Sitemap | Avanceret søgning |

Velkomstkomité til explorer

Explorerholdet skulle videre med toget til Sioux Lookout den dag, men først skulle vi have en sidste afskedshilsen fra Elm Avenue.

Af HEIDI PLOUGSGAARD og ANNELENE PETERSEN (foto)

Publiceret 15-05-2003

Toronto, Sioux Lookout

Ikke fra vores elskelige bed & breakfast-værtinde, der ikke stod op for at lave morgenmad til os. Vi skulle af sted kl. 08.00, og morgenmad var jo først kl. 08.30.

Det var da vi kom ud på gaden, at vi fandt hilsnen. En gul seddel under Sir Blues vinduesvisker. På denne mørke villavej i udkanten af Torontos centrum havde en betjent lusket rundt om natten og skrevet bøder ud. Og for hvad? For ikke at parkere parallelt nok med kantstenen!

Men siden det var kaptajn Plougsgaard, der havde ansvaret for bilens uansvarlige placering, var det også hende, der måtte tage den 15 dollar store bøde på sine skuldre. Selvfølgelig med stor medfølelse fra de to øvrige exploratører. Men så var det også med glæde, at holdet kiggede sig i bagspejlet, da explorer-holdet forlod Elm Avenue. Foran os ventede nu et døgn i toget "The Canadian", før vi ankom til Sioux Lookout, en lille flække i Ontarios vildnæs med godt 5000 indbyggere.

Rullende hotel

Om bord på toget blev Amazing Amazone Army (AAA), som explorerholdet har skiftet navn til på grund af sine overraskelsesangreb på intetanende interviewofre, igen proppet ind i tre små sammenklappelige sovekupeer. Denne gang dog med små bruserum på gangene, tre retter mad i spisevognen og med bingo i togets udkigsvogn. Det føltes efterhånden som et rullende hotel.

Senere på aftenen mødte AAA Winston Lewis. En høj, sort mand fra byen Edmonton, Alberta, der var på vej til Winnipeg, Saskatchewan. Han kendte Sioux Lookout en lille smule og advarede os mod at tage dertil.

»Det er et råt sted, især på den lokale bar. Det er i hvert fald ikke et sted, jeg nogen sinde ville lade mine tre søstre tage hen,« sagde han og rystede på hovedet af de tre skøre danskere.

Blod på tanden

Det gav imidlertid blot A.A. Army mere blod på tanden. Det var det helt rigtige, vi skulle rigtigt ud og se, hvordan indianere og efterkommere af cowboys og jægere lever anno 2003, der hvor kragerne vender og den nærmeste by ligger 300 km mod nord.

Exploratørernes vilde fantasier om sammenknebne stirrende øjne og pistoklædte mænd blev imidlertid trampet i jorden, lige så snart de to lokomotivers 6000 hestekræfter havde fået stoppet det 700 meter lange tog på Sioux Lookout station.

Ude på grusvejen, der udgjorde perronen, stod en syv personer stor og smilende velkomstkomité, der havde hørt om AAA's ankomst på forhånd. Det eneste der manglede var faktisk en lille pige med tre buketter blomster og en flok store mænd med messinginstrumenter og blæserkinder. Og lige så snart velkomstkomitéen alle havde fået os trykket i hånden, fik vi velkomstposer med information om byen, en invitation til at spise kyllingevinger og drikke øl med de lokale samt en forespørgsel fra både den ugentlige lokalavis og radiostation, om vi havde lyst til at blive interviewet. Og det havde vi selvfølgelig.

Så hvis exploratørerne ikke tager helt fejl, vil borgerne i Sioux Lookout i næste uges avis kunne læse, hvordan tre danske journalister fandt på at tage til en lille flække i Ontario, Canada. På det medfølgende billede vil de se tre kvinder stå smilende ved siden af "Bette Madsen". Exploratørernes nye bil, der igen er blevet mindre, og som kommer fra bilhandleren Madsen Moters i Sioux Lookout.


Set fra toget
Foto: Annelene Petersen

Landefakta
Canada
Vidste du, at hovedstaden hedder Ottawa, at arealet er 9.976.000 km², og at befolkningen er på 33,2 millioner mennesker?
Landeportræt
Hvis du vil vide mere