Sitemap | Avanceret søgning |

Den muslimske trykkoger

Med 11. september, kampen mod terror og krigen i Irak er verden også blevet en anden for de 1,6 millioner muslimer i Storbritannien. Drømmen om det harmoniske, multikulturelle samfund er kommet under pres især i Bradford-området, som har en stor koncentration af muslimer.

Af SANNE GRAM, BENJAMIN MUNK POVLSEN og LARS KRABBE (foto)
Publiceret 26-04-2005

Bradford


Den muslimske trykkoger (1)
Mohammed Iqbal (i midten i lys sweater) er præsident i Medina moskeen. Han oplever, at der har sneget sig en frygt ind i hverdagen efter 11. september. "Hvis man er praktiserende muslim, kan man være bange for at rejse ud i verden, fordi vi mistænkes for at være terrorister. Jeg føler mig ikke bange i Storbritannien, men jeg ville være bange for at tage til Amerika.

Det var dagen efter 11. september 2001. Nadeem Ali var på arbejde, da hans telefon ringede. Han kendte ikke stemmen i røret. Det var en mand, der havde set billeder af muslimer, der brændte amerikanske flag af i Bradford og London.

»Har du set, hvad dit folk gør. Du burde være flov over dig selv. Hvis du er enig, skulle du rejse til Afghanistan eller Pakistan, eller hvor du end kommer fra,« sagde manden.

Nadeem Ali fandt aldrig ud af, hvem det var, men det gav ham en følelse af ikke at være en del af det land, hvor han er født og har boet i 26 år.

»Jeg følte mig som en outsider. Jeg følte, at jeg åbenbart skal tænke og opføre mig som dem for at være accepteret.«

På et jobkontor mødte han kort tid efter nogle såkaldte "hvide", som sagde, at man burde bombe Afghanistan. Nadeem Ali argumenterede imod, og det fik en af mændene til at sige, at »hvis du ikke støtter os, så tag til det land, du støtter«.

»Hvis jeg havde været hvid, havde de ikke sagt sådan, men fordi jeg er asiat, tror de, at jeg er imod dem, fordi jeg ikke støtter krigen. Folks opfattelse af muslimer er blevet negativ. Der har altid været nogle, som har tænkt på muslimer som fundamentalister, som mulige terrorister, som voldelige mennesker. 11. september konsoliderede det syn på muslimer, og frem for alt blev det accepteret at udtrykke den frygt,« siger Nadeem Ali.

Kultursammenstød

Han studerer geografi på universitet i Leeds og bor i Kieghley, en mindre by uden for Bradford. Han er en del af dette områdes store muslimske mindretal - en befolkningssammensætning, som har gjort, at Bradford ofte har været skueplads for problemer i mødet mellem den britiske og den muslimske kultur.

På torvet foran byens rådhus brændte vrede muslimer den kontroversielle forfatter Salman Rushdies bog De sataniske Vers i vinteren 1989. Aktionen var med til at skabe tvivl blandt den gruppe af liberale briter, der traditionelt havde arbejdet for at sikre muslimerne i Storbritannien ligeberettigelse.

Under den første Golf-krig i 1991 oplevede det britiske samfund, at muslimske ledere fra blandt andet Bradford tordnede mod den britiske deltagelse i krigen, der blev kaldt de »vantros aggression« og et udtryk for total mangel på forståelse for landets muslimer. Her gik vreden også den anden vej, da der var flere benzinbombe-angreb mod moskeer i London.

De politiske intentioner har i årevis været klare - Storbritannien har en lang tradition for indvandring, og ambitionen har været at skabe et harmonisk, multikulturelt samfund. Tony Blair har beskrevet sig selv som »voldsomt engageret i at skabe et samfund, hvor ethvert individ uanset farve, religiøs overbevisning og etnicitet gives de samme muligheder og respekt som hans eller hendes nabo.«

Derfor er der i hans tid blandt andet blevet lavet love, som sikrer, at muslimer kan bære religiøs hovedbeklædning på arbejde, og at lokale myndigheder har pligt til at promovere etnisk ligestilling. Der er blevet skabt muslimske skoler i landet - blandt andet en pigeskole i Bradford, og der er ansat imamer i fængslerne som et led i rehabiliteringen af unge kriminelle muslimer.

Krig i Bradford

Men alligevel har dette årtusinde budt på sine sammenstød. Sidste år blev skuespillet "Behzti" taget af plakaten i Birmingham, efter at muslimer havde demonstreret mod stykket, som de fandt anstødeligt. Der har været eksempler på bombetrusler mod moskeer, og i flere byer har man oplevet overfald på muslimer.

I sommeren 2001 var nordengelske byer udsat for hærværk fra grupper af unge indvandrere. Værst gik det for sig i Bradford, hvor det højreradikale britiske nationalistparti, BNP, havde varslet en demonstration i byen. Alt endte imidlertid i kaos. Pludselig befandt byen sig i et fire dage langt sammenstød mellem en gruppe unge muslimer og politiet. Der blev kastet med brosten, flasker og benzinbomber, ejendomme blev brændt ned, flere personer kom alvorligt til skade. I alt blev der forvoldt skader for 260 millioner kr.

Bradford er ikke blevet det samme sted siden da, fortæller flere unge muslimer. Dels har stedet fået et dårligt ry, dels er spændingerne mellem de forskellige kulturer blevet værre. De unge føler, at der bliver kigget mistænkeligt på dem.

Efter urolighederne fulgte terrorangrebet mod USA den 11. september 2001 og krigene i Afghanistan og Irak. I det hele taget kom terror højt på den britiske dagsorden, og Tony Blair har indtaget en position i frontlinjen i kampen mod den internationale terror. Også på det nationale plan fylder terror-frygten mere. London beskrives til tider som en by, der kun venter på, hvornår den bliver mål for et terrorangreb. Politiet er på jagt efter terrorceller - det samme er medierne, og det er de på en unuanceret måde, mener mange muslimer.

Muslim-bekæmpelse

Ifølge Nadeem Ali har hele terror-diskussionen de seneste år ændret meget.

»Det er ikke en krig mod terror. Det er en krig mod muslimer. For hvad med de spanske, de irske, de cubanske terrorister - bomber vi nogle af de lande? Nej. Det er en krig mod muslimer og for at få olie mere end noget andet.«

»Føler du, at du er i krig mod dit eget land?«

»Til en vis grad. Jeg føler, at mit eget land svigter mig, at det ikke handler i forhold til mine holdninger. Mit land handler ud fra George W. Bush' holdninger. De slås mod muslimske brødre, og jeg ville nægte at kæmpe for sådan en hær,« siger han.


Den muslimske trykkoger (2)
Shamim Akthar, 32, med sin datter Sara. Shamim Akthar føler, at 11. september ændrede meget i opfattelsen af muslimer: "Alle muslimer er blevet beskyldt for terroren, men det er kun nogle få, som er skyldige. Gode muslimer dræber ikke andre mennesker. Vi føler alle med dem, der mistede deres familie 11. september."

Den 32-årige Shamim Akthar er enig. Hun har boet i Bradford siden 1982, og hun mener, at nogle muslimer er fanatiske og misbruger religionen og på den måde er med til at kaste dårligt lys over alle muslimer.

»Der eksisterer i dag en form for islamofobi, men det vokser ud af folks uvidenhed. Hvis man ønsker en krig mod terrorisme, burde det være en krig mod al terrorisme og ikke kun mod muslimer, men sådan er det ikke. Jeg har ikke selv mærket en jagt, men jeg ved, at der er nogle her i byen, som er blevet standset, bare fordi de har langt skæg. Det er helt uacceptabelt.«

I den igangværende britiske valgkamp indtager muslimerne også en plads. Ekstreme grupper af unge radikale muslimer med base i London har stormet vælgermøder og truet kandidater. Deres budskab er, at alle muslimer, der stemmer ved valget den 5. maj, vil brænde op i Helvede.

»Det hører ikke til en muslims livsstil at stemme. Alle lederne i de politiske partier slås mod muslimer, de hader Taleban og muslimernes liv i Irak. Det er derfor, vi er villige til at tæppebombe dem alle sammen,« har Abdul Mueed, der leder gruppens kampagne i det østlige London, sagt til The Guardian.

I kontrast hertil planlægger ledende politikere at besøge områder med stor muslimsk koncentration. I den forbindelse har paraplyorganisationen The Muslim Council of Britain udarbejdet lister med spørgsmål, som muslimerne bør stille kandidaterne. Her står blandt andet anti-terrorlov, krigen i Irak, social eksklusion, immigrationspolitik og religiøs diskrimination.

Udsending fra Blair

Omkring Bradford mærker man også valgkampen. I Medina moskeen, der er en af Kieghleys seks moskeer, er der denne dag besøg af Lord Nazir Ahmed, som er udpeget af premierminister Tony Blair til at sidde i Overhuset. Inden fredagsbønnen holder han en brandtale for at få muslimerne i området til at stemme for Labour og mod nationalistpartiet BNP, der i øjeblikket har et medlem af parlamentet, som er valgt i netop Kieghley.

»Det er vigtigt, at I sender et signal til BNP om, at de ikke er velkomne her i Kieghley. I skal sende et signal om, at der ikke er plads til racisme eller fascisme i dette samfund,« buldrer den store mand til forsamlingen.

Efter bønnen giver han sig tid til at tale videre med de danske journalister. Og de lokale muslimer følger efter i stor stil. Omkring 20 muslimer tager plads i en stor lyttende ring omkring interviewet. De vil høre

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten