Sitemap | Avanceret søgning |

På kineserjagt

»Hvad laver I her.« To store betjente stod skulder mod skulder og kiggede strengt på explorerholdet.

Af HEIDI PLOUGSGAARD og ANNELENE PETERSEN (foto)

Publiceret 30-05-2003

Vancouver

»Øhh, vi har spurgt folk hver gang, inden vi har taget billeder,« forsøgte Plougsgaard.

Betjentene ignorerede svaret.

»Har I fået tilladelse til at filme af indkøbscentret,« spurgte den ene vel vidende, at det havde de tre kvinder foran ham ikke.

»Øh, nej,« indrømmede explorerholdet og smilede kvindeligt til betjentene, der bad om at måtte se ID og derefter uddelte formaninger om, at holdet skulle have tilladelsen på plads, inden det så meget som bare tænkte på at tage flere billeder eller optage igen.

Explorerholdet var gået på jagt efter immigrerede kinesere i Vancouver. Ikke at det burde være særlig svært. Af hele Vancouvers befolkning på 2,3 mio. indbyggere er over en fjerdedel kinesere. Problemet var imidlertid at finde nogle, der ikke var påvirket af den kinesiske lukkethed over for fremmede samt nogle, der talte engelsk. Jagten havde ført os til et indkøbscenter i Richmond, et bydel uden for Vancouver centrum, som nærmest er blevet overtaget af kinesere. Her var det imidlertid lige så svært at finde villige kinesere, og de to betjente gjorde det ikke lettere.

Nyt jagtområde

Explorerholdet besluttede sig for at finde et nyt jagtterritorium. Valget faldt på parcelhuskvarteret i Richmond. Forlydender ville vide, at de huse, der så nye ud og var dobbelt så store som et almindelig parcelhus, tilhørte rige Hong Kong-kinesere, der omkring 1990 var immigreret til Vancouver i forbindelse med Kinas overtagelse af det dengang britiske Hong Kong. Exploratørerne håbede at få øje på en kineser uden for et af husene.

»Der.«

DR-Lyster pegede på et hus med smuk have, hvor der stod en kineser og arbejdede. Explorerholdet stoppede den grønne Dodge og steg ud. Manden var venlig. Han talte engelsk. Men nej, han var japaner. Jagten fortsatte.

Først en halv time senere lykkedes det igen. Explorerholdet havde igen fået øje på nogle kinesere uden for et hus. Denne gang var det oven i købet kinesere, og selv om det kun var sønnen, der talte engelsk og ville tale med os, var explorerholdet glade. Hellere et lille bytte end slet ingen. Desuden var vi sultne.

Chinatown

Vi fandt en restaurant i Vancouvers Chinatown, den største i Nordamerika efter Los Angeles, og bestilte friturestegte dumplings, citrongræsstegte svinekoteletter og sluttede af med lykkekager. Her lød rådet til Plougsgaard, at det var den perfekte weekend til at bryde rutinen. Plougsgaard mente, at så skulle hun sove længe.

DR-Lyster fik at vide, at tiden var inde til at få nye venner. DR-exploratøren mente ikke, at hun havde lavet andet den seneste måned.

Det var imidlertid Petersen, der fik den mest interessante spådom. En mand med brune øjne vil komme med en overraskelse, stod der i hendes kage. Det nægtede Petersen. Hendes mand havde ikke brune øjne, sagde hun. Ja, ja, tænkte de øvrige exploratører, lad os nu vente og se.

Resten af dagen blev brugt i Chinatown og det meste af aftenen på en fiskerestaurant på havnen. Her spiste exploratørerne laks - dem er Vancouver berømt for - og Petersen røg trodsigt fem cigaretter, måske for at markere over for Canada, at restriktive rygeregler ikke kan knække en inkarneret ryger.

Morgenen efter stod vi op kl. 06.30, betalte irriteret de 170 kr., som hotellet afkrævede os for at have parkeret den grønne Dodge for os to gange - vi havde i vores naivitet troet, at det var en service - og satte så kursen mod lufthavnen.


Morgentræning
Kineserne dyrker tai chi i Queen Elizabeth Park i Vancouver om morgenen.
Foto: Annelene Petersen

Landefakta
Canada
Vidste du, at hovedstaden hedder Ottawa, at arealet er 9.976.000 km², og at befolkningen er på 33,2 millioner mennesker?
Landeportræt
Hvis du vil vide mere