Sitemap | Avanceret søgning |

Canada på tværs

At rejse er at leve. Men det skal være i tog eller bil. Det synes i hvert fald amerikanerne Bill Glougherty samt Hank og hans kone Donna Cucchi, der sammen er taget på togrejse på tværs af Canada.

Af HEIDI PLOUGSGAARD og ANNELENE PETERSEN (Foto)
Publiceret 08-05-2003

Halifax

Bill Glougherty sidder i en af de bløde blå stole i udsigtsvognen på toget L'Ocean fra Halifax til Montreal og spejder ud til højre efter Fairview Kirkegård, hvor 125 af ofrene efter Titanic-forliset i 1912 er begravet.

Ifølge guidebogen, som han sidder med i hånden - Trans-Canada Rail Guide - skal den ligge på højre side af toget fire canadiske mil fra stationen i Halifax.


Canada på tværs (2)
Kokken Gary Gray gør klar til aftenens rykind i spisevognen

Bag ved ham sidder Hank Cucchi (rigtigt Henry) og hans kone Donna med den samme grønne guidebog og spejder i samme retning.

Sammen skal de tre gamle venner fra Plymouth, Massachusetts i USA , over de næste dage rejse på tværs af Canada uden pauser mellem Halifax i øst til Vancouver i vest. Når de når frem, bliver de siddende på toget og kører hele vejen tilbage igen, men denne gang med flere stop undervejs og ture ud i landet i bil i blandt andet til Jasper og Banff i de canadiske Rocky Mountains.

»Vi elsker at rejse og ville gerne prøve at køre hele turen uden stop, men der er også meget, vi gerne vil se langs vejen, så vi kører tilbage igen,« forklarer Donna Cucchi.

Møder mennesker
»Man sidder godt i toget og møder flere mennesker, end når man tager flyet. Og jeg kan desuden ikke lide at flyve,« fortsætter hendes mand Hank Cucchi, der er gammel geografilærer.

»Så jeg ved, hvor jeres land ligger,« siger Hank Cucchi og blinker.

»Det ligger lige ved siden af Brasilien,« siger han så og slår en lun latter op.

Den er dyb og kommer som en brummen helt nede fra bunden af den lidt for fyldige mave.

Bill Glougherty, der med sin skaldede isse og store overskæg minder om en pensioneret oberst, klukker med. Han er som 69-årig pensioneret som kemi- og fysiklærer, og rejser for første gang sammen med Hank og Donna Cucchi.


AT REJSE ER AT LEVE
Bill Glogherty, Hank Cucchi og hans kone Donna nyder synet ud over landskabet i en af togets udsigtsvogne.
Foto: Annelene Petersen

Turen er planlagt på forhånd ned til mindste detalje. På fire A4-ark har Hank og Donna Cucchi sammen skematiseret rejseplanen, hotelbookinger, bilreservationer og steder, de bare skal se.

»Rejsebureauerne kan jo ikke vide, hvad vi har lyst til,« siger Hank Cucchi og går ned for at hente kaffe, der sammen med en bunke magasiner og aviser står til fri afbenyttelse i udsigtsvognens nederste etage.

»Jeg kan godt lide at have tiden til at sætte mig ned og slappe af, og jeg vil helst se så meget som muligt. Og så elsker jeg at læse,« siger Donna Cucchi.

»Og det får jeg på den her måde masser af tid til. Jeg skal ikke koncentrere mig om, hvor jeg skal bo næste gang, eller hvad jeg har lyst til at se. Det er allerede planlagt,« siger Donna Cucchi, der inden hun tog af sted læste flere bøger om, hvordan man byggede den canadiske jernbane og besluttede, hvordan sporene skulle ligge samt historien fra flere af de byer, de planlægger at stå af i.

»Jeg har en hel reol med rejsebøger derhjemme,« siger Donna Cucchi.

Rejseerfaring
Hun er 57 år, hendes mand er 59, men de er begge gået på pension. På den måde kan de koncentrere sig om deres yndlingsbeskæftigelse på fuld tid: At rejse. Inden for det seneste halvandet år har de således været seks uger i Florida, seks uger på rundtur i Mexico, Arizona og Grand Canyon og i efteråret 2001 på den samme togrejse på tværs af Canada. Men nu er det forår, og det er noget helt andet. At det koster en masse penge bekymrer dem ikke.

»Jeg planlægger at forlade denne verden, som jeg kom ind i den. Fallit og nøgen. Vi har desuden været gode til at spare på vores penge og aldrig brugt mere, end vi kunne betale for kontant,« siger Hank Cucchi, der er kommet op af trappen igen med tre kopper kaffe.

I toget i fem dage
Senere sætter rejsetrioen sig tilbage på deres reserverede pladser i vogn 24. Ved de fleste stop står de ud på perronen og strækker benene, og om aftenen går de op i spisevognen og spiser fiske-chowder og en steak. De har god tid, de skal være om bord på toget i over fem dage.

Da mørket falder, på kommer konduktøren og slår deres senge ud - de to sæder overfor hinanden bliver trukket sammen og bliver til en seng. En slags gemt hylde i loftet bliver trukket ned og bliver til en anden.

Sådan har sengevognene fungeret siden midten af 1800-tallet, men det er stadig imponerende.

Da klokken slår 23.00 kravler både Bill Glougherty, Hank og Donna Cucchi i seng og trækker gardinet for, som er det eneste, der adskiller passagergangen med soverummene.

Den første dag om bord på den canadiske jernbane er gået.

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten

Hvis du vil vide mere