Sitemap | Avanceret søgning |

Fem søstre mod en hel hær

De fem McCartney-søstre er blevet det nye symbol på fred i Nordirland. Efter at deres bror, Robert McCartney, blev dræbt i Belfast i slutningen af januar, har de brudt traditionen om tavshed og sendt direkte anklager mod den republikanske undergrundshær, IRA.

Af SANNE GRAM, BENJAMIN MUNK POVLSEN og LARS KRABBE (foto)
Publiceret 19-04-2005

Belfast

Vi er samlet i dag for at mindes Robert og bede for alle dem, der er døde i konflikten. Særligt beder vi for Roberts familie, som har lidt så meget de seneste uger.«

Den katolske præst, Fader Tom, står under en grøn paraply sammen med afdøde Robert McCartneys familie - hans mor og hans nu verdenskendte fem søstre.


Fem søstre mod en hel hær (1)

Omkring familien står hundredvis af mennesker i silende regn i gyden bag baren MaGennis'. Det var her, Robert McCartney blev myrdet den 30. januar. Familien er omringet af pressefolk: Demonstrationen og søstrene er endnu engang dagens historie.

Det er snart tre måneder siden, katolikken og republikaneren Robert McCartney blev fundet døende i gyden i det indre Belfast. Han døde efter en nat på hospitalet, og herefter valgte hans søstre og efterladte kæreste at bryde tavsheden og udråbte den republikanske undergrundshær IRA som gerningsmændene. En handling, som strider mod de uskrevne love om tavshed om IRA's gerninger, en handling, som har fået mange til at se søstrene som et nyt symbol på fred i den betændte konflikt mellem katolikker og protestanter i Nordirland.

Tusinder af mennesker har mistet livet i konflikten, men mange sager er aldrig blevet opklaret, fordi vidner er forsvundet eller har mistet hukommelsen af frygt for selv at komme i klemme. Samme hukommelsestab synes at have ramt McCartney-sagen, da ingen vidner til dato har ønsket at hjælpe politiet med efterforskningen af mordet. Det synes der kun én forklaring på; gerningsmændene har tætte forbindelser til IRA.

Krav om retfærdighed

Derfor bliver søstrene af mange betragtet som modige og tapre, da det kan være decideret livsfarligt at levere et så direkte angreb på IRA - men føler søstrene sig modige?

»Nej,« lyder svaret fra Catherine McCartney, som Jyllands-Posten mødte dagen før demonstrationen. Sammen med sine søstre er hun taget til Londonderry - byen, der blev verdenskendt på grund af Bloody Sunday. Her blev 14 mennesker i 1972 dræbt af britisk militær, da de deltog i en demonstration for menneskerettigheder. Denne lørdag skal søstrene støtte en familie, hvis 23-årige søn blev dræbt for to år siden af IRA.

McCartney-søstrene vil gøre alt for, at der ikke går to år, før de opnår retfærdighed i deres sag. De diskuterede ikke, hvorvidt de ville stå frem og fortælle om deres brors historie eller ej - det skete bare.

»Vi var enige om, at vi ikke ville lade dette passere. De mennesker, der har dræbt Robert, skal betale for det, de skal dømmes for mord,« siger Paula McCartney.

Et blodigt drab

Den 33-årige truckfører og far til to, Robert McCartney, havde ifølge søstrene ingen forbindelse til IRA. Han var hverken medlem af organisationen eller dens politiske arm, Sinn Fein. Egentlig skulle han bare forbi MaGennis' Bar for at hente sin ven Brendan Devine. Det var årsdagen for Bloody Sunday - den 30. januar, og derfor var der ekstra mange mennesker på pubben, hvor IRA-tilhængere normalt kommer forbi og får sig en øl. Der opstod håndgemæng, og Robert McCartney løb sammen med sin ven ud af baren, men de blev indhentet af 12-15 mænd og banket med jernstænger. Robert McCartney fik skåret halsen over med knive, blev trampet i hovedet og efterladt blødende på fortovet.

Da politiet dukkede op på Robert McCartney og kærestens adresse, var det Paula McCartneys søn, der lukkede op. Hun var babysitter for deres to børn. Kort tid efter var hele familien på vej til hospitalet, hvor nogle af vidnerne fra baren også dukkede op.

»De fortalte, hvad der var sket med Robert, og vi fik at vide, hvor han havde været, og hvem han var sammen med. De fortalte det til os, fordi lægerne stadig arbejdede med Robert, og fordi vi stadig troede, at Robert ville overleve. Vidnerne mente derfor, at han ville vågne og fortælle det selv, men hvis de havde vidst, at han ikke ville overleve, havde de ikke fortalt os det,« siger Paula McCartney.

Robert McCartney døde næste morgen, og pludselig havde samtlige vidner opholdt sig på barens toilet og kunne derfor ikke vidne i sagen.

»Det er en meget lille bar, og der er ét toilet for mænd og ét for kvinder. Der var 70 mennesker i baren, og man kan nok regne ud, at de ikke kunne være der alle sammen. De lyver, men nogle er bange, mens andre ikke siger noget, fordi de er medlem af Sinn Fein eller IRA,« mener Catherine McCartney.

Normalt ville den dræbtes familie få tilbudt økonomisk kompensation for at tie, men det har hverken Robert McCartneys efterladte kæreste eller søstrene ønsket at tage imod. Tværtimod har de gentagne gange opfordret vidnerne til at stå frem.

»Folk er ikke længere bange for briterne og den britiske hær, de er bange for deres eget samfund og deres eget folk,« siger Catherine McCartney:

»Men vi er ikke bange. IRA har dræbt Robert, så de kan dræbe os, hvis de vil. Vi er ligeglade, jeg er ligeglad. Jeg vil ikke leve på denne måde mere, for selv om jeg er republikaner, har jeg ikke stemt på dem for, at de skal dræbe uskyldige mennesker.«

Søstrene ved, at IRA holder øje med dem, men som Paula McCartney siger, så kan de bare kigge med - og nyde showet.

»Vi ved, vi er på rette spor. Det handler om at få sandheden frem, og vi er ikke bekymrede. Hvis vi var det, ville vi stoppe med det, vi gør - og det har vi ingen planer om. Tværtimod er dette kun begyndelsen, vi tror på retfærdigheden.«

Forleden gik søstrene rundt i Short Strand-området, hvor broderen blev dræbt, og delte løbesedler ud for at gøre opmærksom på den demonstration, som blev holdt i søndags. Her så de den såkaldte "big man", den lokale IRA-leder, som de mener, har været involveret i mordet. Han stod et stykke væk, mens hans søn tog billeder af dem.


Fem søstre mod en hel hær (2)

IRA og Sinn Fein under pres

Søstrenes sag har skabt fornyet international opmærksomhed omkring den nordirske konflikt. Det var således søstrene og ikke Sinn Fein-lederen Gerry Adams, der blev inviteret til det traditionelle møde med den amerikanske præsident, George W. Bush, på den irske nationaldag, Sct. Patricks Day. Her mødtes søstrene også med senator Hillary Clinton. Det har skabt fornyet pres på Sinn Fein, som også har ekskluderet medlemmer som følge af McCartney-sagen. Da Gerry Adams for et par uger siden opfordrede IRA til at skifte strategi og satse på politik i stedet for vold, blev det også af mange set som et resultat af McCartney-søstrenes indsats.

IRA har i en pressemeddelelse tilbudt at skyde nogle medlemmer, som var involveret i mordet på Robert McCartney. Et tilbud, søstrene afviste. De betragter tilbuddet som en del af en større strategi.

»IRA spørger aldrig familier om den slags, det er kun for at glæde offentligheden og politikerne. Det er et spil, for de ville aldrig gøre det,« siger Paula McCartney.

Søstrene vil ikke have blodhævn, de vil gøre op med traditionen om, at blod skal betales med blod. De vil have morderne for en domstol, de vil have retfærdighed.

»Man kan ikke bare tage en mands liv, uden at det får konsekvenser, og hvis et liv ikke betyder noget, hvad er så pointen i at leve? Vi vil have genopbygget respekten for menneskerettighederne, og det skal ske gennem retfærdighed og gennem retssystemet,« siger Catherine McCartney.

Selv om søstrene er republikanere og tilhører den katolske gruppe i Nordirland, har de aldrig tidligere beskæftiget sig så intenst med konflikten. Det er udelukkende mordet på deres bror, der har fået dem til at omlægge deres liv og kæmpe for retfærdighed. At mange så ser dem som et symbol på fredsprocessen, er fint nok, mener søstrene - især hvis det kan hjælpe deres sag.

»Vi kæmper ikke for den generelle fredsproces, vi kæmper for retfærdighed for Robert. Men retfærdighed og fred hænger sammen, man kan nok ikke skille det ad. Jeg vil bare have, at de mennesker, som var i den bar den aften, fortæller sandheden - så vil det hele være overstået,« s

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten