Sitemap | Avanceret søgning |

Den delte by

Flere steder langs den canadisk-amerikanske grænse deler grænselinjen mindre byer i to. JP Explorer besøgte Derby Line / Rock Island.

Af HEIDI PLOUGSGAARD og ANNELENE PETERSEN (foto)
Publiceret 11-05-2003

Derby Line

»Når jeg står i mit køkken eller i soveværelset, er jeg i Canada. Resten af huset er på amerikansk jord.«

James Schmith er en af 700 beboere i den lille amerikanske by, Derby Line, i staten Vermont. Hans hus på Caswell Avenue står oven på den canadisk-amerikanske grænse, og det betyder, at han hver dag uden at vise pas krydser grænsen flere gange, når han går rundt i sit hus. Komisk - alene af den årsag at han er blevet forbudt nogensinde at vise sig i Canada igen på grund af flere domme for spirituskørsel.


Den delte by (1)
Mike Blake og Maggie Hall har levet med grænsen hele livet.
Foto: Annelene Petersen

»Området bliver overvåget med videokamera, og grænsebetjentene er mange gange meget emsige. Jeg er flere gange blevet stoppet, bare fordi jeg skulle hente græsplæneklipperen i skuret hos min nabo. Også selv om skuret står på den amerikanske side,« fortæller James Schmith, der som barn plejede at hoppe frem og tilbage over den nærmest imaginære linje. Både fordi det var sjovt at skifte fra land til land i et hop, men også fordi man ikke måtte.

»Men man lærer at leve med det. Det gør mine børn også, og vi tænker ikke så meget over det til dagligt,« siger James Schmith.

Et andet hus, der ligger oven på grænsen, er det lokale bibliotek og operahus, Haskell Free Library and Operahouse. Det blev bygget i 1906 af canadieren Martha Stewart Haskel, der var amerikansk gift og derfor ønskede at skænke både det amerikanske og canadiske folk en gave. Huset, der indenfor har markeret grænsen med en sort streg tværs gennem huset, er i dag derfor stadig åbent for begge nationaliteter.

Men placeringen giver visse problemer.

»Det giver mange hovedsmerter, når der er noget, vi skal have lavet på huset. Vi skal have to hold af alt,« fortæller Janet Hartley, der er canadier og bibliotikar.

Det vil sige to arkitekter, to hold elektrikere, to hold blikkenslagere osv. Både på den amerikanske og canadiske side kræver loven nemlig, at det er landets egne håndværkere, der laver arbejdet.

Grænseoverløbere
»Det sker også, at nogen forsøger at bruge biblioteket til at krydse grænsen, men de bliver hurtigt stoppet af grænsevagterne,« fortæller Janet Hartley.

Det sker for eksempel ved, at en eller flere personer kommer gående fra den canadiske side og ind ad bibliotekets hovedindgang, der ligger på den amerikanske side. Det må canadierne nemlig godt. Når de så kommer ud igen, lader de, som om de hele tiden har været på den amerikanske side og fortsætter op ad vejen. Den slags kan grænsevagterne 200 meter nede ad vejen imidlertid se på deres mange overvågningskameraer, og de illegale indvandrere bliver som regel taget i akten.

  På en solbeskinnet bænk ikke langt fra biblioteket sidder Mike Blake og Maggie Hall. De synes ikke, at det er et problem, at grænsen deler byen i to.

»Vi har levet med det hele livet. Grænsepolitiet tjekker godt nok folk mere grundigt, end de plejede at gøre før i tiden, men de gør, hvad de er nødt til at gøre,« siger Mike Blake med en henvisning til 11. september.

Arbejdet hos grænsepolitiet bærer dog præg af, at betjentene kender de fleste af de folk, der passerer. En grænsebetjent kommer for eksempel med følgende kommentar: »Hej Irwing,« inden han fortsætter med standardspørgsmålene: »Hvor kommer du fra, og hvor bor du?«

Inde fra betjentens kontor kan man desuden se alle veje og steder, hvor det umiddelbart er muligt at krydse grænsen, fra otte videoskærme. Hvis man benytter sig af mere alternative muligheder som for eksempel at kravle igennem et buskads, bliver man opdaget af bevægelsessensorer, lyder meldingen fra flere lokale beboere i byen. Alt i alt betyder den skærpede grænseovervågning, at indbyggerne på hver side af grænsen har mindre og mindre med hinanden at gøre.

»Jeg kender kun én på den amerikanske side, og det er min ekskærestes søster, og hende taler jeg ikke med mere,« fortæller 19-årige Sarah Rourke.

Billig benzin
Byen på den canadiske side, der ligger i provinsen Quebec, har skiftet navn til Rock Island. Herfra arbejder Serge Scrosati som taxichauffør, og han kører dagligt om på den amerikanske side af grænsen for at tanke bilen op. Det er billigere. Men en dag glemte han at køre ind til grænsebetjentene.

»Jeg var gået ind på apoteket, da der pludselig kom to muskuløse typer op på siden af mig og lagde en hånd på min skulder. "Hey, du der. Du kørte ikke ind til grænsevagten",« fortæller Serge Scrosati og fortsætter: »Men jeg fik lov at slippe med en advarsel denne gang.«

Bortset fra den episode føler han sig dog ikke generet af, at grænsen går midt ned igennem byen.

»Hvis ikke grænsen var her, ville jeg ikke kunne købe billig benzin,« siger Serge Scrosati.

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten

Hvis du vil vide mere