Sitemap | Avanceret søgning |

Om at komme i modvind

Danmark har brødrene Laudrup, Sverige har brødrene Løvehjerte, og England har brødrene Morgenhår. JP's udsendte mødte alle velsoignerede og rene frem til morgenbordet. Enhver kunne se, at Sannes hår var nyvasket. Og Krabbe og Benjamin troppede op med snorlige midterskilninger.

Af SANNE GRAM, BENJAMIN MUNK POVLSEN og LARS KRABBE (foto)

Publiceret 20-04-2005

Morecambe

Men så var det, at bønnerne - både de baked og de bryggede - var på vej i den gale hals. For dér, skridende ind fra højre, kom Mr. Morgenhår I og II. Sjældent har en pude sat et så markant aftryk på en frisure. Sjældent kan der have været kraftigere vindforhold i et soveværelse. Og sjældent er der gjort mindre for at udbedre skaden.


Om at komme i modvind (1)
Benjamin forsøger at virke uimponeret, men det er svært, når man sidder i stue med de berømte brødre Morgenhår.

Vi tillod os at føle os ovenpå. Den slags bliver straffet, ved vi nu.

En af de dage

For det blev en af den slags dage, der ved flere lejligheder fik Krabbe til at ærgre sig over, at han ikke havde medbragt sin Monty Python-cd.

»Så skulle vi have hørt den sekvens, hvor han udbryder: "But then suddenly, nothing happened",« sagde Krabbe.

Og sådan var det lidt. Det var en af den slags dage, hvor folk ikke var hjemme. Hvor den helt rigtige person at tale med for første gang i tre måneder ikke var på sit kontor. Hvor interviewpersonen var blevet syg.

Det var en af den slags dage, hvor frokosten svigtede: Baguette med kalkun og tranebær, lød da lækkert. Men nej, explorer-gruppens to herrer fandt sig selv bænkede med blød baguette overøset med noget, der mindede om gryderet i brun sovs.

Og det var en af den slags dage, hvor man naturligvis blev ringet op i bilen fra seneste overnatningssted, der gerne ville høre, hvor nøglen til værelse 14 var henne.

Jamen, den var da i Benjamins bukselomme. Hvor ellers?

Og som om det ikke var nok, endte vi med at bruge det meste af to timer på at sidde i trafikprop i Lancasters charmerende bymidte.

It has to clap

Det er den slags situationer, der får Krabbe og Benjamin til at kigge indforstået på hinanden og mindes, da Sanne over for en lokal skulle beskrive de vilkår, som Explorer-holdet arbejder under:

»Der er pres på, og vi har ikke ret lang tid de forskellige steder, so everything has to clap.«

Ja, everything has to clap.

Det er blevet aften på ekspeditionens dag ni, og vi kan konstatere, at det ikke blev en af de dage, hvor det bare clappede.

Vi endte med at komme i en modvind, der med morgenens skrækoplevelse i frisk erindring fik Krabbe og Benjamin til at gå og glatte på nakkehåret.

explorer@jp.dk

Hvis du vil vide mere