Sitemap | Avanceret søgning |

Kartoffeldanskerne

I Danmark havde vi kartoffeltyskerne, i Canada har de Kartoffeldanskerne. JP Explorer besøgte New Denmark, hvor de første danske nybyggere i Canada slog sig ned. Dengang dyrkede de kartofler, og det gør de stadig, selv om halvdelen af indbyggerne i den gamle danskerkoloni i dag taler fransk.

Af Heidi Plougsgaard og Annelene Petersen
Publiceret 10-05-2003

New Denmark

Beatrice Hansen er noget af det tætteste, man kommer på en rigtig dansk kartoffelwoman. Hun er efterkommer af kartoffelavlere, har selv været kartoffelavler i næsten 50 år og hendes søn, Kent Hansen, er kartoffelavler.
 

STADIG VESTJYSK
Beatrice Hansen skærer oksestegen for. Hun taler stadig vestjysk - det lærte hun af sin bedstemor, der kom til Canada fra Varde som lille pige.
Foto: Annelene Petersen
 
Og så alligevel. Beatrice Hansen bor ikke i Danmark, men er fjerdegenerations-dansker i New Denmark, Canada.
»Og det er jeg stolt af. Det opdragede mine forældre mig til at holde fast i. De sagde altid, at Canada er vores hjem, men at Danmark er vores fædreland, og sådan er det stadig,« siger Beatrice Hansen på klingende vestjysk og hælder vandet fra en gryde kartofler og begynder at mose dem. Kartoffelmosen skal spises sammen med den oksesteg, hun har stående i ovnen, og som har spredt en tænderløbende madduft i hele huset.
 
»Det var min bedstemor, der lærte mig at tale dansk. Det er årsagen til min accent. Hun kom fra Varde i Vestjylland og elskede at tale dansk. Og da hun først døde, da hun var 103 år gammel, havde jeg masser af tid til at lære sproget,« forklarer Beatrice Hansen. Hun begynder at piske sovsen.
Bedstemoderen, Marie Hansen, kom til Canada som lille pige og giftede sig senere med Peter Carlsen, søn af Marie og Anders Carlsen, som i 1872 var de første danskere til at bosætte sig i Canada. De havde formentlig set en af de annoncer, som en britisk hyret agent havde sat i avisen for at skaffe nybyggere til det nordamerikanske kontinent. Annoncerne lovede et veludviklet land, et færdigbygget hus, en gratis færgebillet til landet og 100 acres (ca. 40 hektar) god landbrugsjord.

Britisk bufferzone


Briterne ønskede sig flere arbejdshænder for at udvikle landet, men formentlig også at lave en slags bufferzone omkring den franske del af Canada for at undgå at de fransktalende, der på det tidspunkt overgik antallet af engelsktalende, bredte sig.
Så den 31. maj 1872 gik Marie og Anders Carlsen om bord på en dampbåd i København, og den 19. juni plantede de det danske flag i New Denmark. Det er over 130 år siden nu, men folkene i New Denmark samles stadig den 19. juni og fejrer Founders Day (Dagen hvor New Denmark blev grundlagt).
Udenfor kører Beatrice Hansens søn, Kent Hansen, rundt på en minidozer og læsser sættekartofler op på en lastbil. Kartoflerne har ligget i 40 meter lange og tempererede kartoffellagre siden forrige vinter og skal nu køres til sortering på en af Kent Hansens andre gårde. De bumpede og plettede kartofler spirer ikke og skal sorteres fra.
Tågen og den lette regn, der mest af alt minder om en dårlig vejrdag i Danmark, har lavet jorden om til mudder, og Kent Hansen har nogle enkelte steder lagt brædder ud for at undgå at køre fast.
Det bakkede landskab omkring gården er delt op af floden St. John, som er skillelinien mellem USA og Canada. Ovre på den anden side floden slog den første svenske koloni sig ned. New Sweden hedder byen, hvilket får området til at virke endnu mere hjemligt.
Da Anders og Marie Carlsen nåede frem til New Denmark i 1872 var det dog ikke enge og god agerjord, der prægede landskabet, men til deres store skuffelse uendelige rækker af træer. Først efter flere års hårdt slid og mange øksehug blev den let tørre og ikke for lerede jord, der er perfekt til kartofler, til den gode agerjord, som de havde håbet på. 

»Kartoffelavl er stadig hovederhvervet for området, men der er kun otte-ni landmænd tilbage i forhold til de 20 stykker, der var for bare 10 år siden. Men de få landmænd dyrker stadig lige så meget jord, som dengang, der var flere. Alt skal være større i dag,« siger Kent Hansen.
Selv avler han kartofler på 275 acres (ca. 115 hektar). Det bliver pr. år til over 3300 tons kartofler, som bliver solgt som blandt andet læggekartofler til Cuba og til den amerikanske pommesfrites-producent McCaines.
Kent Hansen havde håbet, at hans søn, Raymond Joel Hansen, også ville være kartoffelavler og overtage gården efter ham. Det var derfor, han fik navnet Raymond. På den måde kunne gården fortsætte med at operere under navnet: R & K Hansen Farms. Kents far hed Robert.
Men Raymond Joel Hansen har allergi mod støv, mug og en række andre ting og kan i øvrigt ikke lide kartofler.
»Sådan skulle det ikke være. Det kan man jo ikke lave om på,« siger Kent Hansen med en anelse af skuffelse i stemmen og sætter sig op i lastbilen og kører væk med kartoflerne.

Bing & Grøndahl på bordet


Inde i huset er Beatrice Hansen blevet færdig med maden og har dækket fint op med sit pæne stel fra Bing & Grøndahl. Selv om man er kartoffelkvinde langt ude på landet, bliver der holdt på formerne. Efter maden serverer hun vandbakkelser med sukkersødet flødeskum og chokoladekage med glasur. Også noget hun selv har lavet.
Hendes status som professionel husmor hænger - på trods af, at hendes fire unger er fløjet fra reden - stadig ved. Beatrice Hansen tager et af de mange billeder på væggen af sine børnebørn ned.
»Åhh, se alt det støv,« udbryder hun så. »Der er altid støv, når man bor på landet, men jeg prøver ikke at lægge mærke til det. Det vigtigste er, at her er rent nok til, at man ikke bliver syg, og beskidt nok til at være lykkelig. Det sagde min mand altid,« siger Beatrice Hansen. Hendes mand døde for to år siden.
Selv om hun er stolt af sine danske aner, fik hun dog aldrig lært sine egne børn at tale dansk.
»Hvis de talte dansk i skolen, blev de irettesat af den engelske lærerinde, der ikke brød sig om, at hun ikke forstod, hvad de sagde. Samtidig var det som om, at de ikke rigtig havde brug for det,« siger Beatrice Hansen og erkender, at det danske sprog er ved at forsvinde fra New Denmark. »Jeg har for eksempel en masse bøger på dansk, som jeg ikke ved, hvad jeg skal gøre med. Der er jo ingen, der læser dansk mere.«
Heller ikke Kent Hansen tror, at det danske holder ved. »Min generation vil bevare det danske, men jeg er ikke sikker på, at den næste vil,« siger Kent Hansen og henviser til at halvdelen af beboerne i New Denmark efterhånden er fransktalende.


Indtil videre kan man dog stadig købe både medisterpølse, rullepølse og leverpostej ved den lokale slagter, Kent Hansens fætter, Ronald Hansen.
Og børnene går stadig til folkedans i hjemmesyede dragter. Så der vil sikkert gå et stykke tid endnu inden Pedersen, Nielsen, Hansen og Jensen forsvinder fra postkasserne på hovedgaden i New Denmark.

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten


Produktionen
Den årlige produktion er på 3300 tons kartofler.
Foto: Annelene Petersen