Sitemap | Avanceret søgning |

Roger, klar til take off

I det nordvestlige Ontario har mange beboere kun kontakt til omverdenen via fly. De fleste af piloterne holder til i den lille by Sioux Lookout. JP Explorer tog med på tur.

Af HEIDI PLOUGSGAARD og ANNELENE PETERSEN (foto)
Publiceret 17-05-2003

Sioux Lookout

»006, venter på take off.«

Kim Clark fra Nobby's Airservice har et par militærgrønne høretelefoner over ørerne og det store lyse hår og taler hjemmevant ind i den lille radio, der er drejet ind foran hendes ansigt.


ERFAREN PIOT
Den 45-årige Kim Clark er med sine 8000 flyvetimer en af de mest erfarne piloter i Sioux Lookout.
Foto: ANNELENE PETERSEN

»006, du har tilladelse til take off,« skratter en mandsstemme drævende tilbage.

»Roger,« svarer Kim Clark kort og begynder at pille ved knapperne på instrumentbrættet, hvorefter hun giver flyets motor yderligere gas.

Et øjeblik efter har den 23 år gamle vandflyver, en Cessna 206 med 300 hestekræfter, løftet sig fra Pelican Lake. Husene i byen Sioux Lookout neden under begynder at ligne ubetydelige små firkanter, og udsigten til søer, træklædte øer og endnu flere søer gør det klart, hvorfor kun syv procent af Canada er opdyrket og giver indsigt i, hvor øde byen i virkeligheden ligger. Herfra er der 273 km til nærmeste amerikanske by, International Falls, og 370 km til nærmeste canadiske by, Thunder Bay.

22.000 søer

»Så farer I vild her, er I på egen hånd,« råber Kim Clark ind i motorstøjen for at berolige sine passagerer.

Det ufremkommelige landskab med mere end 22.000 søer har gjort vandflyverne til et vigtigt transportmiddel i Sioux Lookout. Det er en by med kun 5000 indbyggere, som for mange indianerreservater og mindre byer længere mod nord fungerer som adgangsporten til det øvrige samfund. Derfor står der i byens lille havn samt på andre søer lidt længere væk fra byen ikke mindre end 20 vandflyvere parat til take off, der er omkring 100 piloter til at operere dem, og byens lufthavn er den anden mest travle i det nordvestlige af Ontario-provinsen.


Roger, klar til take off (1)
De tre expolratører er klar til take off.
Foto: Annelene Petersen
 

Kim Clark har ofte fløjet med indianere fra en af de 26 indianerreservater i området, eller med medlemmer fra det lille missionerende amerikanske Minnonites-samfund i Slate Falls (en gruppe mennesker, der lever som amish-folket).

Lystfisker-industri

Efterhånden er det dog mest de amerikanske turister, der kommer om sommeren, Kim Clark flyver med. De kommer hver sommer op til Sioux Lookout for at fiske i de nogle gange op til 35 meter dybe søer i området.

»Der ligger 46-47 store fiskehytter på de fredede øer rundt omkring Sioux Lookout. Mange turister kommer år efter år og bor ude i hytterne i en uges tid. Det er et utroligt populært fiskested, og fiskerne mere end fordobler byens indbyggertal om sommeren,« råber Kim Clark, der også selv fisker, når hun har tid.

Mindst et par gange om året, flyver hun også en fisker til hospitalet, som selv er blevet bytte på fiskekrogen.

»En gang hentede jeg et brudepar, der var på bryllupsrejse. Gommen var kommet til at kaste et krog i brudens øje. Det var godt, at de var blevet gift.«

Biolog med 8000 flyvetimer

Så peger Kim Clark ud af vinduet.

»Kan I se den hytte dernede?«

Den 45-årige kvindelige pilot, der med sine 8000 flyvetimer er en af de mest erfarne piloter i Sioux Lookout, har rettet sin pegefinger ned mod et hus med et meget rødt tag.

»Den blev i sin tid bygget af en amerikaner, der hed Rice. Rygtet gik, at blandt andet Al Capone ofte kom her,« siger Kim Clark og fortsætter:

»Under Vietnamkrigen var der også mange militærnægtere, der kom her op fra USA og gemte sig i indianerreservaterne.«

Dernede er også passagen, the Shouts, som man skal igennem, hvis man vil sejle til Sioux Lookout.

Kim Clark svinger flyet til venstre og skubber rattet ind mod instrumentbrættet. Flyet taber højde og snart efter lander det lille Cessna-fly med plads til fem personer, næsten uden at man kan mærke det på søens spejlblanke overflade ud for Ruby Island (Ruby ø). En lille ø med en hvid sandstrand, hvor lokale fra Sioux Lookout en gang imellem tager ud med telte og holder fest.

Kim Clark træder ud på vingen, finder en åre i træ og padler flyet det sidste stykke ind til stranden.

Egentligt var det slet ikke meningen, at hun skulle være pilot.

Kim Clark læste biologi, men da hun var færdig var der ikke noget job at få, så da hendes far tilbød hende et job i familiefirmaet (Nobby's Airservice), sagde hun ja tak. Bare for en kort periode.

Her 23 år senere flyver hun stadig.

»Jeg har altid vist, at jeg ville tage et flyvecertifikat, men jeg havde ikke regnet med, at det blev et karrieretræk,« siger Kim Clark.

Da guldfeberen rasede

Men hun har aldrig fortrudt det.

»Det er kom helt naturligt til mig at flyve, som en naturlig forlængelse af mig selv. Jeg føler mig fuldstændig fri, når jeg flyver, men det er svært beskrive. Men det er en fantastisk fornemmelse,« siger Kim Clark.

»Og om 30 år flyver jeg sikkert stadig, hvis jeg bliver ved med at bestå de halvårlige lægetest,« siger hun og graver bag sig fingrene dybt ned i sandet, som er blevet varmet op af solen.

Nord for øen ligger Red Lake. Et område, hvor guldfeberen rasede i 1920'erne efter at den døde ud i Klondike, og som var med til at få Sioux Lookout til at vokse.

Det var dog, da den transcanadiske jernbane lagde sin vej igennem byen, at Sioux Lookout kom til at se ud, som den gør i dag. Sporene blev lagt i 1906. Dengang hed byen Graham, men i 1912 blev den omdøbt til Sioux Lookout - inspireret af at Ojibway-indianerne, der oprindeligt levede her på søens bredder og altid havde en spejder stående på en bestemt høj klippe over for den nuværende by på udkig efter Sioux-indianere, der plejede at komme padlende i kanoer og plyndre Ojibway-indianerne og stjæle deres kvinder.

Dansk guldgraverpionér

Guldfeberen i 1920'erne satte ekstra skub i udviklingen. Det var en dansker, Marius Madsen (udtales her Matzen), der gjorde en af de første og siden også største guldfund.

Han rejste fra Danmark i 1925 og brugte de næste år sin uddannelse som geolog til at finde guld i Red Lake i Ontarios grønne bælte, og 1935-1961 brød Madsen i Red Lake Guldmine 5.210.000 tons sten, producerede 42.000 kg guld og tjente mere end 250 mio. kr. på det.

Han døde i Toronto i 1967, men hans nevø, Niels Madsen, bor stadig i byen og er bilhandler. Der er desuden en by med navnet Madsen i nærheden af Red Lake efter Marius Madsen.

»Der er stadig minefolk, der tager ud og leder efter guld. Og sandsynligvis er der stadig guld, som er forholdsvis let tilgængelig. Moderåren er aldrig blevet fundet, men det er et spørgsmål om tid,« siger Kim Clark.

Selv om hun har været tæt på ulykker, er det aldrig gået rigtigt galt.

»Engang gik der hul på en olieslange, og der kom olie på alle ruder, så man ingenting kunne se. Jeg var selvfølgelig nødt til at lande, men heldigvis var der vand neden under os, så det lykkedes.«

»Men alle piloter oplever på et eller andet tidspunkt, at der sker noget. Det holder os på mærkerne og sikrer, at man er ydmyg over for opgaven. Selv på en god varm sommerdag som i dag skal man være opmærksom. Solskinsvejr behøver ikke at være en fordel. Solskæret kan gøre vandet til et stort spejlbillede, så det er svært at bedømme, hvor vandoverfladen begynder, og bedømmer man forkert, flyver man lige ned i vandet,« siger Kim Clark.

Hun kan bedst lige at flyve om morgenen.

»Det bedste tidspunkt at flyve ud er om morgenen, når luften stadig er kold. Om eftermiddagen giver den varme luft mere turbulens.«

Den kvindelige pilot kigger et øjeblik ud mod horisonten, som hun har gjort tusind gange før.

»Jeg tager nok denne skønne natur for givet. Der er mange, der bruger mange penge på at komme her op og lave det, som jeg laver hver dag,« siger hun så og rejser sig, børster sandet af og skubber Cessna'en fri fra sandet.

Det er tid til at vende tilbage til Sioux Lookout. 15 minutter senere lander hun i Sioux Lookouts havn, hvor flere vandflyvere står side om side.

Bag havnen på byens hovedgade, Front Street, ser man et helt andet karakteristisk træk fra Sioux Lookout: Fulde indianere, som ikke har noget at tage sig

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten