en af de GPS-halsbånd (Global Positioning System), som Gordon Stenhouse dette forår foreløbigt har fået sat på 17 grizzlybjørne.

»Der!« råber Gordon Stenhouse. »Der er den!«

Ud af skyggen kommer en mindre grizzlybjørn på omkring 100 kg løbende med over 60 km i timen, vurderer Gordon Stenhouse. Den spilder ikke tiden med at stå model for fotograf Petersen, men søger lynhurtigt ind under træerne, og fem sekunder senere er den væk.

Balancen

Explorerholdet er taget med Gordon Stenhouse på jagt efter nye grizzlybjørne, som han kan sætte GPS-halsbånd på, og den netop overståede opsporingsjagt var en demonstrering af, hvordan halsbåndene virker.

Gordon Stenhouse har fulgt de store bjørne igennem fire år. Formålet er at finde ud af, hvordan bjørnene lever, og derigennem hvordan mennesker og bjørne kan leve sammen uden at forstyrre hinanden.

»Jeg flyver i helikopter. Den bruger benzin, og benzinen kommer fra et område, hvor grizzlybjørnen lever. Jeg er ligesom alle andre en forbruger af de ting, der gør indhug i bjørnens leveområder. Men jeg vil gerne give mit bud på, hvordan vi kan bevare grizzlybjørnens leveområder og samtidig hente de ressourcer, som vi har brug for. Vi har brug for kulminer, olieboringer, skovhugst, men vi er tvunget til at finde en balance,« siger Gordon Stenhouse.

»Bjørnene har vist os, at de kan leve sammen med mennesker,« siger Gordon Stenhouse med en henvisning til, at grizzlybjørnene klarer sig udmærket i området omkring Hinton trods miner og skovhugst.

»Men betyder det, at vi skal fortsætte, som vi plejer? Eller er der en grænse. Bjørne skal jo også have plads.«

Grizzlybjørne er indikatorer for, om økosystemet fungerer. Er økosystemet usundt, er bjørnen den første, der forsvinder. Så ved at kende den store bjørns levevaner og give den bedst mulige betingelser, bevarer man samtidig leveområderne for de øvrige dyrearter, mener forskerne. Og netop det handler Gordon Stenhouses forskningsprojekt om. Hvordan lever bjørnene, hvilken konsekvens har minering, skovbrug og olieboringer for grizzlybjørnen i dens leveområder, og hvordan kan bjørn og menneske bedst muligt leve sammen?

Grizzly Bear

Der er denne dag fire hold ude for at tjekke 23 bjørnefælder og sætte nye op. Fire trucks er kørt i hver sin retning for at tjekke de fælder, der er sat op i et 9700 kvadratkilometer stort område, hvor af en del af området ligger i Jasper Nationalpark. Fra Megligna Lake til Edson og fra Brazeau River til Highway 16. Her regner Gordon Stenhouse med, at der i alt lever omkring 70-150 bjørne. Men det er en svær opgave at fange bjørnene. For de er svære at finde, fordi de vandrer rundt på store områder. Men går der en bjørn i en af fælderne vil Gordon Stenhouse straks blive tilkaldt. Det er kun ham der må bedøve bjørnene, inden de skal have sat GPS-halsbåndet på. En regel Gordon Stenhouse indførte, da en medarbejder for et par år siden sigtede forkert og skød bedøvelsespilen ind i hjertet på en indfanget bjørn. Den døde efter ét minut.

»Det er altid risikofyldt at bedøve en bjørn. Fordi den bevæger sig. Den ansatte her sigtede mod bjørnens højre skulder, men lige som han skød, drejede bjørnen sig, og pilen gik i stedet ind bag skulderen og ind i hjertet. Og selv om vi har antimidler til bedøvelsen, kunne vi ikke nå at gøre noget,« siger Gordon Stenhouse og siger efter en lille pause:

»Det var forfærdeligt. Et kort øjeblik overvejede jeg at stoppe hele projektet. Meningen er jo at bjørnene skal leve, men så huskede jeg, at jeg gør det her for alle bjørnes skyld,« siger Gordon Stenhouse, der rigtigt hedder Gordon Bruce Stenhouse og derfor blandt venner bliver kaldt Grizzly Bear Stenhouse.

»Bjørne kan klare sig fint i områder med menneskelig aktivitet. Det er den gode nyhed. Den dårlige er, at mennesker bygger veje, og det åbner arealer op til områder, hvor der før ingen mennesker kom, og det tiltrækker også dårlige mennesker, som skyder bjørnene.«

Gordon peger ned mod jorden.

»Se et netværk af veje, der går ind i vildnæsset på grund af kulminen ved Cardinal River. Det gør det let for mennesker at komme ind og forstyrre bjørnen.«

Bjørnespor

Piloten har nu sat kursen mod Rocky Mountains.

Gordon Stenhouse vil op og lede efter bjørnespor på bjergskråningerne. Her i foråret, når bjørnene vågner af deres vinterhi og er rigtigt sultne, søger de nogle gange op på de stejle skråninger for at lede efter bjerggeder og får, der ikke klarede vinteren.

Finder Gordon Stenhouse en bjørn, vil han og piloten forsøge at komme så tæt på, at Gordon Stenhouse kan skyde en bedøvelsespil mod den. Men det skal være uden risiko for at udløse laviner eller for, at bjørnen falder.

Denne dag finder Gordon Stenhouse og piloten ingen spor.

»Det kan være svært at se i sneen, når solen står så højt som i dag,« forklarer Stenhouse.

Piloten flyver det lille Bell Jet Ranger III med 420 hestekræfter yderligere mod nord. I retning af et kadaver af en elg, som han og Gordon Stenhouse dumpede i vildmarken dagen før. Gordon Stenhouse fandt den dræbt på landevejen, og fløj det her op.

»Nå, hvad tror du. Er der er bjørn,« siger Gordon Stenhouse over radioen til piloten.

»Jeg vil ikke satse på. Men vi er før blevet overraskede. Og det er lige det rette tidspunkt. Bjørnene er jo sultne nu,« svarer piloten tilbage.

Men her er der heller ingen bjørn. Men nogen har spist af elgen.

»Jeg kan ikke se her fra, om det er en bjørn,« siger Gordon Stenhouse.

Piloten sætter nu kursen mod de fælder, der er sat op ved Fox Creek, 90 km nord for Hinton. Her vil Gordon Stenhouse bytte plads med det hold, der kommer for at tjekke fælderne i bil. Da flyet når op til fælden, er bilen imidlertid ikke kommet endnu, og det ser ud som om, lågene ind til fælderne er slået af.

»Flyv lige en runde,« siger Gordon Stenhouse til piloten.

Piloten flyver en runde over fælderne.

»Kan du se noget,« spørger han så.

Nej, piloten kan heller ikke se noget.

Bjørnen kan sagtens ligge i buskadset og gemme sig - tiltrukket af lugten af det rådne kød, der er lagt i fælden, men uden at være gået i den. Og Gordon Stenhouse ønsker ikke at tage nogen chancer.

Piloten ringer holdet, der er på vej op til fælderne, op på telefonen.

»Grizzly 9, vi har fløjet over stedet. Det ser ud som om, den er nede.«

Radioen skratter.

»Er der noget i fælden,« spørger holdet på jorden tilbage.

»Negativ. Vi kunne ikke se en fanget bjørn,« siger piloten.

Madding

Lidt efter lander han flyet, 50 meter fra fælderne. Gordon Stenhouse går op for at inspicere stedet, hvor jordholdet nu er kommet. De gør det forsigtigt, for selv om det ikke ser ud som om, at der er en bjørn, kan der sagtens være en bjørn i nærheden. Derfor har Gordon Stenhouse en 22 kaliber siddende i bæltet sammen med ekstra ammunition.

Men der har ikke været en bjørn. Det har været mennesker. Tapen på fælderne er pillet af.

»Det er irriterende, men der vil altid være nogen, der gør sådan noget,« siger Gordon Stenhouse.

De to hold beslutter sig for at forlade stedet og vende tilbage næste dag og sætte fælderne op igen. Ellers er de nødt til at blive yderligere en time.

Gordon Roberts sætter sig ind i trucken og kører mod Hinton.

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten

Gem eller send Artikel


En bjørn på flugt
Fra helikopteren så vi pludselig en grizzly-bjørn. Men på jorden kunne vi ikke finde den igen.
Foto: Annelene Petersen