Sitemap | Avanceret søgning |

Sammenklappelig sovekupé

Toilet, håndvask, stol, bord, seng og et par hylder på 3,5 kubikmeter.

Af HEIDI PLOUGSGAARD og ANNELENE PETERSEN (foto)

Publiceret 11-05-2003

Rimouski, Montreal

Ja, man skulle ikke tro, at det kan lade sig gøre. Men det kan det. Det fandt Explorer-holdet ud af, da det skulle sove om bord på toget L'Ocean fra Rimouski til Montreal, begge byer i den franske provins Quebec. 

Ved første øjekast lignede det en umulighed, at et helt menneske skulle ligge udstrakt i den lille kupé, hvor der ikke var andet end et sæde, en håndvask, der kunne vippes frem fra væggen, samt et toilet gemt under et læderbetrukket låg, som kunne bruges til bord eller til at sidde på.

Men drejede man på et håndtag i væggen over sædet, væltede ryglænet, og en seng foldede sig ud og skjulte toilettet. Så Ikea kan godt pakke sammen; det canadiske togselskab Via Rail er langt bedre til at udnytte pladsen optimalt.

De tre exploratører brugte dog aldrig toiletterne. Uanset hvor smart indrettet kupéen var, så var det på en eller anden måde alligevel for meget at skulle sidde dér i sin kupé med bukserne nede om anklerne og kigge på det forbi-susende landskab samt bilister, der holdt i kø ved jernbaneoverskæringer. I stedet fandt holdet et andet toilet henne ad gangen, hvor den restriktive canadiske rygepolitik igen kom til udtryk i form af et skilt med blindskrift over spejlet ved håndvasken. Men måske har blinde canadiske rygere fået at vide, at de lige skal mærke dér, inden de tænder en cigaret på et toilet på et canadisk tog.

Men summa summarum lå man faktisk ganske godt i Via Rails skabssenge. Det syntes i hvert fald Plougsgaard og DR-Lyster, der alt andet lige mente, at det var lidt luksus-agtigt at kunne ligge i sin seng og kigge på stjerner. Kupéerne havde trods alt vinduer. Petersen følte det mere som om, at hun havde sovet i en godt affjedret 2CV.

Om morgenen, da Explorer-holdet nåede frem til Montreal, fik vi udleveret endnu en Ford Windstar, næsten magen til Madam Bleu, som vi var blevet degraderet til i Rimouski. Bilen her var dog endnu et trin ned af stigen, for teknisk set var den ikke så veludviklet som Madam Bleu, hvorfor det var naturligt at døbe den Mademoiselle Himmelblå.

Og lige som sin mor kunne mademoiselle køre, og vi satte hjulene i bevægelse mod den amerikanske grænse og delstaten New York, hvor exploratørerne havde tænkt sig at kigge lidt på livet i grænsebyerne.

Men havde vi naivt forestillet os, at vi bare lige sådan kunne krydse grænsen - og det havde vi - kunne vi godt tro om igen. Vi blev vinket ind til siden af en amerikansk grænsebetjent og skulle svare på ubehagelige spørgsmål som: Er De alvorligt mentalt syg? Påtænker de under deres ophold i USA at deltage i amoralske handlinger? Og har de været involveret i spionage, sabotage eller folkemord? Ja, hvad skal man dog svare?

Men vi kom ind, og det var heldigt, for i USA havde exploratørerne deres første vildtoplevelse, da et hulepindsvin langsomt kom spadserende over vejen.

Det fik fotograf Petersen dog hurtigt ændret på. Hun stormede ud af bilen og fortsatte i det samme hæsblæsende tempo over vejen med det resultat, at vi fik set, hvor hurtigt et hulepindsvin kan løbe.

explorer@jp.dk


Sammenklappelig
Kaptajn Plougsgaard tager de komprimerede faciliteter i nærmere øjesyn.
Foto: Annelene Petersen

Landefakta
Canada
Vidste du, at hovedstaden hedder Ottawa, at arealet er 9.976.000 km², og at befolkningen er på 33,2 millioner mennesker?
Landeportræt
Hvis du vil vide mere