Sitemap | Avanceret søgning |

På politijagt

Politimanden John McComber tog tilsyneladende ikke anstød af, at have JP Explorer i hælene med 150 km/t i indianer territoriet Kahnawake.

Af HEIDI PLOUGSGAARD og ANNELENE PETERSEN (foto)

Publiceret 12-05-2003

Montreal, Kahnawake

»Kører han ikke lidt stærkt?«

Plougsgaard kigger over på Petersen.

»Jo. Gad vide hvad han har gang i,« svarer Petersen eftertænksomt.

Plougsgaard trykker på speederen. Han skal ikke slippe væk. Ikke med DR-Lyster på forsædet.  

På et øjeblik er Mademoiselle Himmelblå oppe på 150 km i timen, og Plougsgaard zigzagger ud og ind mellem de andre biler på den tresporede highway 138. Bevægelsen får Petersen til at slingre fra side til side i sædet ved siden af hende. Politibilen foran dem kører ind ad en højresvingsbane, men fortsætter alligevel lige ud og overhaler på den måde de biler, der netop skal til at sætte i gang for grønt lys. Plougsgaard følger efter.

»Hvorfor har han tændt udrykningslysene? Er han på udrykning,« spørger Petersen.

»Det er sikkert noget, DR-Lyster har fået ham til, eller også skal han bare vise sig,« mener Plougsgaard.

Politibilen svinger til højre ad en afkørselsbro og ind på en anden highway. Mademoiselle Himmelblå følger 100 meter senere efter. Men her stopper politibilen pludselig ved vejsiden. Der holder i forvejen en anden politibil og en personbil.

Måske var det alligevel en udrykning. DR-Lyster stiger ud af politibilen.

»Godt kørt! Jeg var bange, for at vi ville miste jer,« siger hun, hvorefter det går op for Plougsgaard og Petersen, at det måske ikke er helt lovligt at følge efter en politibil med 150 km i timen.

God karakter

Politimanden, John McComber, der for et øjeblik siden havde mødt os uden for en af de lokale skoler i indianerreservatet Kahnawake uden for Montreal, sagde dog ikke noget. Meningen var, at vi skulle følge efter ham til et sted, hvor explorerholdet let kunne samle mademoiselle op igen, efter en rundtur i indianerreservatet i John McCombers politibil. Og han forstod åbenbart godt, at vi ellers ville have haft svært ved at finde ham igen. Politiet er bestemt venlige i Montreal.

Der er også en anden grund til at Montreal får en god karakterer. I modsætning til andre steder, holdet endnu havde været, kan man her ryge på restauranter, på hotellet, ja endda på hotelværelset.

Det var især Petersen glad for. Hun har i næsten en uge lidt ved at måtte stille sin nikotintrang udenfor i temperaturer tæt på minusgrader og stive kulinger. Men også Plougsgaard nød at kunne trække lidt frisk luft inden døre. Hvilken luksus er det ikke, at sidde og småsludre på en restaurant med en cigaret og en kold øl efter en stressende highspeed biljagt.

Billig tobak

Prikken over i'et var prisen på cigaretter og tobak i indianerreservatet. Et reservat er på grund af indianernes særstatus ikke underlagt moms og skat, så tobak sælges for en fjerdedel af prisen i forhold til de generelle tobakspriser i Canada. Det måtte explorerholdet selvfølgelig udnytte.

Ved en af de mange små og lidt lurvede bag- og småhuse, hvor cigaretterne bliver solgt i 200-styks poser til 125 kr. og 200 gram tobak ligger i 50 kr., opdagede Petersen glad, at hun kunne få lov til at prøvesmage cigaretterne. Først en cigaret af mærket Mohawk og så en Native. Den sidste var imidlertid stærkere end hun regnede med, og Petersen måtte igennem et hosteanfald, inden hun fik fremstammet:

»Hold op, hvor er de stærke. Jeg bliver helt svimmel.«

Det kan ikke afvises, at det kunne ses på de efterfølgende billeder.

explorer@jp.dk


John McComber
Politimanden John McComber tog tilsyneladende ikke anstød af, at at have Explorer-holdet i hælene med 150 km/t.
Foto: Annelene Petersen

Landefakta
Canada
Vidste du, at hovedstaden hedder Ottawa, at arealet er 9.976.000 km², og at befolkningen er på 33,2 millioner mennesker?
Landeportræt
Hvis du vil vide mere