Sitemap | Avanceret søgning |

Rugbrødskamp og franske flag

Hvem er det, der er dum nok til næsten at komme op og slås over ét stykke halvtørt rugbrød? Plougsgaard og Petersen.

Af HEIDI PLOUGSGAARD og ANNELENE PETERSEN (foto)

Publiceret 13-05-2003

Rigaud, Montreal

Explorerholdet var blevet inviteret til brunch hos danskeren Knud Petersen i Pointe Fortune, 75 km vest for Montreal. Han havde stillet sild og sønderjysk rugbrød på bordet, og mindede igen brutalt explorerholdet om, hvad de frivilligt havde lagt bag sig i en måned.

Det rigtige drama kom dog først, da Petersen havde sendt brødkurven videre, og Plougsgaard fandt ét stykke rigtig sort rugbrød bag det sønderjyske.

Bedende blik

Petersens blik blev bedende. Plougsgaards greb om rugbrødet blev hårdere. Det var kun et spørgsmål om sekunder før Petersen ville angribe.

Men så kom explorerholdet til fornuft. Vi var jo på besøg. Plougsgaard skar rugbrødsskiven over og rakte Petersen det halve. Og halvtørt eller ej. Det smagte fortræffeligt.

Efter at have sagt pænt tak og farvel kørte exploratørerne videre i Mademoiselle Himmelblå for at besøge den franske separatist Ivon Faille i byen Rigaud ikke lang fra Pointe Fortune.

Løsrivelsesflag

Hvad vi her ikke havde regnet med, var, at vi kom derfra med så mange eksemplarer af det franske løsrivelsesflag "Fleurs des Lyes", at vi havde nok til vores egen lille valgkamp for Parti Quebécois (partiet der kæmper for et selvstændigt Quebec). Ikke bare fik exploratørerne et 100x200 cm stort eksemplar af flaget i stof, men også en 70x100x0,5 cm stor udgave af flaget i plastic, fire små flag på 10x20 cm fastgjort på en lille træpind samt et kilo tungt dørskilt i smedejern med et stort vajende Fleurs des Lyes og teksten: Bienvenue (velkommen).

Alt det kunne umuligt være i explorerholdets tætpakkede tasker. Vi nænnede imidlertid heller ikke at smide gaverne ud, så der var ikke andet at gøre end at forsøge at forære flagene væk.

Vi stillede os derfor op ved havnefronten i Montreal, tidligere hovedstad i den franske provins. Her måtte det være let at komme af med nogle separatistflag. Men hvis de forbipasserende ikke lige var turister, stemte de på et andet parti end Parti Quebécois. Og hvis de ikke lige var på vej på arbejde, kiggede de mærkeligt på os, fordi vores fransk ikke var så velklingende, som det kunne have været. Kun én 16-årig pige lykkedes det os efter en halv time at trykke et flag i hånden. Som en sidste desperat handling forsøgte vi at forære vores værtinde på Hotel Casa Bella på Sheerbroke Street smedejerns-skiltet til døren. Det lykkedes! Men resten - ud over stofflaget, som Petersen pakkede i tasken, så hendes drenge der hjemme kunne lege riddere med det - måtte vi smide ud i skraldespanden i hotellets baggård. Men det skal der ikke lægges noget budskab i.

Vi nåede toget

Den næste morgen skulle vi videre med toget "Corridor Quebec - Winsor" til Toronto. Først skulle vi dog lige aflevere Mademoiselle Himmelblå hos Hertz, og her fik vi stress. Et lift til stationen, vi havde regnet med, var der pludselig ikke, og så stod vi der med al vores bagage og 20 minutter til toget gik. Så var det, at DR-Lyster prajede vores prins i en rød Toyota. Han havde fedtet hår og kunne næsten ikke være bag rettet, men han var af den type, der reagerede positivt på lugten af desperation og derfor taklede de ofte temmeligt gule trafiklys ved at trykke horn og speeder i bund og fortsætte.

Så selvfølgelig nåede vi det.

explorer@jp.dk


Montreal by night
Foto: Annelene Petersen

Landefakta
Canada
Vidste du, at hovedstaden hedder Ottawa, at arealet er 9.976.000 km², og at befolkningen er på 33,2 millioner mennesker?
Landeportræt
Hvis du vil vide mere