Sitemap | Avanceret søgning |

Behersket bryllupsfest

Aberdeen havde glemt at pynte op til bryllup, da det kongelige brudepar, Charles og Camilla, kom forbi. Kun Camilla Parker Bowles var i stand til at sætte lidt gang i de skotske følelser.

Af SANNE GRAM, BENJAMIN MUNK POVLSEN og LARS KRABBE (foto)
Publiceret 11-04-2005

Aberdeen

»Det ville være passende, hvis hun havde lænker og håndjern på.«

Elizabeth Robertsons ord bliver spyet ud. Endda med røg omkring ansigtet fra en af de utallige cigaretter, hun ryger, mens hun taler om Camilla Parker Bowles - den kommende hertuginde af Cornwall.

Det er lørdag eftermiddag, og der er få minutter til, at netop Camilla og prins Charles bliver velsignet i St. Georges-kirken i Windsor foran 800 gæster.

Elizabeth Robertson skyller begivenheden ned med en Southern Comfort blandet op med lemonade. Hun har vendt sin stol direkte mod fjernsynet, resten af verden er for en stund lukket ude på Bar Ici i Aberdeen, en café i midten af byen med en stemning som på en Oslo-båd: Tæt røg, farvet glas på lamperne og et gulvtæppe, hvis disharmoni af pastelfarver suppleres af pletter fra spildte drinks og øl.

»Dette bryllup betyder, at kongehuset i fremtiden er helt uden grænser. Nu er alt jo nærmest muligt. Det er en fornærmelse mod prinsesse Diana, at de to mennesker i dag bliver gift. Jeg elskede Diana,« siger Elizabeth Robertson.

Begge har løjet

Især er hun vred over to ting. Dels at Camilla og Charles har kendt hinanden i årevis, dels at Camilla i sin tid var med til Dianas begravelse.

»Af alle mennesker skulle hun forbydes at blive gift med prinsen i dag. De har begge to løjet,« buldrer hun løs.

Hendes interesse for vielsen er noget af et særtilfælde denne dag i Aberdeen. Faktisk er konklusionen, at man næppe kan gøre sig for overdrevne forestillinger om, hvor lidt det bryllup betyder for borgerne i Aberdeen.

Her er ingen smilende skotter med små flag. Intet til lykke-banner. Ingen folkegave og ingen stor lagkage.

Aberdeen fremstår derimod totalt usmykket, totalt uberørt af begivenheden, som ellers berører byen på den måde, at parret om aftenen lander i lufthavnen for at holde 10 dages bryllupsferie på slottet Birkhall, der på det nærmeste ligger i Aberdeens baghave.

»Det er helt sikkert, at jeg ikke skal i lufthavnen. Hvis jeg skulle derud, var det kun for at tage et halvt dusin æg med og kyle efter dem,« fastslår Elizabeth Robertson.

Rundt i byen fremprovokerer den kongelige begivenhed da også en lettere hånlig tone, og sine steder ryger armene over kors, mens brystkassen skydes let tilbage.

»Intet kunne rage mig mindre,« siger en dame, da Explorer-holdet spørger, om hun inviterer indenfor til en gang tv-bryllup.

Skotterne skal ikke se Charles og Camilla sige ja. De skal se fodbold, de skal shoppe, de skal holde lørdag.

Sådan har Pat og Donald Morrice det også. De sidder som Elizabeth Robertson tæt ved fjernsynet på Bar Ici. Men det er ikke meget, de kigger på skærmen. Donald »kunne ikke være mere ligeglad«, og de eneste kongelige, Pat har holdt af, har været dronningemoderen og - man fristes til at sige selvfølgelig - Diana.


Behersket bryllupsfest (1)
Donald Merrice er ikke begejstret for det britiske kongehus. Opbygningen bør ændres, mener han.

Rigtig prinsesse

»Diana var den rigtige, en folkets prinsesse. Jeg kender ikke Camilla, men jeg bryder mig ikke om hende, og hun og Charles burde ikke have giftet sig.«

Heller ikke Donald er begejstret.

»Jeg tror ikke, at Charles bliver konge. Hvis han havde været gift med Diana, var han helt sikkert blevet konge, men nu tror jeg ikke på det,« siger han og påpeger, at der er mange skotter, der er imod brylluppet og ikke har noget tilhørsforhold til kongehuset overhovedet.

Nogle enkelte begejstrede Aberdeen-borgere findes der dog. Det får man syn for lørdag aften, da det nygifte par lander i lufthavnen i Aberdeen.

Lidt mere end 100 mennesker skaber en behersket feststemning, uden at det på nogen måde bliver hysterisk. De får lov at vente og småfryse i en times tid, inden en sort Audi suser forbi på få sekunder.

»That was it, folks,« lyder det da også let hånligt fra en af de bageste pladser bag afskærmningen.

Ja, det var Aberdeens kongeglimt - lige så kort, som byens begejstring var stor.

explorer@jp.dk

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten