Sitemap | Avanceret søgning |

Om at sige tak

Vejskiltene viste færre og færre kilometer mod London. Vi var imod slutningen af vores tur rundt i det britiske land, og McKrab insisterede fra sin faste plads på bagsædet på, at vi ikke kunne forlade landet uden at bringe en gang rulletekster, hvor vi fik sagt tak.

Af SANNE GRAM og BENJAMIN MUNK POVLSEN, LARS KRABBE (foto)

Publiceret 30-04-2005

London

Det var Benjamin og Sanne naturligvis enige i, men vi var også alle enige om, at der var nogle, der ikke fortjente kærlige ord og skulderklap.

Vi vil således ikke takke de britiske lastbilchauffører, som alt for ofte har vredet deres tonstunge dræbermaskiner ud foran ekspeditionen uden at blinke.

Der er heller ikke en tak til prins Charles og hans Camilla, som hastede forbi i lukket automobil, da vi havde ventet halvanden time på dem foran lufthavnen i Aberdeen. Det var for kold og kedelig en bryllupsfest.

Vi ønsker heller ikke at takke kokken bag den eksplosive blanding af karrykylling, isbombe og skummende fadbamse, der fik Krabbe til at tro, at han havde skruptudsesyge og skulle springe i luften (vi havde nær mistet fotografen).

Derimod vil vi først takke de britiske immigrationsmyndigheder, fordi de lukkede os ind. Det samme kan vi sige til alle de fantastiske englændere, walisere, skotter og nordirere, der har åbnet deres døre og hjerter for os og som har beriget denne tur.

Tak for Café Latte

Efter mange timer på landevejene må vi også sende en tak til tankstationerne for at producere god Café Latte - uden dem havde vi næppe klaret turen. Tak til den smukke natur i især Skotland og Wales, som vi alt for hurtigt drønede forbi.

Der er visse personager og fænomener, som vi ønsker at rette en særlig tak til. Sådan en skal Brødrene Morgenhår have - de gjorde os alle i godt humør på en regnfuld morgenstund.

Tak til borgmesteren i Hull, som viste, at Monty Pythons Flying Circus stadig lever i den engelske folkesjæl.

Naturligvis bliver vi også nødt til at takke designerne af de engelske valgplakater, da de for det meste er så venlige at udelade politikernes ansigter på plakaterne.

Den aldrende entertainer Ricky Stiles skal også have en tak for at holde Blackpools pensionister (og os) i sin hule hånd. (Han er naturligvis inviteret til Danmark. Take care, Ragnvald!)

Tak til Nessie, fordi du endelig dukkede op - tak til BBC, fordi I ikke viste cricket.

I Hull rettes en tak til de sommerklædte piger og den subsistensløse mand, der søgte ly for blæsten i vores lille morgenmadslokale og totalt overtrumfede duften af brune bønner.

Tak til den lille sanger af solsorteslægt, som pippede så lystigt på en gesims i Birmingham og fik Explorer-holdet til at synge alle de sange med fugle, som de kunne huske. I denne forbindelse skal Lars H.U.G. også have en tak for at få drengenes stemmer til at gå i falset.

Vi kan ikke undlade at rette en tak til FBI specialagent Dale Cooper, Twin Peaks, som blev et kært gensyn de mørke aftener efter deadline.

Endelig vil vi rette en varm tak til Sannes mor samt til Mona og Emil, Ole Steen, Mette, Forfatter Martin og alle de andre læsere, der har opmuntret os - og har skiftet pærer i vore uoplyste hoveder.

Særlig tak til bamsen

Til sidst bliver vi nødt til at rette en særlig tak til Fidusbamsen, som løbende har kastet varme og glæde ud over Explorer-holdet. Tak fordi du ikke brokkede dig over de mange timer i handskerummet.

Tak til jer, der har fulgt med på vores rejse - tak for jeres tålmodighed, vi håber ikke, at vi forstyrrede alt for meget.


Om at sige tak (1)

explorer@jp.dk

Hvis du vil vide mere