Sitemap | Avanceret søgning |

En sandkasse fuld af olie

Fra en kæmpemæssig sandkasse ved Fort McMurray breder lugten af olie sig. Her findes den eneste mine i verden, hvor man udvinder det dyrebare brændstof direkte af sand - og man regner med, at der gemmer sig mere olie end i hele Mellemøsten.

Af HEIDI PLOUGSGAARD og ANNELENE PETERSEN (foto)
Publiceret 20-05-2003

Fort McMurray

I Fort McMurray højt mod nord i Alberta-provinsens skove lugter det af penge.

En sødlig og brændt, tjæreagtig luft, der bliver allestedsnærværene, når vinden blæser mod syd og tager luften med sig fra de vidtstrakte, åbne miner, hvor store oliefirmaer hver dag graver sig igennem det ene ton sand efter det andet.

Det er i hvert fald det, folk i den næsten 50.000 personers store by siger.

At det lugter af penge.

For dem er det en god luft, for den betyder, at de stadig har et arbejde.


STOR OG DYR
En dragline som på billedet her er lige så høj som et 25 etager højt hus og koster 350 mio. kr.

Dennis Bannerholt og Asger Christensen er svogre og har begge arbejdet i olieminerne i Fort McMurray i mere end 20 år. De kom hertil fordi de manglede arbejde, men kan efterhånden ikke forestille sig at bo andre steder end i denne nordlige del af provinsen med mere end 400 km til nærmeste storby, Edmonton.

»Hvis du bor her i lang tid, så bliver det dit hjem. Det er her, jeg har opdraget mine børn, her mine venner bor, det er et område, jeg kender. Det er simpelthen her, du har bundet hele dit liv op,« siger Dennis Bannerholt og ødelægger alle fordomme om drikkende oliefolk, da han tager en slurk af sit vand.

»Jeg boede en kort overgang i Calgary, men der var alt for meget trafik og alt for mange mennesker. Så jeg tog tilbage igen,« fortsætter Dennis Bannerholt.

Plat eller krone

Det var tilfældigt, at han endte i Fort McMurray, men endnu mere tilfældigt for Asger Christensen.

»I 1980 stod jeg ved et vendepunkt i mit liv. Jeg havde solgt min forretning og ledte efter noget nyt at tage mig til. Og på en ferie i Edmonton sad jeg og kiggede annoncerne i avisen igennem. Både Vancouver og Fort McMurray tiltrak mig, og så endte jeg simpelthen med at slå plat eller krone om, hvilken by jeg skulle tage til. Det blev Fort McMurray,« ler Asger Christensen.

Siden har han arbejdet i den forvoksede oliesandkasse nord for Fort McMurray, hvor alt synes at være større. Lastbilerne er større, gravemaskinerne er større, boremaskinerne er større.

»Det får dig til at føle dig meget vigtig at blive betroet så store og dyre maskiner. De er jo millioner af dollars værd, maskinerne. Men det er med dem, som med cykler. Når du først har lært at køre dem, så glemmer du det aldrig,« siger Asger Christensen.


ARBEJDSKAMMERATER
Asgar Christensen og Dennis Bannerholt på Restaurant Montana i Fort McMurray.
 

Verdens eneste

Olieminerne i Fort McMurray er enestående, fordi man ingen andre steder i verden udvinder olie af sand. Olien er simpelthen en del af sandkornet, der først er dækket af en film vand og så igen af en klistret tung olie, der kan skilles fra det øvrige materiale ved, at sandet meget enkelt fortalt bliver varmet op og centrifugeret. Og det er anslået, at der gemmer sig op til 2,5 billioner tønder tung olie i sandet i det nordlige Alberta.

Det er mere end i hele Mellemøsten tilsammen, og nok til at asfaltere en firesporet vej til månen.

Men Canada har også brug for en masse olie. Canada er nemlig det land i verden, der bruger mest olie per indbygger. 1,6 mio. tønder om dagen, hvilket svarer til over 240 mio. liter, hvilket dog mest skyldes den nordlige placering samt de store afstande, folk er nød til at rejse.

Et beskidt job

Det eneste problem med olien er, at den er sværere at få fat i end i Mellemøsten. Nogle steder ligger oliesandet så dybt, at man er nød til at finde nye metoder til at indvinde olien, hvis det skal kunne betale sig. I Athabasca, hvor de nuværende miner ligger, er sandet så tæt på overfladen, at man kan overflademine ved at skrælle 50-70 meter af jorden.

»Men det er et meget beskidt job. Der falder altid en masse skidt og materiale ned fra det bælte, sandet bliver læsset op på, og sætter sig fast på tøjet. Men det vasker virksomheden heldigvis,« fortæller Asger Christensen, der arbejder for den største oliefirma i Fort McMurray, Syncrude. De to øvrige er Suncor og Albian. Og i løbet af nogle år regner de med at kunne levere op mod halvdelen af det olie, Canada selv forbruger.


STØRRELSE EXTRA LARGE
Store ladvogne er i gang med at transportere sand fra oliefirmaet Syncrudes miner til Fort McMurray.

40 graders kulde

Om vinteren bliver det ned til minus 40 grader i Fort McMurray og om sommeren op til plus 40. Men hverken det eller den isolerede placering kan få Dennis Bannerholt eller Asger Christensen til at overveje at flytte.

»Kulden er en anden. Den er tør, og føles ikke så kold, som det lyder,« siger Asger Christensen.

»Men man kan godt føle sig isoleret og have behov for at komme væk nogle gange. Den første gang, jeg prøvede det, havde jeg ikke lyst til andet end bare at køre herfra. Og det gjorde jeg så, men jeg kom tilbage igen,« erkender Dennis Bannerholt, der selv arbejder med at holde temperaturen på de store maskiner på det rigtige niveau.

»Nej, man skal ikke være en tøsedreng, hvis man skal bo her,« fortsætter han og kigger på Asger Christensen.

De begynder begge to at grine. To dybe mandestemmer i en mandeverden. Det er godt at have gode venner, når der ikke er andet i en radius af 400 km.

»Det er nok mest for sikkerheden, at vi er her. Hvor kan du ellers få et job og beholde det i 23 år. Havde det ikke været for olien, havde vi ikke været her,« siger Asger Christensen.

Dennis Bannerholt nikker.

I så fald ville ingen jo heller kunne nyde lugten af penge.

explorer@jp.dk

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten

Hvis du vil vide mere