Sitemap | Avanceret søgning |

Mareridt og bed & breakfast

Den var ellers begyndt så godt. Turen til Toronto, Ontario.

Af HEIDI PLOUGSGAARD og ANNELENE PETERSEN (foto)

Publiceret 14-05-2003

Toronto/Fort Erie

Ombord på toget "Corridor Quebec - Winsor" fra Montreal begyndte servicemedarbejder Cliff Thompson med at sige »jeg vil gøre alt for at you ladies har det godt,« hvilket er sød musik i enhver kvindes øre. Især når det faktisk er rigtigt.

I Toronto fik vi igen udleveret en Ford Windstar. Også blå. Som om alle Hertz-forretninger i hele Canada havde rottet sig sammen imod exploratørerne. Men siden det nærmest var blevet en tradition, skulle denne bil også døbes, og da Ontario er mere konservativ, funktionel og maskulin end smukke og feminine Quebec, døbte vi bilen Sir Blue. Godt illustreret ved, at denne bil i modsætning til madam og mademoiselle havde centrallåsfunktion ved nøglen.

Dagen ødelagt

Og så var det, at den ellers så fine dag blev ødelagt. Vi kom hen til vores bed & breakfast. Nøglen hang til os på døren, fordi værtinden var taget på besøg hos sin mor, og vi gik ind og fandt vores udmærkede værelser. Så langt, så godt.

Så kom værtinden hjem. En virkelig sød dame, så længe man gør, som hun siger. Typen der taler med afdæmpet stemme, mens hun spidser munden i et smil for at vise, hvor lykkelig hun hele tiden er. Typen der hellere vil stå og snakke i en time end en halv. Mest for at høre sin egen stemme mistænkte vi hende for. Vi skyndte os ud for at finde en restaurant, som vi kunne gemme os på.


Mareridt
Kaptajn Plougsgaards kammer oppe under kvisten i huset med den meget talende værtinde.
Foto: Annelene Petersen
 
 

Om morgenen var det imidlertid endnu værre. Vi havde spurgt, om vi kunne spise morgenmad kl. 08.00 i stedet for kl. 08.30, hvilket hun modvilligt var gået med til. Men da det kom til stykket, serverede hun godt nok hvedefras og mælk kl. 08.00, men det ristede brød trak hun sådan ud, at det alligevel endte med, at vi kl. 08.30 sad rundt om bordet med resten af husets gæster som en rigtig lille familie. Men sådan havde hun sikkert planlagt det, for så snart sidste "musiker" havde sat sig, begyndte hun at dirigere dagens daglige ouverture med spørgsmålene:

»Hvad lavede du så i går? Nej, hvor spændende! Og hvad skal du så lave i dag? Det bliver interessant!«

Sådan gik det hele vejen bordet rundt, hvorefter det lykkedes exploratørerne at slippe væk - dog uden at være særligt mætte.

Viby kalder

Senere, da vi havde fået indstillet Sir Blue i den rigtige retning mod Fort Erie, en lille by nær den canadisk-amerikanske grænse, blev vi ringet op af avisen hjemme i Viby.

»Kunne vi lige få jer til at sende et billede,« lød spørgsmålet, som de i Viby også kendte svaret på.

Gode råd var dyre. Vi kørte på en tresporet motorvej uden en internetforbindelse ved hånden, men så skruede Petersen charmen på, fandt sit største smil frem og gik ind i en fotoforretning med sit 60.000 kr. Nikonkamera foran sig som banebryder og bad ydmygt fotofolkene derinde om tilladelse til at sende et billede fra forretningens computer. Og med den slags ufine metoder lykkedes missionen selvfølgelig.


explorer@jp.dk

Landefakta
Canada
Vidste du, at hovedstaden hedder Ottawa, at arealet er 9.976.000 km², og at befolkningen er på 33,2 millioner mennesker?
Landeportræt
Hvis du vil vide mere