Sitemap | Avanceret søgning |

Med bilen som soveværelse

»Aahr...« Petersen trak mundvigene nedad. Lidt efter gjorde Plougsgaard det samme.

Af HEIDI PLOUGSGAARD og ANNELENE PETERSEN (foto)

Publiceret 27-05-2003

Kamloops

Den rootbeer, som exploratørerne så optimistisk havde købt ved et lokalt rodeostævne i byen Clinton til at skylle en medfølgende cheeseburger ned, smagte af syntetisk tyggegummi, og exploratørerne var dumpet i deres eget lille forsøg på at efterligne lokalbefolkningens spisevaner.

Explorerholdet havde været på eksklusivt besøg hos rangeren Marc og hans kone Kathy to timers kørsel nord for Kamloops og stødte på vejen tilbage nærmest lige ind i rodeostævnet, hvor lokale cowboys kæmpede om titlen "den bedste" i alle mulige discipliner, der havde noget at gøre med tyre, heste, lassoer, kalve eller cowboyhatte. De mange trampende hove fik imidlertid støvet til at vælte frem fra alle hjørner af rodeopladsen, og i løbet af kort tid forstod exploratørerne, hvorfor alle cowboys går med cowboystøvler. Sorte lædersko, ruskindsstøvler eller tennissko klarer simpelthen ikke mødet med bunker af sand og støv nær så godt som et par rigtige boots. Heller ikke Den sølvskinnende Tyr skinnede nær så meget efter rodeoet, men på den måde passede bil og passagerer stadig godt sammen.

Kurs mod Kamloops

Efter stævnet, som vi i øvrigt aldrig fik afslutningen på, fordi det fortsatte næste dag, satte exploratørerne igen kursen mod Kamloops. Turen kom imidlertid til at tage længere end i hvert fald Plougsgaard havde regnet med. I takt med at solen gik ned, skiftede højlandets bølgende bakker nemlig konstant udseende, hvilket resulterede i at Petersen og DR-Lyster hele tiden stoppede for at indfange det nye sceneri i deres kameraer. Først da solen forsvandt bag bakkerne i vest blev farthastigheden mod Kamloops mere jævn, og da vi endelig nåede til byen, havde vi lige tid nok til en kulinarisk oplevelse i selskab med en McDonalds-menu, inden vi styrede tyren mod Kamloops station, et gudsforladt sted uden for byen, hvor der ikke er ret meget andet end jernbaneskinner, mørke parkeringspladser og utydelige skilte. Men vi nåede det. Nu ventede Vancouver lige om hjørnet. Eller det troede vi.


Med bilen som soveværelse (1)
Malerisk udsigten af de mange skønne udsigter Petersen fangede i sit kamera på vej tilbage til Kamloops fra Clinton.

»Toget er forsinket. Der har været et mudderskred et sted,« fortalte en anden passager exploratørerne, inden han forsvandt i en bil.

Nå, det var jo ikke så godt, men det kan jo ske, tænkte exploratørerne med forståelse for situationen. Den forsvandt imidlertid, da det langsomt gik op for holdet, at der ingen var til at fortælle, hvor lang tid toget ville være forsinket, så det i det mindste var muligt at tjekke ind på et hotel og sove ventetiden væk.

Mudderskred

Informationstelefonen til Via Rail på stationen virkede ikke, og Howard, som vi af nogle godsbanearbejdere fik at vide, normalt styrede stationen, var taget hjem, da han hørte om mudderskreddet. Så derfor stod vi der og anede ikke, hvilket ben vi skulle stå på.

Det var i Den støvede Tyr, vi fandt løsningen. Plougsgaard krøllede sine 1,82 meter lange krop sammen på bagsædet, mens DR-Lyster og Petersen hver skubbede forsæderne længst muligt tilbage, og smed fødderne op til forruden. Og sådan lå de hårdføre exploratører så indtil kl. 07.00 om morgenen, hvor toget endelig kom.

Nu skulle vi til Vancouver, vi skulle bare lige strækkes ud først.

Landefakta
Canada
Vidste du, at hovedstaden hedder Ottawa, at arealet er 9.976.000 km², og at befolkningen er på 33,2 millioner mennesker?
Landeportræt
Hvis du vil vide mere