Sitemap | Avanceret søgning |

Afstigningsproblemer

»Du er en gudinde i universet, og du skaber en masse kærlighed og skønhed. Du er elsket og værdsat,« messede stewardessen fra Air Canada, Sue Bones, mens hun kastede glimmer i fotograf Petersens ansigt.

Af HEIDI PLOUGSGAARD og ANNELENE PETERSEN (foto)

Publiceret 07-05-2003

Halifax/Mont-Joli


På perronen
Eksplorerkaptajn Plougsgaard og amerikanske Hank (Henry) Cucchi får sig en sludder på perronen i Moncton.
Foto: Annelene Petersen
 
Exploratørernes efterhånden gode veninde var overraskende mødt frem på togstationen i Halifax for at sige farvel. Det gjorde hun med en velsignelse fra universets fe for godhed skønhed og overskud. Det var derfor med ansigtet fyldt med glimmer, at østrogenexpressen en halv time senere satte sig til rette i en kosteskabsagtig kupé på det 12 vogn lange tog L'Océan mellem Halifax og Montreal. Her faldt holdet i snak med Hank (Henry) Cucchi fra Massachusetts, USA, der var på en ferietur med sin kone og en gammel kammerat. Han grinede, da han hørte om velsignelsen.

»Det er et frugtbarhedsritual. I får en masse børn, når I kommer hjem.«

Øhh, nå! Ganske rart at vide. Havde søde Sue Bone virkelig frugtbarhedsvelsignet os. Tiden ville helt sikkert vise det.

Vi skulle af toget igen kl. 00.27 i Rimouski, Quebec. Natkonduktøren havde lovet at komme og vække os en halv time før ankomst, men et kvarter før Rimouski var hun stadig ikke kommet. Vi blev bekymrede. Var hun faldet i søvn? Kunne vi selv finde ud af at åbne togdøren, et indviklet system af gelændere, et bundstykke og en todelt dør. Og var næste station overhovedet Rimouski?

Klokken halv ét stillede vi os med vores bagage ud til døren. Plougsgaard og DR-Lyster begyndte at øve sig på dørens åbningsmekanismer. Petersen gik - efter virkningsløst at have trykket på tilkaldeknappen - ud for at lede efter konduktøren. Hun kom tilbage rystende på hovedet.

Toget standsede.

»Er der perron på din side af toget.«

Plougsgaard kiggede hen på DR-Lyster. Hun rystede på hovedet. Toget satte i bevægelse igen, men standsede så 200 meter længere fremme.

»Nu er der perron,« konstaterede Plougsgaard ivrigt og slog resolut gelænderet til side, trykkede på fodpedalen til bundstykket og trådte et fast skridt tilbage for at kunne vippe bundstykket det op. Men en stor Jorden-rundt-rygsæk på ryggen efterlod imidlertid ingen plads bagved til Petersen, som udstødte et grynt og faldt bagover med sin tunge fototaske på ryggen og ned på gulvet. Her lå hun og sprællede som en anden skildpadde med bugen i vejret.

Toget begyndte langsomt at bevæge sig. Plougsgaard fik skubbet døren op.

»Der er nogen, der er stået af længere fremme,« meddelte Plougsgaard, mens DR-Lyster, der nu havde fået viklet sig ud af sine egne tasker, forsøgte at vende Petersen.

»Hello! Is this Rimouski,« råbte kaptajnen ud i den bragende mørke nat. Det kom til at lyde som squash-reklamen »Hello, I would like a squasssssh.«

Den sidste mand på perronen kiggede op, men ignorerede ellers den engelsktalende turist.

»Skal vi stå af,« spurgte Plougsgaard de to andre exploratører. Togets fart var nu lidt højere.

Så fik DR-Lyster øje på skiltet. Der stod Mont-Joli. Holdet trak pludselig vejret igen. Petersen kom på benene. Plougsgaard lukkede døren.

Et øjeblik efter kom konduktøren.

»Toget er forsinket en halv time. Hvad laver I?«

Øh ja, hvad lavede vi egentligt?

explorer@jp.dk

Landefakta
Canada
Vidste du, at hovedstaden hedder Ottawa, at arealet er 9.976.000 km², og at befolkningen er på 33,2 millioner mennesker?
Landeportræt
Hvis du vil vide mere