Sitemap | Avanceret søgning |

Fish & Chips for sidste gang

Sanne holdt sig lidt på maven. Pustede en anelse besværet og måtte til sidst gribe til at rulle vinduet en anelse ned.

Af SANNE GRAM, BENJAMIN MUNK POVLSEN og LARS KRABBE (foto)

Publiceret 21-04-2005

Morecambe

Årsag: Hun havde netop - som resten af gruppen - indtaget egnsretten Fish & Chips, og det virkede lidt som om, at hun nu følte sig en smule dårlig efter det herligt olierede måltid. Og hun havde endda gravet fisken ud af dens friturepanering.

Måltidet blev indtaget/nydt på Blackburn's Fish & Chips - et sted med traditioner. Siden 1937 har familien Blackburn langet fisk og friter over disken. Denne dag var det Adam Blackburn, der stod for serveringen.


Fish & Chips for sidste gang (1)
Det er vigtigt, at der ikke er nogen som helst ben i fisken, der må heller ikke være skind på, og så skal den selvfølgelig være frisk, afslører Adam Blackburn om den klassiske britiske ret Fish & Chips.
Foto: Lars Krabbe

Kuller

Den sydende friture var i beholdere på størrelse med store vaskebaljer, og de færdige fiskestykker lå og bød sig til i et af den slags varmeskabe med rødt varmelys. Et perfekt sted at indfri det løfte, vi i Logbog Fire gav om at få testet retten.

Som navnet mere end antyder, består Fish & Chips af to ting: Fisk og pommes frites. I Blackburn's biks var fiskestykkerne denne dag den nok så kendte fisk: Kuller.

»Det er vigtigt, at der ikke er nogen som helst ben i fisken, der må heller ikke være skind på, og så skal det selvfølgelig være friskt,« forklarede Adam, da han vendte de rå fileter i en omgang mel.

Herefter blev de dyppet i en tyktflydende beigefarvet blanding, som ifølge kokken bestod af mel og vand.

»Her er en stor del af hemmeligheden på en god Fish & Chips. Denne sovs må ikke være for tyk og slimet,« forklarede Adam.

Og så til friterne. De har været et tilbagevendende emne, eftersom de rundt på restauranter serveres til alt - herunder lasagne og salater. Gruppen har været - og er stadig - splittet omkring denne egnsspise. Benjamin er frit-fan, Sanne er tydeligvis frastødt, mens Krabbe er famlende.

Kvaliteten på de fedtede stænger har da også været svingende. Derfor var spændingen også stor, da Adam gik i gang med at tilberede friterne til dagens frokost.

Sprøde friter

»En god pommes frites skal være sprød på overfladen, men stadig floffy indeni. Det er meget vigtigt, at den ikke bliver for brun,« forklarede han og afslørede, at man i Blackburns Fish & Chips kun anvender kartoffelsorten Maris Piper.

Maden kom på bordet, og meningerne var delte, da der skulle gives karakterer. Alle havde mellem en og fem stjerner at uddele.

Sanne, der ellers på ingen måde er kræsen, havde stukket til maden og konstaterede:

»Jeg er godt nok ikke begejstret, og hvad mon der egentlig sker med én, hvis man spiser det hver eneste dag?« Resultat: Én stjerne.

Krabbe konstaterede, at frokosten bestemt var bedre end gårsdagens baguette med kalkun i brun sovs. Han spiste op, men landede også på en enkelt stjerne.

Med en konstatering af, at fisken virkede frisk, betjeningen var venlig, friterne var over gennemsnittet, og prisen var rimelig - 13 pund (nogenlunde det samme som vi tog på i vægt) - ca. 130 kr., inklusiv tre sodavand, landede Benjamin på tre stjerner.

Men han regner ikke med at få de andre med på Fish & Chips igen.

explorer@jp.dk

Hvis du vil vide mere