Sitemap | Avanceret søgning |

Færdig med Rover

En æra er slut, når den sidste britiskejede bilfabrik, Rover, lukker. Det får konsekvenser for tusindvis af mennesker, og i lokalområdet kan man allerede mærke en forandring.

Af SANNE GRAM, BENJAMIN MUNK POVLSEN og LARS KRABBE (foto)
Publiceret 28-04-2005

Longbridge

John Archer var ved at være færdig på sit arbejde torsdag den 7. april, da hans mobiltelefon ringede. Det var hans hustru Julia Southam.

»Hvad er det for noget med, at MG Rovers bestyrelse har indkaldt administrationen?« spurgte hun: »De har lige sagt det i radioen.«

John Archer vidste ikke, hvad hun talte om. Der var ingen, der havde sagt noget på fabrikken. Radioen blev hurtigt tændt i fabrikshallen, og snart var samtlige medarbejdere på bilfabrikken MG Rover i Longbridge, Birmingham, klar over, at virksomheden var i økonomiske vanskeligheder.

»Vi var i chok, vi kunne ikke tro det, og der var ikke meget hyggesnak, da vi gik hjem fra arbejde den aften. Da jeg kom hjem, kørte det i fjernsynet. Det var meget utilfredsstillende at høre om det i medierne først,« fortæller 42-årige John Archer, der i 15 år har været mekaniker på fabrikken.

Sendt hjem igen

Dagen efter mødte han op på fabrikken, men ligesom de øvrige 6.000 ansatte blev han sendt hjem ved middagstid med en besked om at komme til møde den følgende mandag. Produktionen af de daglige 250 biler blev standset.

Hen over weekenden rullede skandalen; Storbritanniens sidste bilfabrikant stod foran konkurs - en æra så ud til at være forbi.

Dog var der stadig et spinkelt håb. MG Rover forhandlede med det statsejede kinesiske Shanghai Automative Industries Corporation (SAIC), som i et stykke tid havde vist interesse for MG Rovers teknologi og kendte mærker.

På mødet mandag morgen fik de 6.000 medarbejdere den besked, at man var »20 minutter fra, at virksomheden ville blive reddet af kineserne«, men at de ville blive sendt hjem med fuld løn - betalt af regeringen - mens man forsøgte at finde en køber.


Færdig med Rover (1)
John Archer og Julia Southam med deres to børnRuby på seks og George på otte. John Archer er en af de 5.000, der er blevet fyret fra Rover-fabrikken.
Foto: Lars Krabbe

Ingen interesse

Det gjorde regeringen i en uge, indtil man indså, at kineserne ikke var interesserede alligevel. Derefter fik John Archer ligesom ca. 5.000 andre kollegaer en fyreseddel og en godtgørelse på 3.000 pund, mens ca. 1.000 mennesker stadig arbejder på at færdiggøre de biler, der allerede var sat på produktionslinjen.

Rover producerede sin første bil i 1904. 90 år senere blev virksomheden købt af BMW, som i år 2000 solgte den videre til Phoenix Venture Holdings for et symbolsk beløb på ca. 100 danske kroner. Men økonomien vaklede.

Udover at lukningen vil påvirke underleverandører og yderligere 15.000 mennesker, kan effekten allerede ses i lokalområdet omkring Longbridge og Kings Heath, hvor John Archer og Julia Southam bor sammen med deres to børn - Ruby på seks og George på otte. To livlige børn, som nu bliver fulgt i skole - og hentet - af deres far.

Der er flere mænd på gaden i dagtimerne - ifølge Julia Southam er det et tydeligt tegn på lukningen.

»Gadebilledet er anderledes, busserne kører tomme rundt, og butikkerne omkring fabrikken vil lukke - det er der ingen tvivl om,« siger hun.

Stadig i chok

John Archer er stadig i chok, og det er kun blevet forstærket af weekendens afsløring af, at flere end 10.000 usolgte MG Rover-biler står på en nedlagt flyveplads i nærheden af Oxford.

»De har løjet for os. Jeg føler mig bedraget. Vi blev fortalt, at alle biler blev solgt, men i stedet har de i månedsvis kørt bilerne til opmagasinering. Det er uacceptabelt, at ledelsen har skjult det for os.«

Han er færdig med Rover. Færdig med fabriksarbejde. Men han er ikke færdig med arbejdsmarkedet.

Denne morgen har han været på byens lokale jobcenter for at melde sig til efteruddannelseskurser. Men der er ventetid, for kurserne er allerede overtegnet, og man har ikke en redningsplan for de tusindvis af mennesker, der nu skal finde sig et nyt job.

»Jeg har været til samtale hos en bedemand, hvor jeg skulle hente døde mennesker på hospitalet. Det er ikke noget for mig, og desuden ville jeg kun få 5,50 pund i timen - halvdelen af, hvad jeg fik på Rover,« siger John Archer.

Mens Julia Southam er hjemmegående husmor, er hendes mand nu på understøttelse. Deres samlede indtægt er kun lige nok til at betale huslejen, og konsekvensen kan blive, at de bliver nødt til at flytte.

Der skal spares

I mellemtiden forsøger de at skære ned på udgifterne. Kabel-tv'et er frameldt, og de får ikke længere avis. Fordi begge forældre nu er arbejdsløse, får børnene gratis mad i skolen, og der er også indført strenge regler for at slukke lys i huset.

»George slukker hele tiden lyset og siger, at vi ikke har råd til at have det tændt,« siger Julia Southam, som var blandt de hustruer og børn, der tog til London for at demonstrere mod premierminister Tony Blair.

Hun beskylder premierministeren for ikke at have gjort nok. Det samme gør hendes mand:

»Jeg havde håbet, at Tony Blair havde forsøgt at gøre noget mere for at redde MG Rover - især på grund af det kommende valg. Han kunne være blevet Rovers redder,« konstaterer John Archer, som ikke tøver med at lade sin mistro påvirke sit kryds ved parlamentsvalget den 5. maj:

»Han får bestemt ikke min stemme, jeg ville have stemt på ham, men det gør jeg ikke nu,« siger han:

»Der er meget apati i dette land. Det er vigtigt for mig og for landet at have en industri. Men regeringen gør ikke nok, og vi mister den industri - enten til Østen eller til de nye lande i EU. Det er tragisk - det er tragisk for Storbritannien,« siger John Archer.

explorer@jp.dk

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten